Lokomotivernes kørselsfordeling Jylland/Fyn 1. juni 1890

af Steffen Dresler, 15/2 2016, 14:43 (2995 dage siden) @ Rolf Berg

Kære Rolf Berg

"Klasser" og anvendelsesområde skiftede regelmæssigt, efterhånden som nyt og stærkere materiel tilgik og banernes overbygning blev stærkere (kraftigere).

Håber nedennævnte giver dig de ønskede svar og bemærk, at disse KUN gælder for DSB-JF!! Ved DSB-S var de anderledes ikke mindst p.g.a. stærkere lokomotivmateriel. Men bemærk, at hvis du ikke lige er stiv i lokomotivnumrene:-) , skal du bruge de her på siderne lister over damplokomotiverne og konvertere numre til litra.

I Driftsmaterielfortegnelsen af 1884 anføres for første gang lidt mere specifikt om lokomotivernes forskellighed i anvendelsesområder. Der står at:

”Lokomotiverne kunne henføres til 4 Hovedtyper, nemlig:
I. Persontogslokomotiver for svære Baner.
II. Godstogslokomotiver for svære Baner.
III. Blandettogslokomotiver for lette Baner.
IV. Lokomotiver til Rangertjeneste samt Drift af mindre Sidebaner.

En yderligere kategorisering af lokomotivmateriellet blev ved indførelsen af de såkaldte trækkraftklasser. Her tog man endvidere hensyn til den kategori for hvilken type overbygning (maksimalt tilladte akseltryk) lokomotiverne måtte befare, samt selvfølgelig lokomotivernes trækkeevne (antal vogne/togvægt).

I skemaet for 1. oktober 1888 så det således ud ved DSB-JF:

• Lokomotiver for svære baner
- Klasse 1:
Nr. 21 – 26, 45 – 49 og 65 – 68.
- Klasse 2:
Nr. 120 – 159.
- Klasse 4:
Nr. 27 – 36, 43 – 44 og 61 - 64.
- Klasse 5:
Nr. 77 – 81, 106 – 109 og 160 – 173.
• Lokomotiver for lette baner
- Klasse 3:
Nr. 1 – 12, 50 – 58 og 110 – 119.
- Klasse 6:
Nr. 37 – 42, 84 – 91 og 110 – 119.
- Klasse 8:
Nr. 97 – 102 og 180 – 185.
- Klasse 9:
Nr. 103 – 105 og 120 – 128.

Som man kan se af ovenstående, er man dog ikke helt tro mod litrabetegnelserne fra 1879, da man stadig anvendte nummerbetegnelserne.
Nr. 69 – 76 (litra K) og nr. 59 – 60 og 82 – 83 (litra M) var rangerlokomotiver. Litra A (gl. litra A, Canada maskinerne) var udrangerede og deres numre var blevet overtaget af litra J II maskinerne.
Det skal til ovenstående skema bemærkes, at man ikke må eller kan sammenligne DSB-JF kategori- og klasseinddelingen med den tilsvarende fra DSB-S, da sidstnævntes lokomotiver næsten alle havde større akseltryk og bedre trækkeevne, samt at skinnerne anvendt ved DSB-JF, generelt var svagere end de tilsvarende ved DSB-S. Først efter den endelige sammenlægning af de to maskinafdelinger i 1892, bliver der udfærdiget en ny fælles gældende ”trækkraft” klasseinddeling.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak