Nu er de to VLTJ daddelæsker fra AAV blevet sendt til ophugning. Den ene har faktisk været under kniven før.. Historien er den at jeg en gang i startfirserne var med VLTJ fra Lemvig mod Thyborøn, dagens sidse tog som den gang kørte ved 18 tiden. Det var YBM D16 der skulle køre turen. Vi kom godt af sted fra Lemvig. Men ved igangsætning fra Klinkby havde gearet svært ved at tage fat. Jeg sad på motorkassen i det modsatte førerrum med udsigt mod Lemvig, og det var klart at vognen mistede en masse trykluft et eller andet sted. Men den kom i gang. Stop i Strande og Victoria, med tiltagende besvær. Vi skulle også stoppe i Vrist. Derfra kneb det gevaldigt at komme i gang. Daddelæskerne har en kompliceret gearkasse med planetgear der aktiveres ved at bremsebånd spændes og løsnes - med trykluft. Trykluft var nu ved at være en mangelvare på D16. Ingen af gearene ville tage ordentlig fat men med ca 20 km/t fik æskens 5te gear fat. Det er beregnet på hastigheder ca 80-115 km/t og derfor er bremsebåndet formodentlig mindst slidt på dette gear. Så motoren som jeg stadig sad ovenpå måtte virkeligt sejtrække ved lavt omdrejningstal. Når motoren kører langsomt så kører kompressoren til trykluft også langsomt. Det gør kølevandspumpen forøvrigt også. Efterhånden som vi nærmede os Harboøre med ca 40 km/t begyndte bremserne at slæbe på og en advarselsklokke bimlede. Motoren lød ikke godt. Vi kom med nød og næppe til perron i Harboøre, så kunne D16 ikke mere. Lkf kom ned i den anden ende og åbnede et skab. Ingen væktøjskasse! Kaldte Lemvig. på radioen. Væktøjskassen til D16? Den står da her på filebænken og er talt op og det hele! D16 var lige kommet tilbage i driften efter en revision. Nå, LKF kendte sin æske og vidste hvor fejlen var. Den var i modsatte førerbord, som ikke var rigget korrekt ned - ikke kunne rigges korrekt ned fordi en fjeder ikke ville tage fat. Harboøre station var allerede dengang beboelse, og her lånte LKF en gammel brødkniv, som godt kunne agere skruetrækker.

Førerbordet blev åbnet og den formastelige fjeder som var hoppet af kogen var straks synlig. Da fjedereen kom tilbage på krogen lukkede en magnetventil, og vognen mistede nu ikke længere trykluft. Så blev førerbordet lukket og dså lød det hårde smæld om alle der har kørt i en daddelæske kender. Det er kompressoren der slår fra. Klokken holdt op med at bimle, og så gik det videre til Thyborøn. Det her skete på den tid hvor sporet blev udskifte, først i firserne, man var næsten færdig, kun manglede Rønland-Thyborøn at blive udskiftet. D16 fik klø ud af dæmningen Hvis nogen tror at en daddelæske ikke kan køre de der nominelle 115km/t - det kan den! Speedometeret viste endda lidt over. Men så kom vi til Rønland, og overgangen til det gamle spor. Her var en La på 40, men skiltet var væltet og vi passerede med ca 120. Jeg fornemede at æsken svævede et kort øjeblik, men den landede heldigvis på sporet igen, og så gik det videre med 120, som det gamle spor bestemt ikke var egnet til. Senere samme aften gik jeg ud til Rønland og rejste 40 skiltet op igen, og så at der var ca 2½ cm niveauforskel på skinnehovederne der hvor det gamle spor var skruet på det nye - med skruetvinger. man kan sige meget om daddelæsker men de kan altså flytte sig! Bremseevnen skulle derimod være jævnt elendig.

VLTJ havde to daddelæsker med nummer 16. YBM 16 og YBM D16
Her ses den anden nr 16 på Thyboerøns oprindelige station