Nora Bergslags Veteran-Jernväg

af Hans T. Møller, 6/4 2024, 07:55 (23 dage siden) @ Niels Munch

Da jeg - for ikke at udelade "noget væsentligt" - nødig vil fortolke på foretagendets aktuelle pengenød, ses her foreningens egen redegørelse: https://www.nbvj.se/slutkort-med-turisttrafik-pa-angtaget-uti-nora/ .

M.v.h.
Niels

God morgen i forum

Det lader til at være opstået en uoverensstemmelse mellem stiftelsen "Nora Järnvägsmuseum och Veteranjärnväg" (NJOV), som ejer infrastrukturen, og foreningen "Nora Bergslags Veteran-Jernväg" (NBVJ), som ejer det rullende materiel, driver veteranjernbanen og vedligeholder sporet.

NJOVs medlemmer er Ôrebro len, Örebro kommune og Nora kommune samt forskellige museumsforeninger i området, herunder Nora Bergslags Veteran-Jernväg. Stiftelsen yder tilskud til denne, og nu er der åbenbart problemer. Ligesom Niels vil jeg nødigt vurdere, hvad der er op og ned i sagen, men sporet skal renoveres, og enten må NJOV - det vil vel i praksis sige: len og kommuner - punge ud, eller også har NBVJ, som alternativ, tilbudt at overtage sporet og selv finansiere en renovering.

Der er nok ikke andet at gøre end at håbe på, at man finder en løsning. Jeg har aldrig besøgt Nora Bergslags Veteran-Jernväg, men nu får jeg lyst til at se nærmere på den. Er der nogen her i forum, som har kørt med banen? Er den en rejse eller en omvej værd? (Jeg skal muligvis en tur til Sverige til sommer).

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak