Avatar

Norges "digterkonge" på Storebælt

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/10 2022, 09:24 (574 dage siden) @ Ulrik D

Min for længst afdøde farfar fortalte en anekdote, som skulle have udspillet sig på storebæltsoverfarten i staten af 1900-tallet.
Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson skulle som passager have været klatret op på broen af færgen. Her bliver han venligt men bestemt tilrettevist:
- "Undskyld Hr. Her på broen er der ikke adgang for passagerer!"
Forfatteren skulle brysk have udbrudt:
- "Ved de ikke, hvem jeg er?" "Jeg er Norges digterkonge!"
Officeren skulle ydmygt have taget til genmæle:
- "Undskyld Hr Ipsen!" "Men de må alligevel ikke opholde dem her på broen!"

Kan nogen her i forum bekræfte eller genkende denne anekdote?
Muligvis har jeg byttet rundt på de 2 norske digtere?
Men da jeg mener, at Bjørnson skulle have haft ry for at være lidt selvoptaget, vender min hukommelse, som den gør.

Hejsa,

Denne er vist fra nogenlunde samme tid og i samme genre:

For en del år siden var forfatteren Johan Skjoldborg på rejse mellem Sorø og Slagelse og kom i snak med en ældre bonde, og det endte med at de udvekslede navne.
– "Skjoldborg"? sagde bonden. Åh, det er Dem, der har skrevet denne her Jens Vejmand?
– Næh, det er skam Aakjær, svarede Skjoldborg.
– Nå, Aakjær – det er ham, der drikker?
– Næh, det er mig!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak