Assensbanen, litteratur?

af Steffen Dresler, 22/1 2016, 20:36 (3018 dage siden) @ Thuecl

Kære Thue

Jeg synes det er et flot mål at skrive om denne bane (eller baner i det hele taget) på Wiki. Efterhånden kommer der jo mere og mere kvalitet bag de enkelte artikler/emner på Wiki, og det har det jo også trængt til. Alting har sin begyndelse og ting tager tid, altså at emnerne blev behandlet mere professionelt og med vægt på flere forskellige kilder. Desværre har Wiki jo haft et ry for ikke altid at være pålidelig, men jeg synes at det går i den absolut rigtige retning.
Nå, det jeg egentligt ville skrive var, at du nok skal se efter andet end lige monografierne, uanset hvem der har skrevet disse. Der er nemlig nogle slemme "skævvridere" iblandt, men som står til trone "for det står jo i denne eller hin bog". Det kan være, at det "kun" er bestyrelsesprotokollerne der er anvendt, eller i det hele taget banens egne optegnelser og skrivelser. Og det giver jo en aldeles skrævridning af emnet, at det kun er belyst fra en side.
Derfor skal du på Landsarkivet samt på Danmarks Jernbanemuseum og finder kildemateriale, der kan SUPPLERE det allerede skrevne. Lav en aftale, der er helt sikkert samlet kasser sammen med materialer om de fynske strækninger, som du så kan se på.
Sidst men ikke mindst, jeg har ikke hverken set eller læst de nævnte bøger, da emnet som sådan ikke interesserer mig, hvorfor det ikke er en kritik af dit umiddelbare valg, men en hjælp til at få tingene så korrekte som muligt. Der er jeg nemlig selv faldet i!

Altså flere kilder med forskellig indgang til emnet, så du SELV kan danne dig et indtryk og skrive!

God fornøjelse, glæder mig til at læse resultatet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg har selv leveret emner til Wiki så jeg kender til processen og har stor respekt for "tovholderne".


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak