Avatar

Beskadigede vogne sabotage/brand 1945-1947

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, fredag 10. august, 2012, 20:42 (2966 dage siden)

Jeg plejer normalt at gennemgå 20 arkivkasser i løbet af de fire timer Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg har åbent fredag fra kl. 9 til 13. Det er 12 minutter pr. kasse. Hver kasse indeholder ca. 500 sagsakter. Én sagsakt skal i denne forbindelse opfattes som i gennemsnit ét A4 ark. Ofte er der også tegninger eller sporplaner. Der forekommer praktisk talt aldrig fotografier. Men alt i alt skal det gå tjept, hvis dagens "ration" skal nås.

Forrige gang gik det galt. Der var alt for meget "guld". Så i dag nøjedes jeg med de 10 kasser, der var i overskud fra seneste "gulddag". Det betød, at jeg havde rigtig god tid i dag og derfor gav jeg mig tid til at kigge på nogle akter, som jeg under normale omstændigheder ville springe over.

Jeg stødte på et omslag med betegnelsen "Beskadigelse af forskellige Vogne efter Sabotage". Jeg var lige ved at lukke omslaget og "gå videre", da jeg kom i tanke om, at de 61 akter i omslaget muligvis kunne have interesse for de af jer, der interesserer sig for jernbanevogne på "individniveau".

Jeg affotograferede alle akterne "råt" - dvs blot i den rækkefølge, de lå i omslaget. Er man interesseret, må man selv finde ud af, om rækkefølgen er rigtig og i øvrigt gætte eller ræsonnere sig frem til manglende datoer. Affotograferingen giver i øvrigt et udmærket indblik i de frustrationer, man som "forsker" står over for, når man sidder med disse - efter min mening - uvurderlige primærkilder mellem hænderne (og så lover jeg, at det ikke bliver mere højstemt;-)).

Jeg har samlet de 61 akter i én pfd-fil, som kan downloades her (ca. 51,8 MB).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
"Smagsprøve". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB-100A BB-485/Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Beskadigede vogne sabotage/brand 1945-1947

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, fredag 10. august, 2012, 22:45 (2966 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg plejer normalt at gennemgå 20 arkivkasser i løbet af de fire timer Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg har åbent fredag fra kl. 9 til 13.

Nu bliver det måske lidt off-topic, men du kan vel kun bestille 5 kasser i forvejen? Eller er du blevet så kendt på arkivet at du får lov til at bestille 20? Det må så ske uden om Daisy?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Avatar

OT: Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, fredag 10. august, 2012, 22:50 (2966 dage siden) @ Michael Deichmann

Jeg plejer normalt at gennemgå 20 arkivkasser i løbet af de fire timer Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg har åbent fredag fra kl. 9 til 13.


Nu bliver det måske lidt off-topic, men du kan vel kun bestille 5 kasser i forvejen? Eller er du blevet så kendt på arkivet at du får lov til at bestille 20? Det må så ske uden om Daisy?

Kære Michael

Det går såmænd udmærket. Jeg bestiller 20 kasser af gangen på de gammeldags blanketter, men har godt set et opslag om, at "alt" "på et eller andet tidspunkt skal bestilles via Daisy". Ingen har dog endnu "brokket sig". Jeg ved ikke, om jeg er "kendt" på stedet; men jeg kan da se, at de fleste brugere på stedet er gengangere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

OT: Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, fredag 10. august, 2012, 23:07 (2966 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg frekventerer Landsarkivet for øerne for at studere Direktoratet for tobaksbeskatningens journaler for afgiftsberigtigelse af motorkøretøjer og der er det sgu et problem hjemmefra at gætte på 5 kasser for så i løbet af 10minutter at konstatere at det ikke var de 5. Så kan man bestille 5 mere, men det kan tage op til 1 time før man får dem udleveret. På den måde kan man hurtigt få brugt åbningstiden om lørdagen......

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Avatar

Beskadigede vogne sabotage/brand 1945-1947

af Tommy Nilsson ⌂ @, fredag 10. august, 2012, 23:41 (2966 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har samlet de 61 akter i én pfd-fil, som kan downloades her (ca. 51,8 MB).

Hentet! Nu skal jeg så bare finde en uges tid til at gå den igennem...

--
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen