Avatar

Vogterhus 19 Langå-Viborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/1 2014, 01:00 (3749 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 21/1 2014, 01:39

I "Danske Statsbaner, Beretning om Driften i Aaret fra 1ste April 1891 til 31te Marts 1892, Bilag Litra V b" står der, at der for Fremmede er anlagt et sidespor ved vogterhus nr. 19 på Langaa-Viborgbanen.

Min sidespor-på-fri-bane-næse lugter jo straks et potentielt sidespor på fri bane.

Jeg har rodet lidt i mit arkiv og på jernbanen.dk og på diverse andre hjemmesider og skimmet Asger Christiansens glimrende artikel om Langå-Viborg i Jernbanehistorisk årbog '13, men uden at finde den rygende pistol. Og jeg kan faktisk ikke engang finde en længdeprofil eller andet, der viser, hvor vogterhus nr. 19 præcist lå/ligger.

Min hypotese er, at der er tale om et sidespor på fri bane, som blev anlagt i forbindelse med etablering af Viborgs nuværende station, der blev ibrugtaget i 1896. At sidesporet er anlagt for Fremmede er blot datidens betegnelse for, at det er anlagt efter ønske - og betaling - fra anlægsmyndigheden.

Jeg gætter på, at sidesporet har ligget i den røde cirkel på nedenstående kortudsnit. Men jeg kan ikke rigtig se et vogterhus "i nærheden".

Jeg hører gerne Herreværelsets bidrag vedrørende vogterhus 19's placering - og naturligvis også om sidesporet, i fald man har oplysninger herom.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: Geodatastyrelsen 1842-1899.

[image]
Danske Statsbaner, Beretning om Driften i Aaret fra 1ste April 1891 til 31te Marts 1892, Bilag Litra V b. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Vogterhus 19 Langå-Viborg

af henning h087 ⌂, Græsted, 21/1 2014, 04:19 (3748 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

lige her :-) ;-)
[image]
( Længdeprofil 1943 : Langå - Skive)

[image]

mindre/større udsnit

[image]


mvh
henning h087

Avatar

Vogterhus 19 Langå-Viborg

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/1 2014, 08:19 (3748 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er det private sidespor til "Viborg-Aalestrup Banens Oplagsplads" anlagt for regning af anlægsentreprenøren. Sporet, der lå mellem Rindsholm og Viborg, var kun beregnet på sendinger til Ålestrupbanens anlæg. Det blev ibrugtaget ca. 23.7.1891 og nedlagdes vistnok i 1893. Se også Asger Christiansens formidable artikel om banen i Jernbanehysterisk Årbog '12. Her fremdrages stort set alt, hvar der vides om Lg-Vg banen i dens første år.

Vh
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Vogterhus 19 Langå-Viborg

af T. Rithmester @, Struer, 21/1 2014, 15:43 (3748 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Jeg hører gerne Herreværelsets bidrag vedrørende vogterhus 19's placering - og naturligvis også om sidesporet, i fald man har oplysninger herom.

Vogterhus 19 (mener jeg det er) eksisterer skam endnu.
Det ligger på hjørnet af Mosevej og Gl. Aarhusvej når man kommer inde fra Viborg.
Vogterhuset var tidligere faktisk tæt på uspoleret.
Vogterhus 19 i Viborg

ContecRail

Jernbanebøger

På Sporet Af 2022

På Sporet Af 2022. Pris 240 kr.

Læs mere
DSB MQ207 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak