Ugens rutebil (+ 3 half-cab fotos)

af Niels Munch, 6/9 2015, 14:43 (3165 dage siden) @ Jean Mire Maison

[image]SAS AEC-bus i Kastrup 1951. www.danskebilleder.dk - Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Billednummer: 1778. Filnavn: 1778.tif .

Bemærk, at bagerste fag i bussen udgør bagagerum (med blændede sidevinduer og stor dør i bagende).

Det hører med til beretningen om half-cab vognene, at Næsby Karosserifabrik leverede 2 sådanne til Sydfynske Jernbaner ud af en serie til DSB i 1947. Ved DSBs overtagelse af SFJ i 1949 kom de til DSB (nr. 68 og 69). Disse vogne havde - som landevejsbusserne dengang - bagagebærer på taget.

De fleste af DSBs half-cab vogne blev få år efter ombygget/omkarosseret således, at de kom til at ligne gængse frontmotorbusser.

Flere karosserifabrikker byggede i disse år half-cab karosserier på AEC chassiser; ud over de allerede nævnte kendes Ørum P. i Herning, Aagaard i Vejle, Johs. Nielsen i Roskilde (og Carlsen i Humlebæk på Guy-Arab) - samt evt. flere.

Ved ankomsten til DK så chassiset således ud:

[image]AEC buschassis med prøvenummerplade Y 2312, ført af autoforhandler P. Serup Olsen (22.05.1905-05.08.1957), indehaver af Vejle Autohandel, Borgvold 6, Vejle, juni 1946. Ukendt fotograf. Vejle Stadsarkiv. www.arkiv.dk - Billednummer B155618.

Chassiset er faktisk på vej til Aagaards Karosserifabrik, og den færdige bybus:

[image]Vejle Byomnibusser, bygget på Aagaard Karosserifabrik, Vedelsgade 73 i Vejle. Ca. 1950. Ukendt fotograf. Vejle Stadsarkiv. www.arkiv.dk - Billednummer B51674.


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailDSB ME1502Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak