Kære Henrik!

Uddrag fra bogen om DSB litra R, H og S:

"I 1960 kom de første litra MX diesellokomotiver, der størrelsesmæssigt passede til afløsning af de mellemstore damploko, bl.a. S-lokomotivet.
På Kystbanen afløste litra MX allerede i 1961 S-lokomotiverne i deres faste passagertogsløb. Herefter faldt antallet af kørte lokomotivkilometer for S-lokomotiver drastisk, og de tiloversblevne tilbagelagde nu kun et sted mellem 1.120 km til 3.822 km månedligt.
Stationeringen er pr. 13. juni 1961 således: Gb nr. 722, 730, 735, 737 og 728 i tur (Nordbanen) og nr. 721, 723, 724, 725, 732, 733, 734, 738 og 739 i reserve. Mdt Hg har nr. 729 i reserve. Som noget nyt har Mdt Roskilde fået en S i reserve, nr. 740. På CvK henstår nr. 736 for revision.
S-lokomotiver sås dog et par år endnu på Kystbanen ved nedbrud eller som reserve og forstærkningslokomotiv. På grund af litra MX kunne Mdt Gb derfor hensætte et antal S-lokomotiver, men der blev alligevel brug for disse. De nyleverede MX-lokomotiver havde nemlig problemer med gearet til ventilatoren i ”fugleburet”, hvorfor de blev taget ud af drift for reparation. De henstillede S-lokomotiver erstattede så i denne periode litra MX på Kystbanen. Her hændte det ofte, at den kommende fører - især de ældre af slagsen - blev noget videre sur, når han pludselig opdagede, at det var blevet til en damptur. Det gik så ud over fyrbøderen! Også litra MY gjorde sit til at minimere brugen af litra S på Kystbanen, da de større godstog nu blev kørt af dette litra.
Da Litra MX og MY nu kørte de fleste tog på Kystbanen, kunne en udrangering af S-lokomotiver finde sted. Dog var morgentoget fra Rungsted til København, tog 614 helt op til sommeren 1965 en regulær S-tur. Selve stammen var dog en atypisk kystbanestamme, da den for det meste bestod af litra CP og litra CO vogne.
I midten af 1960’erne var antallet af diesellokomotiver på Sjælland ikke stort nok til, at man kunne afskaffe dampen helt, hvorfor der stadig blev fremført en del tog med damp, fortrinsvis af litra E og S. Disse to litra kørte dog næsten alle i reserven og blev anvendt ved nedbrud o. lign. Derfor skete det meget ofte, at S-lokomotiver kom til at køre på deres gamle stambane ”på Kysten”. Årsagen hertil var, at ved nedbrud, reparation m.v. af litra MY foretrak man at udskifte denne med en litra MX, der så blev taget ud af tur på Kystbanen. Og da litra E var for stort (dyrt) til denne kørsel, blev litra S indsat i stedet for.
Først med leveringen af litra MZ I i 1967 kunne diesellokomotiverne for alvor erstatte dampen, og så alligevel ikke helt. På Nordbanen holdt S-lokomotiverne et år endnu, nemlig med passagertog mellem Holte og Hillerød og retur. Men da S-togene blev taget i brug på denne strækning ved sommerkøreplanens start i 1968, var det definitivt slut med anvendelsen af litra S i passagertog på denne bane.
I slutningen af 1960’erne løb så de sidste faste S-ture vest for København. Det var med persontog til Roskilde og passager- og godstog til Køge. Ved sidstnævnte kategori blev det ofte nødvendigt med forspand i de store godstog med bl.a. træ til savværket i Køge. De tilbageblevne S-lokomotiver i reserven blev i mindre omfang anvendt i godstog for herefter at blive henstillet eller udrangeret.
Sidste gang et S-lokomotiv var i ”normal” drift, var under DSB-dagene i 1976, hvor et Vestbanetog blev fremført af litra S nr. 736, altså på den strækning hvor S-lokomotiverne indledte deres karriere!

Se Iøvrigt udrangeringer under "DSB lokomotiver, litra S". Det giver jo en fornemmelse af hvilke loko, der var de sidste.
M.h.t. den eksakte dato for sidste S må andre hjælpe (som foreslået Georg Schmidt??)Med venlig hilsen

Steffen Dresler