Jeg besøgte Cumbres & Toltec Scenic Railroad i oktober 1998 på den sidste weekend i sæsonen. Jeg ankom til Chama i New Mexico fredag aften, og næste morgen på stationen blev jeg mødt af dette syn

Et trespand blev klargjort til dagens tur. Jeg lod mig dengang fortælle, at antallet af vogne bestemmer trækkraften. Hver maskine kan trække 6 vogne op til Cumbres Pass, og toget den dag var på 18 vogne ...

Så gik det ellers med åben regulator op ad bjerget i snevejr - hvor solen dog kiggede igennem skyerne enkelte gange.

Ved Cumbres Pass i over 10.000 fods højde over havet er man nået ind i Colorado, og de to forspandsmaskiner kobles fra og returnerer til Chama. Toget fortsætter mod Osier, hvor man møder det modgående tog fra Antonito, og hvor der serveres et lækkert måltid, hvorefter man kan vælge at fortsætte til Antonito eller tage toget tilbage til Chama.

Mens passagererne spiser, tages vand ved vandtårnet i Osier.

På vej ned ad bjerget til Chama køres kun med en enkelt maskine. Vognene slingrede til tider temmelig meget til siderne, og jeg undrede mig af og til over, om de mon kunne holde sig på sporet. Det lykkedes så heller ikke helt, for en af vognene afsporede faktisk undervejs. Man medbragte dog grej til at klare situationen, og efter en times baksen kom vognen på skinner igen, og turen fortsatte.

Dagen efter fulgte jeg toget i bil. Vej 17 følger i store træk banen fra Chama og til lidt forbi Cumbres Pass, så det var ret let at følge med toget og tage opstilling. Vejret var slået om, og landskabet præsenterede sig med de smukkeste efterårsfarver og høj himmel. Der kørtes med et almindeligt forspand.

Her er toget nået til Cumbres Pass, hvor forspandsmaskinen kobles fra. Herefter måtte jeg tage afsked med C&TSRR, da andre gøremål kaldte, men jeg besøger gerne denne bane igen.

Ikke langt derfra ligger Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad, som også er en rest fra Rio Grandes smalsporsnet. Der køres med samme type maskiner, og tager man dertil, så skal den selvfølgelig også besøges.

Venlig hilsen
Jens