Go´eftermiddag til alle!

Når et fly fotograferede, kunne det i princippet gøres på to måder, nemlig ”oblique” (skråoptagelser) eller det såkaldte ”vertical” (lodoptagelser) som i hvert tilfælde ved ”Basic cover Denmark” (BcD). Her flyver aeroplanet i en nøje planlagt rute eller fotolinje i en bestemt højde, afhængig af fotolinsens kapacitet og især hvor tydeligt billedet skulle være. Kameraerne ombord eller i pods underhængt aeroplanet, optager så billeder med et bestemt mellemrum, så der er overlapning billederne imellem. Når flyet kommer ud i sit endepunktet af fotolinjen, vender det i en bue og flyver så tilbage i på en parallel fotolinje og så videre. Det bliver det ved med indtil det ønskede område er dækket. Oftest var det en region ad gangen, Sønderjylland, Midtjylland, Nordjylland etc. eller man tog en militærregion ad gangen. Altså blev Danmark gennemfotograferet til dette brug over en længere periode på 3 til 4 år.

Man kan nu bruge billederne på normalt to måder. Den ene er til stereoskopiske optagelser. Det vil sige, at et par billeder ligges med en vis overlapning over hinanden og ved hjælp af et stereoskop kan man så se højdeforskelle og måle f.eks. ”line of sight”, hvis man skal se fra et punkt og til et andet. I dag meget populært benævnt 3 D. Den anden er som BcD, der ”kun” var et kort fremstillet i billeder og man kunne rekvirere et bestemt ”skud” og normalt også i en valgt målestok hvis muligt. Dette kunne man finde i ”kataloget” BcD.

De billeder vi har set af stationer og havne her på siderne, er normalt optaget af en observatør med et håndholdt kamera, de tidlige er militære og farveoptagelserne private, f. eks Mogens Balslevs optagelser anvendt i diverse bøger. Det er iøvrigt den type, der i 1930´erne og op gennem tiden blev meget populære at få optaget af ”slægtsgården” eller ”fabrikken”.

Skal du have tydelige foto over et bestemt område bliver (blev) man nødt til at fremstille en såkaldt ”Mosaics” på dansk en mosaik (er ikke sikker på, at begrebet på dansk med mosaik blev anvendt). Dette består også af et antal billeder og her rev man kanten fin af, så den blev papirtynd ud mod det afrevne. Dette blev så lidt overlappet limet med gummilim, på de næste billede, så det hele dannede en stor mosaik. Altså ingen skarpe kanter på det færdige billede. Og her vil man IKKE finde ”dobbelt objekter”.

På det viste billede fra 1954 kommer forskellen (også tilsyneladende på Google earth) ved at flyet (satelitten) bevæger sig i den ene retning og objektet i den modsatte. Når de så sættes sammen fremkommer denne ”dobbelthed”. Jeg går ud fra, at ved de digitale foto sker dette elektronik. Det er lidt ”dårligt” fototyder arbejde med at kunne se ”dobbelt”, men det betyder ikke noget overhovedet for det stationære. På den anden side, kan man se i hvilken retning objektet bevæger sig, hvis man kender optageordenen.

Håber det giver lidt svar på, hvorfor billederne ser så ud som de gør.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler