Roskilde Ring Trinbræt 1955-1968

af Tovli ⌂, Valby, 5/10 2023, 21:44 (398 dage siden)

Det er en sandhed med modifikationer, da perronen lå inde på Roskilde station og ikke i et togvejsspor. Perronen på ca 200m lå ved spor 51, hvorfra man skulle ind- og udrangere særtogene. Roskilde Ring blev bygget i en gammel grusgrav og åbnede med en kort jord/grusbane i 1955. Dette var for dårligt, så en måned senere blev banen asfalteret. Til motorløbene kom der op mod 30.000 tilskuere og selvom mange kom i biler eller på motorcykler, var der behov for særtog. Hvis du vil læse mere om Roskilde Ring kan du bestille et lille hæfte på biblioteket. Det er udgivet af Roskilde museum og hedder
Roskilde Ring – historien om en motorsportsbane.
[image]
På dette billede fra 1956 er der tog ved perronen. Originalbilledet der er taget af Sylvest Jensen Luftfoto kan findes på det kgl. bibliotek store luftfotosamling, hvor det hedder: B00194_012
[image]
Her er vi et par år senere, hvor banen er udvidet, men der er stadig tog ved perronen. Det er igen Sylvest Jensen Luftfoto, der har været på pletten. Originalens tittel er B00194_017a.
[image]
Udsnit af sporplan fra 1961. Originalen kan findes i Arkivet for Jernbaner.
[image]
3. maj 1964 er datoen på dette billede som hedder LLOA202-64_6779 og optaget af Landinspektørernes Luftfoto Opmåling.
[image]
10. april 1968 var Landindspektørernes Luftfoto Opmåling forbi igen. Roskilde Ring ser mere slidt ud, da den bliver nedlagt samme år. Billedet kan findes på DKB’s luftfotsamling under navnet: LLOA202-68_1314

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Roskilde Ring Trinbræt 1955-1968 - Tovli, 5/10 2023, 21:44 [*]
Ambulancetoget holder klar
Ambulancetoget holder klar

Denne artikel stammer fra bogen ´Eventyret om Jernbanen´ af J. Fr. Lawaetz, Jespersen og Pios Forlag 1935. Den handler om, hvad der sker når alarmen lyder over Godsbanegården og hjælpetoget rykker ud med hjælpevogne, redningsvogne og ambulancevogne.

Læs mere

Jernbanebøger

Kjellerupbanen

Kjellerupbanen. Pris 390 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak