The far north of Scotland -en rejse i 1973.

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 19/5 2015, 11:08 (3268 dage siden)

Hej igen

Videre fra Aviemore med dette tog, trukket af en class 24, bemærk snenæserne (Invernessbaseret lok):

[image]

The 6.55 from Perth, BR benævnte togene efter udgangsstation og afgangstid fra denne i højtalerudråb etc.
Vi kørte til Inverness som har en interessant stationsudformning:

[image]

I stedet for at jeg forsøger at beskrive det så får I H.A.Vallance tekst fra bogen "The Highland Railway" hvorfra sporplanen også er sakset.

[image]

og ganske rigtigt, vi kørte til højre ud forbi Rose Street Jct. signal box og blev PRopelled ind i den nordlige del af stationen,
toget skulle siden videre til Kyle of Lochalsh. Vi gik til the station buffet og der kunne man få ægte skotsk havregrød,
ret salt og lige til at gå på, det var muligvis det eneste sted på BR, hvor det var på menuen, og godt var det.
Så var vi godt rustede til den lange tur nordpå.

Scotland er lige som Sverige længere end man tror:
Glasgow - Inverness: 180½ miles, Inverness - Thurso: 161½ miles.

Her et billede fra udturen, en signalman med "the tablet", altså en "token", det som på dansk kaldes en togstav. Buen er til for at man kan udveksle tokens i forbifarten. Man må kun køre på en strækning hvis man har the token, eller har set den og fået en skriftlig tilladelse til kørsel på pågældende strækning, typisk mellem to stationer.

[image]

Efter 4 timer og 50 minutters togtur i sommervarme kom vi til Thurso. Toget blev delt i Georgemas Junction og loket med de tre forreste vogne fortsatte til Wick, et lok koblede til de tre bageste vogne og trak os videre til Thurso, det nordligste jernbanepunkt på de brittiske øer.

[image]

Der rangerede class 26 D5333 (en af " the Birminghams fra BRCW) og sporskifterne blev stedbetjent fra en "ground frame":

[image]

På vejen sydpå var vi ikke enige om det videre program, jeg havde fattet kærlighed til de øde egne nordpå og ville fortsætte efter den oprindelig plan, mens Tønnes ville til Glasgow, hvor der var livligere toggang. Enden på det blev at vi rejste hver for sig nogle dage og reserverede plads på vandrerhjemmene til hinanden, da vi i siden kørte hver sin vej rundt om the West Highland.
Jeg stod af i Culrain og sov et par nætter på Carbisdale Castle, som var indrettet som vandrerhjem. (turen fortsættes senere)

Med venlig hilsen

Lars Møller Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • The far north of Scotland -en rejse i 1973. - Lars Møller Jensen, 19/5 2015, 11:08 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak