Om det var en kostbar misforståelse med Peder Paars og Niels Klim?.

Ja det var det nok, men som jeg har hørt det, så ønskede DSB oprindeligt 3 nye færger i ca samme størrelse som prinsesserne. En af faktorerne der spillede ind på, at DSB fik de to store færger, var vel lige så meget, at staten gerne ville have en bid af kagen om godset på gummihjul, og man har sikkert ment, at DSB da skulle have nogle ordentlige færger i stedet for nogle nye små.

Så var der jo værftskrisen, hvor både Helsingør og Nakskov var i fare for at lukke. Man talte om at lade hvert værft bygge en færge, men efterfølgende blev det så besluttet at lade Nakskov bygge begge færger. Helsingør værft lukkede sin nybygningsafdeling og blev reparationsværft. Nakskov byggede de to nye færger, og lukkede derefter deres nybygningsafdeling, de fortsatte vist også med reparationer. (Mener da bestemt det var Nakskov der ombyggede Kronprins Frederik til brug for Gedser-Rostock)

Færgerne var for store, forstået på den måde, at de var bygget forkert. De skulle være bygget som Niels Klim ser ud i dag, eller lidt højere og med begge bildæk beregnet som lastbildæk (Som Travemünde på Gedser-Travemünde ruten)

Da Knud Østergård (daværende trafikminister) besluttede at sælge PP og NK, var det faktisk lykkedes for DSB at få lokket mange lastbiler til færgerne, men det blev så sat fuldstændig over styr med Ask og Urd. Knud Østergård var ligeglad, han hadede DSB, så om der var blevet god brug af færgerne eller ej, det betød ikke det store for ham. Men de penge der blev tjent på salget af de to færger, blev vist brugt mere end en gang på Ask og Urd. Det må siges at være en fejldisposition der ville noget, at chartre to udtjente godsfærger og bruge betydelige midler på ombygning af dem og se hvor dårligt de klarede opgaven i forhold til det man havde.