litra Gbs-sidste store lukkede DSB trægodsvogne?

af UTJ, 25/7 2015, 21:11 (3200 dage siden) @ Erik Olsen

Taler vi om godsvogne set på Kystbanen eller Gbs-vogne købt af DSB?


Som jeg forstår spørgsmålet, konstaterer Ole at DSB havde 100 stk. Gbs, men han husker ikke at have set dem på Kystbanen, men mest svenske og tyske vogne.

Til det er vel kun at sige at 100 vogne ikke er ret mange i forhold til det samlede antal Gbs, så det kan vel godt passe, især da vognene indgik i den internationale trafik.

Jeg har godt nok ikke ligget på lur og kontrolleret godstogene på Kystbanen for Gbs-vogne sådan som visse ciffomaner efter sigende skal have gjort, så man kan sikkert bilde mig rigtigt meget ind.

Ja, og den spidsfindige iagttager vil straks mene at DSB jo købte adskillige Gbs med træfiberpladebeklædning fra SJ omkring 1990. De blev købt i hel tilstand hvorefter DSB fik kassen skåret af, så de kunne blive til bl.a. fladvogne for containertransport (fx Lgns) og tømmertransport (Lps). Vognkasserne blev solgt (Henriksen som mellemmand?) til skure o.l. og stod forskellige steder i landet, særligt Jylland.

Det var svenske Gbs som var i overtal på Kystbanen. De 100 hollandske vogne blev indkøbt i 1985 og i 1986 forsvandt godstogene i hovedsagen fra Kystbanen, så DSB Gbs har absolut ikke været almindelige, og hvis forekommet, så i omkring et års tid.

Der har dog helt sikkert været hollandske Gbs på Kystbanen fra tidligt 1960'ere og frem til udrangeringen i Kystbanens godstog, for stort set alle vogntyper af alle nationaliteter forekom i togene, dog med overvægt på svenske standardtyper.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak