Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/1 2014, 10:31 (3762 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 10/1 2014, 10:48

Jeg har i mit arkiv et par tusinde postkort, som jeg endnu ikke har haft tid til at scanne og uploade på mine hjemmesider. Og det har lange udsigter at foretage en prioritering, for der er jo så meget.....

Jeg har derfor besluttet mig for at scanne ét postkort hver dag, offentliggøre scanningen "synkront" her i Herreværelset og på den pågældende hjemmeside. På den måde tvinger jeg (forhåbentligt) mig selv til at komme i gang med opgaven. Og om end ikke andet skulle det gerne sikre, at der - i teorien - bliver scannet 365 postkort om året. Så må vi håbe, at jeg køber færre postkort pr. dag, end jeg scanner.

Om jeg så kan leve op til løftet, må tiden vise. Men jeg vil allerede nu gerne understrege, at selv om jeg har døbt opgaven "Dagens postkort", vil der være mange dage, hvor der ikke bliver noget "Dagens postkort" - der er jo også en familie der skal passes, et firma der skal drives, en bog der skal skrives, en ferie der skal holdes, en tur der skal løbes osv. osv.

Nu får vi se.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.thomasbobergnielsen.dk/home/jernbane/trinbraetter/broen-middelfart-fredericia

[image]
Broen trinbræt set fra øst på åbningsdagen. Vi bemærker "tunellen" gennem brolandingen. Tunellen skabte adgang fra den østlige perron til vestsiden af broen og dermed Restaurant Broen. Klik på billedet for højere opløsning. Postkort. "Eneret: Odense Papirforretning, Odense. No. 4743". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Broen trinbræt blev også drøftet i denne tråd.

Dagens postkort - Broen trinbræt

af henho, Ringkøbing, 10/1 2014, 15:54 (3762 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas

Så kan jeg regne ud, at vi andre har meget, at glæde os til :-D

MVH

Henrik

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 10/1 2014, 20:41 (3761 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Plan godkendt - under forudsætning at du laver de kort de dage du springer over på et senere tidspunkt så det BLIR 365 omåret :-)

Dagens postkort - Broen trinbræt

af Lars, 11/1 2014, 17:10 (3761 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det lyder spændende. Vi glæder os.

Herreværelset er stadig ustruktureret, og indlæggene kommer i en pærevælling.

365 indlæg med sikkert flere svar pr indlæg vil give en del trafik i herreværelset.

jeg vil opfordre Tommy til at lave en særlig underrubrik til dagens postkort.

Dagens postkort - Broen trinbræt

af UTJ, 11/1 2014, 17:14 (3761 dage siden) @ Lars

Det lyder spændende. Vi glæder os.

Herreværelset er stadig ustruktureret, og indlæggene kommer i en pærevælling.

365 indlæg med sikkert flere svar pr indlæg vil give en del trafik i herreværelset.

jeg vil opfordre Tommy til at lave en særlig underrubrik til dagens postkort.

Du kan formentlig blot søge på 'boberg postkort' og du får dem sorteret fra.

Dagens postkort - Broen trinbræt

af Lars, 11/1 2014, 21:24 (3760 dage siden) @ UTJ

Den søgning giver allerede nu masser af hits fra alle mulige indlæg, så det duer ikke som filter..

Dagens postkort - Broen trinbræt

af UTJ, 11/1 2014, 21:33 (3760 dage siden) @ Lars

Så må du jo forfine søgningen med fx 'boberg dagens postkort' - det er ikke forbudt at bruge sin fantasi få at ramme så præcist med en søgning.

Dagens postkort - Broen trinbræt

af Lars, 11/1 2014, 21:37 (3760 dage siden) @ UTJ

Det er nok heller ikke forbudt at foreslå webmaster at gøre dette forum mere læsevenligt.

Der er andre emner som kunne fortjene en mere systematisk opdeling

Dagens postkort - Broen trinbræt

af UTJ, 11/1 2014, 21:42 (3760 dage siden) @ Lars

Det er nok heller ikke forbudt at foreslå webmaster at gøre dette forum mere læsevenligt.

Der er andre emner som kunne fortjene en mere systematisk opdeling

Nej, men den diskussion har vi haft og vi er også nogle der ikke gider bruge tid på at klikke rundt mellem alle muligt underafdelinger. Opsætningen af dette forum er simpelt og letfatteligt for folk som nyder tog i herreværelset. Og mit seneste søgeforslag giver vist et godt sorteret søgeresultat.

Det hele afhænger jo i den grad af leverandørene - ikke af modtagerne som godt kan ønske, men nok ikke får noget lagt ud hvis man stiller krav til format og det har vi også diskuteret før, med leverandørpauser til følge.

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 12/1 2014, 10:02 (3760 dage siden) @ Lars

Herreværelset er stadig ustruktureret, og indlæggene kommer i en pærevælling.

365 indlæg med sikkert flere svar pr indlæg vil give en del trafik i herreværelset.

jeg vil opfordre Tommy til at lave en særlig underrubrik til dagens postkort.

Der kommer ikke underrubrikker i det Jernbanehistoriske Forum. Det er forsøgt i Jernbanen.dk´s Forum men anvendes sjældent. I det Jernbanehistoriske Forum er brugerne også bedre til at beskrive indlæggene i emnefeltet.

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt II

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/1 2014, 21:10 (3754 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.thomasbobergnielsen.dk/home/jernbane/trinbraetter/broen-middelfart-fredericia

[image]
Lillebæltsbroen set fra vest. Ikke et postkort med det helt store sveller+skinner-indhold; men postkortet giver et godt overblik over Restaurant Broens placering i forhold til selve broen. Og skulle man en dag indgå i et væddemål om antallet af brobuer på henholdsvis Fyns- og Jyllandssiden, skal man huske, at der er 5 buer på Jyllandssiden men kun 3 buer på Fynssiden. Postkort. "Lillebæltsbroen. Eneret: O. P. O. 6619/3." Postkortet er postgået, men det er ikke muligt at tyde datostemplet. Så vidt jeg kan se, er den nye Lillebæltsbro under opførelse (byggeperiode 1965-1970) i baggrunden (der anes en rød kran på Jyllandssiden?). Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Broen trinbræt II

af Flemming Kjær, Knivkær, Frølunde, 18/1 2014, 12:12 (3754 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Da Thomas!

Den tråd du henviser til, har været en stor hjælp og inspirationskilde for etablering og bygning af vores bromiljø i KMK (Karlemosens Modelbane Klub) og vi synes at i skal se hvor langt vi er nået til dato.

[image]

Som i kan se er restaurant Broen på plads og de første dele af en MEGET lille Lillebætsbro er kommet på plads, Vi takker endnu en gang alle bidragsydere, uden jeres hjælp, ingen restaurant og slet ikke i rød!! ;-) Dette er forum når forum er bedst!

Gode hilsner

Flemming

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt III

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/3 2014, 21:09 (3696 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://www.thomasbobergnielsen.dk/home/jernbane/trinbraetter/broen-middelfart-fredericia

[image]
Broen trinbræt. Perronen for tog mod Jylland ses til højre i billedet. Den nordlige del af perronen er af grus; den sydlige del af perronen er af træ. Vi bemærker, at mærke nr. 17.7. "Perron ved trinbræt" og mærke nr. 17.1.1. "Høje afstandsmærker" er placeret ved siden af hinanden umiddelbart syd for perronen. Perronen for tog mod Fyn skimtes nederst til højre i billedet bag buskene på skråningen. Postkort. "Rudolf Olsen - Kunstforlag. Eneret Nr. 7176." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Broen trinbræt (+ 1 foto)

af Niels Munch, 10/6 2014, 13:37 (3611 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Tillad mig at supplere med dette foto fra www.fynskebilleder.dk:

[image]
Kragsbjergskolen, eleverne er på udflugt. Her ved Lillebæltsbroen. Datering: 22-08-1961. Fotograf: ukendt. Sted: Middelfart. Billedenr.: 51386.

Skolen er ankommet med særtog fra Odense (FE-vogne, muligvis fremført af MP). Man er stået af ved den østlige perron, har passeret gennem tunnellen i broens landfæste og er kommet op på broens vestside langs restaurantens "fortovscafé".

Bemærk også, at der er vejarbejde i den østlige kørebane, hvorfor der er opsat (manuelt betjent :-P ??) trafiklys.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt (+ 1 foto) - tak

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/6 2014, 17:01 (3611 dage siden) @ Niels Munch

Kære Thomas,

Tillad mig at supplere med dette foto fra www.fynskebilleder.dk:

[image]
Kragsbjergskolen, eleverne er på udflugt. Her ved Lillebæltsbroen. Datering: 22-08-1961. Fotograf: ukendt. Sted: Middelfart. Billedenr.: 51386.

Skolen er ankommet med særtog fra Odense (FE-vogne, muligvis fremført af MP). Man er stået af ved den østlige perron, har passeret gennem tunnellen i broens landfæste og er kommet op på broens vestside langs restaurantens "fortovscafé".

Bemærk også, at der er vejarbejde i den østlige kørebane, hvorfor der er opsat (manuelt betjent :-P ??) trafiklys.

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

Mange tak!

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt IV

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/3 2017, 08:40 (2586 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Indvielsen af Lillebæltsbroen 14. maj 1935. Postkort. "O. P. - D 3376 35." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Broen trinbræt V

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/12 2017, 10:34 (2324 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]DSB har aldrig brudt sig om trinbrætter på dobbeltsporede baner, hvis sporene har skullet passeres i niveau og jeg kan da heller ikke umiddelbart komme i tanke om sådan et trinbræt. De har muligvis forekommet steder, hvor der var en stedbetjent overkørsel og dermed en ledvogter, der kunne holde lidt styr på "publikum". Da man byggede Broen trinbræt, sørgede man derfor for at etablere en niveaufri adgang fra vestsiden af trinbrættet til østsiden af trinbrættet. Handicapvenlig var adgangen ikke og de to damer på billeder ser da også ud til nærmest at skulle hale sig op ad trappen. Postkort. Årstal: Ukendt. "Eneret. E 6758 36. J. C. O. 4." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak