Hovedleverandører af af tyske stenkul til Danmark under Besættelsen var den forholdsvis politisk neutrale Hugo Stinnes jr. i Muehlheim, Ruhr, som havde en dansk svigerfar, direktør Albert Jensen, Københavns Kul- og Koks-Kompagni. De tysje Stinnes-selskaber herunder KKKK og dets underselskaber var ejet af amerikanske banker, og Hugo Stinnes var ikke Parteigenosse. Ligeledes fik vi stenkul fra Rheinisch-Westfaehlische Kohlen-Syndikat via dets datterselskab Københavns Brændsels-Kompagni og dettes underselskaber. Både KKKK og KBK oprettede desuden olieselskaber, KKKK-Olie og Oliekompagniet "Rhenania" (ORA), som leverede ikke mindst dieselolie produceret af kul, om end det var meget små mængder, som kun lige kunne holde redningskorps, færger etc. i gang. Mængderne blev bestemt af Berlin og reduceredes i takt med Tysklands krigslykke. KBK og ORA blev konfiskeret af den danske stat efter krigen, Stinnes-selskaberne naturligvis ikke.