Avatar

Spejdersærtog Frederikshavn-Marslev 8. juli 1980

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/11 2019, 20:27 (1609 dage siden)

Af grunde som det vil være for omfangsrigt at komme ind på her, var jeg i 1980 i den situation, at jeg boede i Aalborg, men var ansat som togbetjent på prøve på Københavns Hovedbanegård.

Togpersonalet havde på dette tidspunkt to tjenestefordelere, der begge var placeret i København og som ved Storebælt delte landet mellem sig. De snakkede dog sammen og var begge vidende om min "bolig-arbejdsstedudfordring".

Efter at jeg havde holdt fri lørdag-søndag-mandag i Aalborg, havde de snedkereret følgende tur sammen til mig tirsdag den 8. juli 1980:

Ikke tjenestgørende i tog 813 Aalborg-Frederikshavn.
Togbetjent i særtog 8446 Frederikshavn-Marslev.
Ikke tjenstgørende i materielsærtog 8430 Marslev-Nyborg.
Ikke tjenstgørende i tog 152 Nyborg-København H.

Som jeg husker det, bestod toget af 10 Bn-vogne (og altså ingen Bns). Særtogsanmeldelsen har jeg vistnok ikke, men det har andre måske? Udover jeg selv var toget bemandet med togbetjent Kent L. Jensen, Aalborg, der var togfører på toget. Efter gældende arbejdstidsaftaler kunne han ikke være togfører Frederikshavn-Marslev, idet turen Aalborg-Frederikshavn-Nyborg-Aalborg var alt for "lang" (det var min egen også). Men den slags detaljer hængte man sig ikke i - det gjaldt om at have et godt forhold til sin tjenestefordeler - især når man boede i Aalborg og arbejdede i København. Den ene tjeneste var den anden værd.

Jeg tog tre billeder - et i Aarhus og to i Marslev.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


[image]Aarhus H. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]Marslev. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]Marslev. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak