Lokomotiver på Vestvolden

af Bent Hansen @, lørdag 23. november, 2019, 08:38 (20 dage siden)

Hej.

For snart længe siden skrev jeg højt og flot i et svar på et spørgsmål om et normalsporlokomotivs identitiet, at da vi nu havde to af slagsen som entreprenørmaskiner ved arbejdet, behøvede vi ikke at lede efter flere maskiner. Smalspormaskiner var endnu ikke i brug, da det pågældende anlæg udførtes. Spørgsmålet drejede sig om Flytningen af Slagelse Station. I den forbindelse kom jeg også til at love at forske i, hvornår man egenligt begyndte at anvende smalsporede entreprenørbaner. Fakse Jernbane havde ligget længe, men den var jo en jernbane, bare smalsporet og med kun én godsart. Den kunne ikke betegnes som en flyttelig jernbane.

Siden har jeg arbejdet dagligt på opgaven, der imidlertid er svulmet voldsomt op. Hvad værre er, at mine kilder ikke passer sammen. Det drejer sig om billedarkiver som Arkiv.dk og Kedeltilsynets kedelbøger. At påstå, at der er fejl i begge kilder, skulle helst kunne bevises. Det kan jeg ikke, men det er et faktum, at kilderne ikke stemmer overens. Til at hjælpe med at redde trådene ud, kan jeg godt bruge din hjælp:

Måske har du også andre fotos, jeg ikke kender?

Måske har de her viste billeder, men med en andet bestemmelse?

Du kan hjælpe, hvis du er lokalkendt og kan stedfæste et foto, helst med et nyere bevisfoto.

Til et billede, der var et problem, sendte en medarbejder et andet billede, hvorpå der bagpå var skrevet fotosted og dato. Sådanne argumenter vil jeg absolut tage i betragtning. Billedet hjalp. Et arbejde og et lokomotiv blev sat på plads, men samtidig gav billedet endnu et problem føjet til alle dem, der lå i forvejen. Det billede, der hidtil var placeret på denne kontrakt, skulle nu flyttes til en anden, ukendt kontrakt.

Jeg lagde gerne indlægget ud på jernbanen.dk, men den rummer ikke indlægget, der er for stort. Derfor må jeg bedre dig om at gå på min hjemmeside, hvis du er interesseret. Nedenfor ses et link til første problem: Lokomotiverne ved anlæg af Vestvolden.

Artiklen er ikke færdig. Der mangler fotos af samtlige nævnte lokomotiver samt bestemmelse af nogle af lokomotiverne på de viste foto. Artiklen er kun nødtørftigt rettet. Den skal måske alligevel skrives om, så derfor retter jeg ikke slåfejl til bunds.

Link: http://bentsbane.dk/lokomotiver-paa-vestvolden/

Der kan svares i denne tråd eller på min mailkonto, hvis adresse skulle fremgå af jernbanen.dk.

Med venlig hilsen

BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Lokomotiver på Vestvolden - Bent Hansen, 23/11 2019, 08:38 [*]
3 rengøring tilbud

Jernbanebøger

Fra Vestbanen til Arriva
Fra Vestbanen til Arriva
Pris 270,- kr.
 Læs mere 
Assens Sukkerfabrik
Assens Sukkerfabrik
De danske Sukkerfabrikker opførte i 1883-84 Assens Sukkerfabrik, der i over 100 år var en stor og vigtig arbejdsplads i Assens. Læs i denne artikel om fabrikkens historie med fokus på roebanesystemet og de lokomotiver, der befarede det.



 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen