Avatar

Holmegaards Glasværk lok, Benzol

af Morten Flindt Larsen, København K, 28/11 2016, 08:48 (2713 dage siden) @ Michael Deichmann


Under 2. Verdenskrig skete der i USA en teknologisk udvikling også med hensyn til bilmotorer, hvilket betød, at en del af den benzin, der blev leveret til Danmark umiddelbart efter krigen kom bag på en del danske bilister, som - da de atter tog deres opklodsede førkrigs-modeller i brug - gladelig hældte den nye højoktan-benzin på køretøjerne. Det havde motorerne ikke godt af...

Kunne du evt. uddybe det?

Ja, det var lidt "kluntet" formuleret af mig, men da den første benzin begyndte at strømme til landet efter krigen, var der for en del af dens vedkommende tale om benzin, der - fordi den var beregnet på de nyeste amerikanske motortyper - havde et højere oktantal end den "højoktan-benzin", der før krigen blev importeret til brug i primært amerikanske biler. Oktantantallet for "superbenzin" var simpelthen steget under krigen. De amerikanske førkrigs-bilmodeller kunne godt køre på den nye højoktan-benzin, men derimod opstod der problemer for de bilejere med mindre motorer, der før krigen havde kunnet bruge den tids højoktan-benzin, men som ikke var opmærksomme på, at den nye efterkrigs-højoktan-benzin - superbenzin - havde et højere oktantal end "superbenzinen" før krigen. Benzinselskaberne begyndte først langt senere at skilte med benzinens oktantal, så man var som forbruger lidt "på herrens mark". Blandt andet FDM var ude og advare forbrugerne imod at bruge den kraftigere benzin i de mindre førkrigs-motorer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak