Avatar

Samlingsportalen: DSB D 40 Fylla

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/6 2019, 03:38 (1793 dage siden) @ Steffen Dresler


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steff,

Tak for den udførlige beretning. Jeg har sovet lidt på sagen og kom så på, at sneploven th. må kunne præcisere og indsnævre dateringen af billedet, som ses nedenfor:

[image]
(jernbanekilder.dk)

Personalet på billedet bærer det private baneselskabs uniformer, så billedet må være fra før ca. 1885. FYLLA bar litra og nummer D 40 siden 1871. Ifølge materiellisten fik Korsør station først tildelt en sneplov i 1879. Der er ingen blade på træet på fotoet, så det er taget i vinterhalvåret, men sneploven er næppe en plov udlånt fra en anden station (kun Roskilde havde to plove fra 1879), for andre stationers plove har givetvis kun opholdt sig i Korsør under kraftigt snelæg. Billedet kan derfor efter mind vurdering tidligst være taget i 1879, da Korsør får sin egen plov. Samtidig ser ploven på billedet ikke helt ny ud, så jeg vil tro, at optagelsen er fra begyndelsen af 1880’erne, senest ca. 1885 mens personalet endnu bar det privat selskabs uniformer og Sjællandske Stats-Baner endnu ikke var en kendsgerning.

Mit bud på en datering er herefter ca. 1882.

Hvad mener Herreværelsets øvrige brugere?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak