Kalenderlåge 23 - LØST (+3 fotos)

af Niels Munch, 23/12 2018, 10:37 (1951 dage siden) @ Bent Hansen

Det var selvfølgelig ikke Pont du Gard, men hvad med Göltzschtalbrücke i Saksen?


Hallo Bent, bin wieder am Apparat (og skriver som en gal)!

Tillykke, du har Julestafetten! Måske denne gætter var for nem alligevel? For jeg havde valgt en jernbanebro, Göltzschtalbrücke:

- der er verdens største brokonstruktion, som er opført i brændte teglsten (26 mio. stk.)
- der er verdens første brokonstruktion baseret på statiske beregninger
- der spænder over en kløftlignende dal med bifloden Göltzsch (7 konsonanter og kun én vokal)

[image]

På broen (bygget 1846-1851) forløber den dobbeltsporede Sachsen-Franken-Magistrale (strækningen Leipzig–Hof), som i øvrigt blev elektrificeret over broen i 2012 (strækningen Reichenbach–Hof).

Broens fundament og nedre regioner er udført i tilhugget granit samt sandstenskvader, og mørtelblandingen, der har holdt det hele sammen og gør det endnu, skyldes apoteker Heinrich Carl!

[image]

Jeg besøgte stedet den 06.05.2008 i f.m. en studietur til bl.a. Vogtlandbahn, arrangeret af JeTra (nuv. IDA Rail), og billederne, jeg tog, yder ikke dette fantastiske stykke infrastruktur fuld retfærdighed.

[image]

Dengang var banen jo en dieselbane, og under vores ophold blev broen passeret af Ludmilla-fremførte godstog, Vogtlandbahns Desiro'er samt DB VT 612 i dobbelttraktion (som herover). Et udsigts- og fotosted øst for broen var forsynet med køreplan for alle togarter.

Alle fotos 06.05.2008 (gamle nok til Historisk Forum) ved mig (nm), gammel nok til ..........


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
ContecRailBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak