Struer Maskindepot 1956/1968

af Georg Schmidt, 26/8 2016, 00:27 (2802 dage siden) @ Claus E. Hansen

Jeg gik en tur i Struer remise i foråret 1968, og inde i mørket stod et par af de sorte kæmper.

[image]
R 950 en gammel Aarhus maskine der var blevet arbejdsløs ved leveringen af de mange MY. 950 kom til Struer i 1957 og kørte godstog til Langå og Brande. Efter juletrafikken 1961 var der ikke mere brug for 950 og lokomotivet blev hensat først i remisen i Holstebro senere i Struer.


[image]
R 962 var blevet hensat i Fredericia i september 1961 og i sommer 1962 flyttet til Struer. Begge maskiner så pæne ud og de stod jo også indendørs.


[image]
Her er udsnit af maskinplanen fra sommer 1961 der viser R-maskinerne i Struer tur 41. Som det ses var D-maskinerne endnu ikke afløst af MX på Aarhus-Herning-Viborg samt Thybanen. D-maskinerne i Randers fik da også rørt benene med afgang Randers 6.00 til Brande så til Herning og derfra til Fredericia på førstedagen.

[image]
Det var ikke kun mellem Padborg og Flensburg man kørte med tender forrest, som det ses var der en lille lørdagstur til Holstebro 15.10 med tender forrest og tilbage med persontog.
Begge lokomotiver blev ophugget af Chr. Løgstrup, Randers (kun maskindelen) tender 950 blev til sneplov 120 og tender 962 til sneplov 126.

Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Der kommer flere tog

Der kommer flere tog. Pris 270 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak