Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab (KFA, +2 fotos)

af Niels Munch, 15/11 2016, 14:25 (2719 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 15/11 2016, 15:23

I tilknytning til nærværende tråd og under henvisning til Tommy's artikel om KFA kan jeg bringe dette foto:

[image]Frihavnen (udateret). Fotograf: Jens Johan Danielsen. Frihavnens fotoarkiv/Københavns Stadsarkiv - ID: 41455. Public Domain.

Billedet er et af de ikke-klausulerede i den nye billedbase http://kbhbilleder.dk/ . Billedet i højere opløsning kan downloades via ID-nummeret.

Lokomotivet bærer KFAs skorstensbånd og er tydeligt mærket KFA Nr. 2. Godsvognens nummer røber, at det er DSB QB 3495, og færgen er identificeret som H/F KJØBENHAVN, der beseljede Frihavnen-Malmö 1895 - 1923.

Interessant, at et KFA-lokomotiv står for færgerangeringen; billeder herfra har oftest vist et DSB-lokomotiv, som f.eks. dette:

[image]DSB Hs 367 og H/F KJØBENHAVN i Frihavnen (udateret). Fotograf: Fredfeldt, Knud. MfS Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA. Filnummer: 000023364.

PS: Et klausuleret foto af KFA Nr. 3 kan ses her http://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/41303 .


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak