Sporskifte 931 - Kh eller Gb?

af PeterA, torsdag 11. april, 2019, 14:54 (15 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

På en: "København H. Skematisk sporplan", bragt som bilag i DJKs Jernbanen nr. 7/1966 fremgår ikke noget sporskifte med det nummer på personbanegårdens område. Da drejeskiven yderst mod vest ved S-togsdepotet stadig er indtegnet på planen, må det formodes, at den er aktuel for perioden ca. 1940 - 1960.
På Belvedere-områdets yderste sporgruppe ved Enghavevej lå sporvifter med sporskiftenumre fra 901-921.
Modsat ved S-togsdepotets yderste sporgruppe, der endte ved drejeskiven og dæmningen for kvægtorvssporets overførsel, der efterfølgende fulgte Ingerslevsgade og S-togssporet mod Valby, har vi en sporvifte med sporskiftenumrene 941-946.
Udfra dette materiale at dømme fandtes altså ikke på personbanegårdens område (incl. opstillings- og depotspor) nogen sporskiftegrupper med numre i 930`erne. Men hvor gammelt er billedet? Sporskiftelygten er vel ikke af nyeste model, på den anden side synes jeg ikke portørens kasket og uniformering iøvrigt virker som om billedet er taget før krigen.
Mon en: "København G. Skematisk sporplan", hvis en sådan tilsvarende findes, kunne give os svaret.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen