Fuld damp på Jernbanemuseet sammen med veteranklubberne

af Steffen Dresler, 20/9 2021, 09:08 (950 dage siden) @ Steffen Dresler

Dampdage 2021

Som billedet viser, er toget kommet til endestationen. Og ligesom for de rejsendes vedkommende, skiltes så også lokomotiverne og er p.t. på vej hjem til deres respektive hjemsteder hos Nordsjællands Veterantog i Rungsted, Vestsjællands veterantog i Høng, Sydjyllands veterantog i Lunderskov og Danmarks Jernbanemuseum i Odense og Randers mv.

En weekend, som jeg oplevede den, med masser af glade og forventningsfulde mennesker fulde af beundring for det de så og i respekt for dem, der kørte og arbejder med veterantog og vogne i hele Danmark i deres fritid. Kun positive tilkendegivelser fra de over 1000 personer, der besøgte Odense.

Det er et KÆMPEARRANGEMENT især logistisk med underbringning, bespisning, rangeringer, vartning af lokomotiver mv. Og med de små justeringer, der skulle til under vejs, skulle jo lige lære igen efter nedlukninger, organisationsændringer mv., var det også for deltagerne en dejlig oplevelse. Og man gør det særdeles gerne igen.

Herunder et afslutningsbillede af hvad dampdagene drejede op, damplokomotiver i drift i tog. Her DSB litra K I nr. 563 (DRM) og DSB litra K II nr. 564 (VSVT) i forspand (samarbejde) ankommet til Odense lørdag aften efter en tur til Nyborg.

[image]

Det er svært at spå om fremtiden, men dampdagene kommer nok først igen i samme regi i Odense om et par år. For en god oplevelse skal gentages.

På længere sigt er det op til politikerne at lægges pres på diverse styrelser, for at få det kommende signalsystem også tilpasset til veterantogskørsel med damplokomotiver, eller reglerne udformet således, at det kan lade sig gøre at køre på de lange skinner. Selvfølgelig arbejder veteranklubbernes fællesudvalg (DVF) for at gøre sin indflydelse gældende.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Hvor VAR det hyggeligt at møde alle deltagerne fra de forskellige klubber samlet i Odense, håber I er kommet godt hjem:-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak