Det billede er da ikke fra Randers!? - Jernbanehistorisk forum

Denne brochure er p.t. til salg på QXL:

[image]

[image]
Link til QXL: http://www.qxl.dk/pris/modelhobby-rc/dansk/privatbaner/brochure-fra-1966-om-jernbanen-o...

Er vi ikke enige om, at det billede ikke er fra Randers eller omegn? Jeg synes, det minder om et Kystbanefoto, jeg har set et eller andet sted?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Det er Kystbanen. Helleholm?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

[image]
Helleholm 1969

Det er ikke Helleholm! Og det er ikke Kystbanen.

PBP

Det var også kun et ? på noget der kunne ligne Kystbanen. Men kan billedet ikke gøres større og tydeligere?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Både vogterhuset og bompasserens hytte er af den type, der så at sige blev "skræddersyet" af Wencks tegnestue til Kystbanen, så fortæl os, hvor det så er henne, når nu du ved, at det ikke er på Kystbanen.

Vh
Morten

Ja, Holger, det er Helleholm Mellemblokpost (Vh 44, st.fork.: Hlm). Her er et overblik fra 1954: Helleholm 1954. I de 15 år, der er gået frem til 1969, er der vokset lidt mere grønt op langs med vejen, men både blokhytten og ledvogterhuset ligger, hvor de skal, og det samme gør bevoksningen i baggrunden, hvor vejen drejer svagt mod højre.

Vh
Morten

Der er noget der ikke passer. Mig bekendt var Helleholms bomme manuelt betjente indtil ovk nedlagdes og den ny underføring åbnede. Jeg mener det var sidst i 60erne. Hytten og vogterhuset ligner ganske vist Wencks kystbanestil men det var der også andre der gjorde. min første tanke da jeg så billedet var Frydenlund, men det er ganske udelukket da der var manuelle bomme indtil ovk nedlagdes i -72. på billedet ses også et signal for overkørslen af en ret gammel type, der ser lidt privatbaneagtig ud. Vi må nok have nogle fra Randers og omegn på banen.

Nold

Helleholm havde manuelle bomme lige til nedlæggelsen i 1972 [image]

Med venlig hilsen
Torben Jensen

Det ligner Kystbanen, og i særdeleshed Frydenlund, men det er det ikke. I øvrigt lå vogterhuset og vogterhytten i Helleholm på hver side af jernbanen (se foto).

PBP

[image]
Helleholm 1966

Hej.

Det eneste sted i Rander området det eventuet kunne være er Bjerregrav og toget på billedet er så på vej nordpå. Jeg mener at der lige nord for sporet har været et hus, men kan ikke huske hvordan det så ud. Men om det så passer med bomanlægget må andre vide noget om.

H.Stückler.

Hej
Det er blokpost 362, Helleholm, fotograferet 1969.
Se på jernbanen.dk, emne: blokposter på Kystbanen, + foto's
Der er det samme billede..
Venlig hilsen
Jacob Rout.

Det eneste sted i Rander området det eventuet kunne være er Bjerregrav og toget på billedet er så på vej nordpå. Jeg mener at der lige nord for sporet har været et hus, men kan ikke huske hvordan det så ud. Men om det så passer med bomanlægget må andre vide noget om

Husets arkitektur har ikke været repræsenteret på strækningen Randers-Aalborg.

Da man 1. juni 1956 var færdig med dobbeltsporet Randers-Aalborg var samtlige offentlige bevogtede overkørsler på den 32 km lange delstrækning Bjerregrav-Øster Doense blevet nedlagt og erstattet med vejover- eller underføringer.

Så enten er billedet fra Bjerregrav eller også er det fra Øster Doense eller nordligere. Men som sagt: Husets arkitektur har ikke været repræsenteret på strækningen Randers-Aalborg, så vi er ikke på strækningen Randers-Aalborg.

Hvis vi bevæger os syd for Randers, er nærmeste overkørsel i Stevnstrup og selv om jeg ikke har samme interesse for strækningen Aarhus-Randers som for Randers-Aalborg, er der trods alt tale om to strækninger, der er åbnet med kun 7 års mellemrum (1862 hhv 1869), og ledvogterhusarkitekturen afviger ikke væsentligt. Så jeg tror ikke, vi er på strækningen Aarhus-Randers.

Jeg tror stadig, vi skal til Kystbanen og det billede, der er vist, må da for pokker med stor sandsynlighed have været vist et andet sted?

Nedenfor udsnit af sporplan Bjerregrav 1916. Udover portørbolig 108a har der ikke været bygninger ved overkørslen. Eventuelt senere bygninger må i givet fald have haft en anden arkitektur end den, der er vist på billedet. Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Udsnit af sporplan Bjerregrav 1916. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-862/Thomas Boberg Nielsen.

Hvis det er Kystbanen, kan det være bomanlæget ved Kong Georgsvej syd for Helleholm.
Overskæringen var manuel betjent indtil 1972-73, derefter var der automatiske bomme
indtil 1996 hvor der kom en tunel.
Vogterhuset skulle så have nr 43 det er nu revet ned men grundstykket er der stadig.Det lidt skæve vej forløb er der stadig og de store træer til højre i billedet
er nu nogle store stube
I øvrigt stod i mange år en vognkasse fra Gjedser Jernbane i vogterens have.

Med venlig hilsen
Torben Jensen

På Kystbanen var der 4 overskæringer med blokposter i tidsrummet fra 1960 hvor MXerne kom frem og til lukningerne af blokposterne i 1971/72.
Mellem Rungsted kyst og Vedbæk var der 3 blokposter, Helleholm, Sct. Georgsvej og Henrik Holms Alle. Mellem Vedbæk og Skodsborg var der 1, Frydenlund. På EVP' s hjemmeside om Kystbanen er der udmærket billeddokumentation af disse blokposter, bl a fotografier taget af undertegnede og andre.
Det kan ikke være fra Kystbanen.

Vh
PBP

Det ligner et kontrolsignal der står foran overkørslen og de har vist kun været brugt på sidebaner og privatbaner.

Venlig hilsen
Poul L

Sorry
Efter at have set EVP hjemmeside kan jeg godt se at det ikke er Kong Georgsvej.
" Hytten " ligger forkert. Men det var en af de få overkørsler der fik aut. bomme.
Så du har nok ret i at det ikke er kystbanen.

Torben

På Kystbanen var der 4 overskæringer med blokposter i tidsrummet fra 1960 hvor MXerne kom frem og til lukningerne af blokposterne i 1971/72.
Mellem Rungsted kyst og Vedbæk var der 3 blokposter, Helleholm, Sct. Georgsvej og Henrik Holms Alle. Mellem Vedbæk og Skodsborg var der 1, Frydenlund. På EVP' s hjemmeside om Kystbanen er der udmærket billeddokumentation af disse blokposter, bl a fotografier taget af undertegnede og andre.
Det kan ikke være fra Kystbanen.

Vh
PBP

Der var vel ikke 3 blokposter mellem Vedbæk og Rungsted Kyst? Der var vel kun blokpost (med blokapp.) i Helleholm, de andre var betjente overkørsler (uden blokapp.).

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Billedet er også benyttet i det særnummer af Dansk Signal Industris "Signalteknik", som blev udgivet i anledning af DSBs 125 års jubilæum. Desværre er billedet ikke tilknyttet nogen oplysninger om fotografens navn eller om optagelsessted eller -tidspunkt. Billedet er vist i forbindelses med en artikel om ITC, så det bliver man ikke meget klogere af. Måske billedet er et DSI-reklamefoto visende et af de første automatiske bomanlæg på hovedbanerne, som DSI sikkert havde leveret udrustning til?

Trykkvaliteten i det pågældende blad er ikke imponerende, men jeg er nu ikke desto mindre ret sikker på, at første vogn efter maskinen er udenlandsk, hvilket jeg bygger på tagets facon, vognendens udformning, det aflange destinationsskilt og det løst påsatte vognnummerskilt. Ergo må vi have med et internationalt tog at gøre.

M.v.h.

Ole Lund Jensen

Billedet er også benyttet i det særnummer af Dansk Signal Industris "Signalteknik", som blev udgivet i anledning af DSBs 125 års jubilæum. Desværre er billedet ikke tilknyttet nogen oplysninger om fotografens navn eller om optagelsessted eller -tidspunkt. Billedet er vist i forbindelses med en artikel om ITC, så det bliver man ikke meget klogere af. Måske billedet er et DSI-reklamefoto visende et af de første automatiske bomanlæg på hovedbanerne, som DSI sikkert havde leveret udrustning til?

Trykkvaliteten i det pågældende blad er ikke imponerende, men jeg er nu ikke desto mindre ret sikker på, at første vogn efter maskinen er udenlandsk, hvilket jeg bygger på tagets facon, vognendens udformning, det aflange destinationsskilt og det løst påsatte vognnummerskilt. Ergo må vi have med et internationalt tog at gøre.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Klik på billedet for højere opløsning.

Ja så er vi måske kommet lidt nærnmere. Givetvis et internationalt tog med en MX. Hvad nr. har MX'en, det vil jo indskrænke eftersøgnen noget?
Stadig lignende Kystbanedesign på boligen dog uden dragehoveder på tagspidserne (eller er der på den fjerneste), to spor i stenballast, strækning med dobbeltspor eller en station?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Hej
Den ligner da en MY :-)
Mvh.
Bent

Klik på billedet for højere opløsning.

Kunne det være et AM-signal, som er bag lokomotivet? Dvs. det må være en strækning med linieblok. Hvad med Fyn?

Det kunne (er) det godt ligne. Frydenlund spøger endnu engang i hovedet på mig. Placering af blokpasserens hytte i forhold til boligen, trappe op til boligen, huset uden dragehoveder, én skorsten.
Og loket er selvfølgelig en MY som Georg skriver; døren til førerrummet trukket lidt tilbage i forhold til selve vognkassen, m.m. Men lys og skygge snyder stadig noget.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Frydenlund spøger endnu engang i hovedet på mig. Placering af blokpasserens hytte i forhold til boligen, trappe op til boligen, huset uden dragehoveder, én skorsten.

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, Holger. Jeg har - på forventet efterbevilling - lånt dette fra EVPs Kystbaneside:

[image]
Frydenlund mellemblokpost / overkørsel 37. - 15. april 1967. Foto © : Svend Brandt Jensen.

Til sammenligning med:

[image]

Bortset fra de signaltekniske ændringer er ligheden slående. Og om de signaltekniske ændringer siger Jernbanenyt - kort fortalt - Jernbanen nr 7-8 1972:

"Den 4. december 1972 ændredes sikringsanlæggét på Rungsted Kyst station, og samtidig blev et nyt indkørselssignal og et nyt udkørselssignal (begge af daglyssignal-type) taget i brug i stationens sydende; stationens hidtidige udkørselssignaler (af armsignal-type) for tog (fra spor 3 og 4) mod Vedbæk (Klampenborg) ændredes til stationsbloksignaler for udkørsel. Den 5. hhv. den 7. december aflystes de manuelle linieblokanlæg mellem Skodsborg og Rungsted Kyst stationer og afløstes af automatiske linieblokanlæg (med tilhørende nye AM-signaler) - den 5. december i sydgående køreretning og den 7. december i nordgående køreretning, og samtidig bortfaldt Skodsborg og Vedbæk som togfølgestationer (Skodsborg bliver VMstation, når strækningen fjernstyres (antagelig i 1974) fra ny FC Helsingør), og mellemblokposterne Frydenlund og Helleholm nedlagdes - og dermed forsvandt de sidste manuelt betjente mellemblokposter - med tilhørende mellembloksignaler (af armsignal-type) - i Danmark. Kystbanen vil, når strækningsafsnittet Østerport-Helgoland-Hellerup er færdiggjort i efteråret 1973, være udstyret med automatiske linieblokanlæg i sin fulde længde."

Mon ikke vi kan gå ud fra, at billedet er fra 1972 og ikke, som Thomas citerede i sit åbningsindlæg, fra 1966?

Bedste hilsener
Niels

Frydenlund spøger endnu engang i hovedet på mig. Placering af blokpasserens hytte i forhold til boligen, trappe op til boligen, huset uden dragehoveder, én skorsten.

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, Holger. Jeg har - på forventet efterbevilling - lånt dette fra EVPs Kystbaneside:

Frydenlund mellemblokpost / overkørsel 37. - 15. april 1967. Foto © : Svend Brandt Jensen.

Til sammenligning med:

Bortset fra de signaltekniske ændringer er ligheden slående. Og om de signaltekniske ændringer siger Jernbanenyt - kort fortalt - Jernbanen nr 7-8 1972:

"Den 4. december 1972 ændredes sikringsanlæggét på Rungsted Kyst station, og samtidig blev et nyt indkørselssignal og et nyt udkørselssignal (begge af daglyssignal-type) taget i brug i stationens sydende; stationens hidtidige udkørselssignaler (af armsignal-type) for tog (fra spor 3 og 4) mod Vedbæk (Klampenborg) ændredes til stationsbloksignaler for udkørsel. Den 5. hhv. den 7. december aflystes de manuelle linieblokanlæg mellem Skodsborg og Rungsted Kyst stationer og afløstes af automatiske linieblokanlæg (med tilhørende nye AM-signaler) - den 5. december i sydgående køreretning og den 7. december i nordgående køreretning, og samtidig bortfaldt Skodsborg og Vedbæk som togfølgestationer (Skodsborg bliver VMstation, når strækningen fjernstyres (antagelig i 1974) fra ny FC Helsingør), og mellemblokposterne Frydenlund og Helleholm nedlagdes - og dermed forsvandt de sidste manuelt betjente mellemblokposter - med tilhørende mellembloksignaler (af armsignal-type) - i Danmark. Kystbanen vil, når strækningsafsnittet Østerport-Helgoland-Hellerup er færdiggjort i efteråret 1973, være udstyret med automatiske linieblokanlæg i sin fulde længde."

Mon ikke vi kan gå ud fra, at billedet er fra 1972 og ikke, som Thomas citerede i sit åbningsindlæg, fra 1966?

Kære Niels

Det bliver mere og mere interessant. Årstallet 1966 stammer fra de bemærkninger, som sælgeren på QXL havde skrevet i QXL-annoncen og han kunne jo have skrevet forkert.

Meget tyder dog på, at billedet er fra senest 1966, idet der blev holdt den nævnte udstilling i Randers i 1966 - jf. nedenfor.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
[image]
[image]
Jernbanen, september 1966, nr. 6, side 13.

Den er tricky!

Jeg er enig i at det ligne Frydenlund, men hvis begge billeder er fra 1966/67, så står der en mast/telefonmast ud for vogterhuset. Der gør der ikke på SBJ' s billede. Beplantningen er også noget voldsom.

PBP

Frydenlund spøger endnu engang i hovedet på mig. Placering af blokpasserens hytte i forhold til boligen, trappe op til boligen, huset uden dragehoveder, én skorsten.

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, Holger. Jeg har - på forventet efterbevilling - lånt dette fra EVPs Kystbaneside:

Frydenlund mellemblokpost / overkørsel 37. - 15. april 1967. Foto © : Svend Brandt Jensen.

Til sammenligning med:

Bortset fra de signaltekniske ændringer er ligheden slående. Og om de signaltekniske ændringer siger Jernbanenyt - kort fortalt - Jernbanen nr 7-8 1972:

Jeg har lagt mærke til nogle forskelle.
* overkørselen er smallere og af lavere vejstandard
* der en skrænt ved Frydenlund, hvor der på billedet er en sti/vej til højre side.
* i højre side er en træ på billedet, som ikke er ved Frydenlund
* der en telegraf-mast billedet som mangler på billedet fra Frydenlund - på EVP hjemmeside kan det ses på en andet billede, at den næste telegraf-mast står længere tilbage.

/Steen

Jeg har bemærket noget helt andet:

Lyssignalerne for vejtrafikken mangler de øverste kryds der indikerer om det drejer sig om en enlet- eller dobbeltsporet jernbane
Uordensignalerne (som vist ellers kun opstilles på sidebaner) er placeret meget tæt på overkørslen.

Kan der være tale om et manipuleret foto, hvor Frydenlund er anvendt som udgangspunkt?

Næste skridt er at undersøge, hvornår vejen er omlagt over den nye bro over banen. Mon ikke det er sket inden blokposten blev nedlagt omkring 1972?

Uordensignalerne...

Her fik jeg lige vrøvlet, for det er jo overkørselssignaler...... endda kun med en (hvid) lanterne. Overkørselssignaler opstillet således anvendtes/anvendes kun på baner med en strækningsshastighed op til 75 km/t. De ligner mest af alt et par gamle sidebane- (privatbane-) overkørselssignaler.
Overkørselssignalerne mangler også skilte med overkørslens nummer.

Uordensignalerne...

Her fik jeg lige vrøvlet, for det er jo overkørselssignaler...... endda kun med en (hvid) lanterne. Overkørselssignaler opstillet således anvendtes/anvendes kun på baner med en strækningsshastighed op til 75 km/t. De ligner mest af alt et par gamle sidebane- (privatbane-) overkørselssignaler.
Overkørselssignalerne mangler også skilte med overkørslens nummer.

For god ordens skyld, så kaldes det viste: "kontrolsignal".

Mvh.
Poul.

Uordensignalerne...

Her fik jeg lige vrøvlet, for det er jo overkørselssignaler...... endda kun med en (hvid) lanterne. Overkørselssignaler opstillet således anvendtes/anvendes kun på baner med en strækningsshastighed op til 75 km/t. De ligner mest af alt et par gamle sidebane- (privatbane-) overkørselssignaler.
Overkørselssignalerne mangler også skilte med overkørslens nummer.

For god ordens skyld, så kaldes det viste: "kontrolsignal".

Enig. Og ifølge lundsten.dk blev kontrolsignaler kun brugt på privatbaner og på (DSB) sidebaner. Det virker derfor malplaceret, at signalet er placeret på en dobbeltsporet strækning med international trafik.

Når jeg kigger på billedet i høj opløsning, har jeg dog svært ved at se, at der måske er tale om en manipulation. Skyggen fra henholdsvis kontrolsignalet og vejsignalet virker meget ægte.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Skyggen på signalpladen på det signal, der står på den anden side af banen og vender direkte mod betragteren, vender da ikke i samme retning som de andre.

Enig. Og ifølge lundsten.dk blev kontrolsignaler kun brugt på privatbaner og på (DSB) sidebaner. Det virker derfor malplaceret, at signalet er placeret på en dobbeltsporet strækning med international trafik.

Det kan være en tidlig installation som ikke følger de senere retningslinjer. De manglende krydsmærker peger i samme retning.

For god ordens skyld, så kaldes det viste: "kontrolsignal".

Ja det går rigtigt godt ;-)
Jeg skulle have set i SIR og ikke i et nyere SR :-)

Ved nærmere studie af billedet i "Signalteknik" er jeg sikker på, at de to sidste tal i nummeret er 27 dog ikke helt sikker på 2-tallet - altså en øst MY. At MY,eren er ren over gitteret peger også på en øst-MY. Forreste vogn ligner det jeg vil kalde en "Esbjerg-sovevogn", måske et sted mellem Ringsted og Vordingborg.

Mvh
Georg

Klik på billedet for højere opløsning.

"Mysteriet" om kontrolsignalerne ved Trepilelaagen er løst. Billedet må være taget på et tidspunkt mellem MY'ernes idriftsættelse på Kystbanen (år?) og 15. marts 1959. Frem til 15. marts 1959 eksisterede der - jf. nedenstående - ikke overkørselssignaler (dog anvendt forsøgsvis siden 1952 jf. lundsten.dk) eller uordenssignaler (dog anvendt forsøgsvis siden 1957 jf. lundsten.dk) men kun kontrolsignaler. Så det, vi ser på billedet, er en normalsituation fra før 15. marts 1959.

Klik på artiklen for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Vingehjulet 16. årgang nr.7, 10. januar 1959. De på side 65 nævnte rettelsesblade til SIR havde gyldighed fra 15. marts 1959 jf. Meddelelser fra Generaldirektoratet 1959 nr. 93 af 25. februar 1959. Klik på artiklen for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Tilbage er så - som det tidligere er nævnt et sted i tråden - at toget ikke ser ud til at køre på de skinner, vi kan se i overkørslen.

Toget ser ud til at være for stort, men det er måske bare synsbedrag?

Toget ser ud til at være for stort, men det er måske bare synsbedrag?

Jeg synes nu toget har den størrelse, tog skal have. Tog er store.

Nold

[image]

Jeg synes nu stadig at spor og tog ikke passer sammen.
Sporet løber ind i vogterhytten og toget kører i ballasten.
Som tidligere nævnt mener jeg at billedet er sammensat af flere motiver.
Et reklamebilled!

Venlig hilsen
Torben Jensen

Det hele kører i ring.

Nu læser vi ovenfor i Vingehjulet, at der i 1959 opstilles overkørselssignaler (og altså ikke kontrolsignaler) ved overkørsler med halvbomme. Men signalerne vi ser på det manipulerede foto er ikke overkørselssignaler - de mangler jo den ene (gule) lanterne.

Jeg læser det som at der slet ikke har været denne type overkørsler - når man ser bort fra den gamle ved Trepilelågen - før 1959. Jeg kan endda forestille mig, at man har ændret hele regelværket i forbindelse med etablering af nyt automatisk linjeblokanlæg mellem Klampenborg og Skodsborg omkring 1959 for at få overkørslen ved Trepilelågen sikret ordentligt.

Dernæst kan jeg ikke få stedet til at passe. Overkørslen ved Trepilelågen lå (og det samme gør passagen under sporet i dag) lige op til den store slette op mod Eremitageslottet - Eremitagesletten.

Men som Holger har skrevet tidligere. Er der en venlig sjæl som kan finde et billede af det gamle ledvogterhus som (formentlig) lå lige ved overkørslen?

Den del af collagen der omhandler det aut. bomanlæg kan ikke være fra Trepilelågen.
Billedet er optaget om sommeren midt på dagen ( kan ses på de korte skygger ) og må således være fra en bane løbende øst-vest.
Du har ret i at det hele løber lidt i ring

Venlig hilsen
Torben Jensen

Jeg læser det som at der slet ikke har været denne type overkørsler - når man ser bort fra den gamle ved Trepilelågen - før 1959.

Her bliver jeg nødt til at korrigere mig selv. Der har været anvendt overkørsels- og uordenssignaler tidligere end 1959, men jeg er stadig af den overbevisning, at de er opsat samtidigt med etablering af de tilhørende automatiske bomanlæg (når vi taler dobbeltsporede strækninger).

Overkørslen ved Trepilelågen blev - så vidt erindres - endeligt nedlagt engang i sidst 80´erne/først i 90´erne og erstattet med et underføringsanlæg (fodgænger-/cyklisttunnel). Der må da være blot en enkelt som har været derude for at fotografere den sidste overkørsel på Kystbanen .......

Lad os afvente yderligere billeddokumentation.

:-)

[image]

Overkørslen ved Trepilelågen blev - så vidt erindres - endeligt nedlagt engang i sidst 80´erne/først i 90´erne og erstattet med et underføringsanlæg (fodgænger-/cyklisttunnel). Der må da være blot en enkelt som har været derude for at fotografere den sidste overkørsel på Kystbanen .......

Overkørslen ved Trepilelaagen (Trepilevej) var åbenbart ikke den sidste overkørsel på Kystbanen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

DSBbladet nr. 9 november 1996. Gad vide, hvad det er for en overkørsel, vi ser på billedet. Det behøver jo nødvendigvis ikke være den omtalte Kong Georgsvej. "Vinkel-mæssigt" kunne det jo godt være overkørslen ved Trepilelaagen? Nå, lokalkendte kan sikkert se, om det er Kong Georgsvej. Klik på udklippet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Ja det bliver mere og mere forvirrende, men på billedet af det, der må formodes at være Trepilelågen er bommende 2 delt. Jeg har et billede mere af Kong Georgsvej, set mod vest, men det skal først findes.

PBP

[image]
Det må være Trepilelågen, set mod vest

[image]
Kong Georgsvej 1972, set mod øst. Foto: Per B. Pedersen

[image]
Kong Georgsvej 1971, set mod øst. Foto: Per B. Pedersen

Jeg er ret sikker på at billedet fra DSBs annonce om nedlæggelse af overkørsler er ovk. 41 Kong Georgs Vej set fra vest.
Kong Georgs Vej fik automatisk bomanlæg senest i forbindelse med etablering af automatisk linjeblok ultimo 1972.

Dernæst kan jeg ikke få stedet til at passe. Overkørslen ved Trepilelågen lå (og det samme gør passagen under sporet i dag) lige op til den store slette op mod Eremitageslottet - Eremitagesletten.

Hele området er blevet ryddet for bygninger mv. for at få den slette, som er nu. Det var en del af Springforbiplanen fra 1930'erne. Hvis man se på gamle kort, så kan man se, at området har været bebygget.

Men som Holger har skrevet tidligere. Er der en venlig sjæl som kan finde et billede af det gamle ledvogterhus som (formentlig) lå lige ved overkørslen?

Jeg er også mest stemt for det er Trepilelågen, så billeder vil været godt for at underbygge det.

Det er fortsat en meget spændende diskussion og som sagt tidligere, lader jeg mig gerne overbevise .... men det er ikke sket endnu.

På http://www.kortal.dk/privat/index.asp kan man se, hvordan området så ud ovenfra (luftfoto) i 1954.

På Kystbanen var der 4 overskæringer med blokposter i tidsrummet fra 1960 hvor MXerne kom frem og til lukningerne af blokposterne i 1971/72.
Mellem Rungsted kyst og Vedbæk var der 3 blokposter, Helleholm, Sct. Georgsvej og Henrik Holms Alle. Mellem Vedbæk og Skodsborg var der 1, Frydenlund. På EVP' s hjemmeside om Kystbanen er der udmærket billeddokumentation af disse blokposter, bl a fotografier taget af undertegnede og andre.
Det kan ikke være fra Kystbanen.

Kan det være en blokpost, der er nedlagt før 1960? I følge "Beskrivelse af og Bestemmelser om De danske Statsbaners Stations- og Strækningssikringsanlæg", 1915, var der mellem Hellerup og Rungsted blokposter ved

Høgsmindevej, St. 22
Hyldegaardsvej, St. 67
Trepilelaagen, St. 79
Strandmøllebroen, St. 137
Frydensludsvej, St. 245
Hørsholmsvej, St. 362

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

På Kystbanen var der 4 overskæringer med blokposter i tidsrummet fra 1960 hvor MXerne kom frem og til lukningerne af blokposterne i 1971/72.
Mellem Rungsted kyst og Vedbæk var der 3 blokposter, Helleholm, Sct. Georgsvej og Henrik Holms Alle. Mellem Vedbæk og Skodsborg var der 1, Frydenlund. På EVP' s hjemmeside om Kystbanen er der udmærket billeddokumentation af disse blokposter, bl a fotografier taget af undertegnede og andre.
Det kan ikke være fra Kystbanen.

Kan det være en blokpost, der er nedlagt før 1960? I følge "Beskrivelse af og Bestemmelser om De danske Statsbaners Stations- og Strækningssikringsanlæg", 1915, var der mellem Hellerup og Rungsted blokposter ved

Høgsmindevej, St. 22
Hyldegaardsvej, St. 67
Trepilelaagen, St. 79
Strandmøllebroen, St. 137
Frydensludsvej, St. 245
Hørsholmsvej, St. 362

Posten ved Høgsmindevej er nedlagt senest november 1931. Posterne ved Trepilelaagen og Strandmøllebroen er ændret fra manuelle til automatiske senest november 1931. Kilde: "Tillæg V" til ovenstående.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Posten ved Høgsmindevej er nedlagt senest november 1931. Posterne ved Trepilelaagen og Strandmøllebroen er ændret fra manuelle til automatiske senest november 1931. Kilde: "Tillæg V" til ovenstående.

Vi havde også - mere eller mindre - fat i emnet her
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=13016
og her
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=12590

Når man ser hvor pæne signalerne for vejtrafikken ser ud, hvor klart de fremstår sammenlignet med resten af billedet og hvor påfaldende tæt alle signaler for både vej og bane står må jeg mene at billedet er manipuleret. Jeg tror heller ikke på at man ville se en sådan opstilling af signaler for togtrafikken på en dobbeltsporet bane med international trafik. Men det må have været noget af et mas at gøre det uden elektronik. Hvis man antager at udgangspunktet er et billede af Fym så har man fjernet telegrafmaster (måske for at det ikke skal se gammeldags ud) og ændret vejmaterialet i overkørslen til en ringere standard end oprindeligt, hvilket heller ikke giver mening, når nu alt skal se flot og nyt ud. Baggrundspladen for mellembloksignalet er blevet til (eller kan bare forveksles med???) et AM. Så tilbagestår at regne ud, hvilken overkørsel, der har lagt billede til udover Frydenlund.
Jeg går ikke ud fra der er andre overkørsler, der har set sådan ud, siden slet ingen af forummets normalt MEGET vidende og erfarne læsere har kommet med et bud?? Personligt vil jeg udelukke noget på Kystbanen og jeg undrer mig over at man har ofret så megen energi på at redigere og retouchere for sådan et reklamebillede, det synes jeg ikke at have set før.

Nold

Set i høj opløsning er det klart at billedwt er sammensat.
Vogterhuset er sikkert Frydenlund, overkørsel og skinner er fra et andet sted.
Det tog vil have svært ved at køre på de skinner. Verden vil bedrages.

Venlig hilsen
Torben Jensen

Det er vist et "find 5 fejl" billede.
Det ser for mig ud som om, at det nederste af det midterste signal ikke kaster nogen skygge, ligesom at selve signalets linjer ser ud til at være optrukne.

Gert

Kan det være en blokpost, der er nedlagt før 1960? I følge "Beskrivelse af og Bestemmelser om De danske Statsbaners Stations- og Strækningssikringsanlæg", 1915, var der mellem Hellerup og Rungsted blokposter ved

Høgsmindevej, St. 22
Hyldegaardsvej, St. 67
Trepilelaagen, St. 79
Strandmøllebroen, St. 137
Frydensludsvej, St. 245
Hørsholmsvej, St. 362

Billedet må vise den nedlagte manuelle mellemblokpost ved Trepilelaagen, der i 1954 så ud som gengivet nedenfor.

Som det fremgår af Svends indlæg i en helt anden tråd, blev blokposten ændret fra manuel blokpost til automatisk blokpost i eller omkring december 1930 samtidig med at bommene blev gjort automatiske.

Jeg har ikke haft tid til at lede efter billeder fra Trepilelaagen fra "gamle dage" men mon ikke d'herrer her i Herreværelset rimeligt hurtigt kan finde frem til nogle billeder, nu vi ved, hvor vi skal lede.

Skulle jeg have uret i min hypotese om, at billedet viser Trepilelaagen, lader jeg mig som sædvanligt gerne retlede.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Overkørslen, ledvogterhuset og blokhytten ved Trepilelaagen 1954. Kilde: www.kortal.dk.

Overkørselsanlægget ved Trepilelågen manglede krydsene:

[image]
Screenshot fra TV-serien om de danske skove.

M.v.h.
Niels

Overkørslen ved Trepilelågen blev ændret til sikret automatisk overkørsel (med bomme) i 1930 og ledvogteren forsvandt ...... jfr instruksen fra 1930

Jeg vover at satse på at Trepilelågen er det helt rigtige bud; og det af flere grunde, hvoraf du selv nævner flere:

Lavere vejstandard svarende til billedet i forhold til Frydenlund.
Tidligt (1930) etableret automatisk blokanlæg; på billedet ses over venstre frontrude på MY toppen af et daglyssignal.
Tidligt (1930) etableret automatisk bomanlæg.
En bom dækker hele vejens bredde, hvilket var tilfældet ved Trepilelågen helt frem til nedlæggelsen jf. Niels' screenshut her fra Danske Skove. Dette var meget usædvanligt ved danske overkørsler indtil for ca. 3 år siden.
Stiforløbet fra vogterhus til bolig passer med Kortal i modsætning til trappen ved Frydenlund.
Kombinationen af kontrolsignaler og signalafhængighed var fravalgt allerede ved etablering af linjeblokanlæggene over Fyn, hvilket skete omkring 10 år før Frydenlund fik automatisk linjeblok med daglyssignaler.
Svends beskrivelse her af "Det automatiske Blokanlæg mellem Klampenborg og Skodsborg" nævner ikke noget om kontrolsignaler, men de kan jo være kommet til efter 1930.

Fraværet af krydsmærker på vejsignalerne var standard ved DSBs helbomanlæg (forekommer muligvis endnu), så det siger ikke meget om stedet.

På privatbaner stod overkørselsnummeret ofte på kontrolsignalets baggrundsplade, og billedet i DSB SIR af kontrolsignalet viser ikke noget overkørselsnummer; hverken på baggrundspladen eller på særskilt tavle.

Den eneste lidt mærkelige skygge på billedet er den fra kontrolsignalet umiddelbart foran MY-lokomotivet. Skyggen burde vel kunne ses som 6-kantet på bomhuset?

Hvilket årstal regner du så med at billedet - eller de forskellige dele af et manipuleret billede - stammer fra? Den gamle linjeblok 1930 blev jo erstattet af en nyere type formentlig allerede i 50´erne.

Jeg holder stadigvæk på, at der er taget udgangspunkt i et billede af Frydenlund mellemblokpost, men lader mig gerne overbevise ;-)

Kunne kontrolsignalerne have været et forsøg forud for etablering af anlæggene på Fyn?
Jeg hælder fortsat til Trepilelågen men kan også omvendes ;-)

Kunne kontrolsignalerne have været et forsøg forud for etablering af anlæggene på Fyn?
Jeg hælder fortsat til Trepilelågen men kan også omvendes

Af gamle tegninger på min arbejdsplads fremgår det at både bomanlægget ved Trepilelågen og linieblokken Klampenborg-Skodsborg er ibrugtaget i maj 1958 (det må være en udskiftning af anlæggene fra 1930). Det er tilsyneladende samtidig med de første automatiske linieblokanlæg på Fyn (af type DSB 1954).
Er der mon nogen, der ved hvornår de automatiske bomanlæg på den fynske hovedbane er ibrugtaget? Det er nærliggende at tro at det er samtidig med linieblokanlæggene, men jeg kunne godt tænke mig en af- eller bekræftelse. Om ikke andet så for at aflive min tese om at kontrolsignalerne på billedet ikke er et forsøg.

Af gamle tegninger på min arbejdsplads fremgår det at både bomanlægget ved Trepilelågen og linieblokken Klampenborg-Skodsborg er ibrugtaget i maj 1958 (det må være en udskiftning af anlæggene fra 1930). Det er tilsyneladende samtidig med de første automatiske linieblokanlæg på Fyn (af type DSB 1954).
Er der mon nogen, der ved hvornår de automatiske bomanlæg på den fynske hovedbane er ibrugtaget? Det er nærliggende at tro at det er samtidig med linieblokanlæggene, men jeg kunne godt tænke mig en af- eller bekræftelse. Om ikke andet så for at aflive min tese om at kontrolsignalerne på billedet ikke er et forsøg.

Vingehjulet hjælper måske lidt på vej (1959, nr 7.:

Bemærk det med gult indtegnede...

[image]
[image]

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan få udklippene til at blive lige brede...

... en side mere:

[image]

Kære Jens,
Tak for artiklen.
Den afliver i hvert fald tesen om at anlægget ved trepilelågen fra maj 1958 var prøveanlæg forud for de fynske anlæg, hvoraf de første blev etableret fra året før.

Er der mon nogen, der ved hvornår de automatiske bomanlæg på den fynske hovedbane er ibrugtaget? Det er nærliggende at tro at det er samtidig med linieblokanlæggene, men jeg kunne godt tænke mig en af- eller bekræftelse. Om ikke andet så for at aflive min tese om at kontrolsignalerne på billedet ikke er et forsøg

Kære Jens

Hermed en artikel om emnet.

Bedste hilsner

Thomas

Vingehjulet 15. årgang nr. 24, 25. september 1958.

Kære Thomas,
Tak for den interessante artikel. :-)
"Vingehjulet" har jeg kun set enkeltnumre af, men det er tydeligvis noget af en guldgrube.

:-)

mener at der i et vingehjul fra 1958 står at de første automatiske helbommeanlæg bliver ibrugtaget på fyn i 1957 i Holmstrup, Langeskov og Ullerslev

Holmstrup 1961
[image]

Langeskov 1961
[image]

Ullerslev 1961
[image]

mvh
henning h087

Kære Henning.
Herligt med "banetjenesteplaner" af overkørslerne.
Efter artiklen i Vingehjulet er det dog klart at det, der på banetjenesteplanerne er angivet som "kontrollys", i virkeligheden er "uordenssignaler".

:-)

ja - men det hedder vel et kontrolsignal ( når nu DSB har skrevet det og tegnet og ) ifølge nedenforilagte sider.
men det er vel et "uordensignal" - men hedder/hed et kontrolsignal. ( dvs en kontrol for at anlægget ikke er i uorden :-) ;-) :-D )

har en hel del mere omkring dette - bomtegninger, spiltegninger, advarselssignalertegninger, alarmklokketegninger og meget andet - også noget SODB og beskrivelse om det, men det skal scannes først - og er et område jeg ikke er meget inde i. - og ligger desværre rodet sammen i en stor flyttekasse - så skal sorteres og sættes i orden - og der er desværre kun 24 timer og 7 dage, 52 uger, 12 måneder og 1 år - i året - så det vil tage lidt tid, da der jo også er andet - det er vel 40-50 års skrab sammen der skal kigges igennem og sorteres

men her nogle tegninger der er scannet - og her ser vi at der er tegninger, både for kontrolsignaler, uordensignaler og overkørselssignaler !

[image]

mvh
henning h087

og der kommer mere efterhånden som jeg får det gået igennem, fået styr på det og selvfølgelig scannet - har også lige fundet ca 2000 LON og VK tegninger i kasserne

ja - men det hedder vel et kontrolsignal ( når nu DSB har skrevet det og tegnet og ) ifølge nedenforilagte sider.
men det er vel et "uordensignal" - men hedder/hed et kontrolsignal. ( dvs en kontrol for at anlægget ikke er i uorden )

Kære Henning,

På banetjenesteplanerne fra Holmstrup, Langeskov og Ullerslev står der "kontrollys".
"Kontrollys" findes ikke i sikkerhedsrelementet men artiklen fra Vingehjulet godtgør, at det var uordenssignaler. Uordenssignaler i forbindelse med fuld signalafhængighed, viser to brandgule lys vandret så længe overkørslen ikke er sikret.

De signaler der ses på det her i tråden drøftede billede fra Trepilelågen/Frydenlund/??? er tydeligvis kontrolsignaler. Kontrolsignaler viser lunahvidt blink mod toget når overkørslen er sikret.

På banetjenesteplaner mv. ses desværre af og til forkerte betegnelser for forskellige objekter - ikke mindst signaler ;-) :-D .

Kan det være en blokpost, der er nedlagt før 1960? I følge "Beskrivelse af og Bestemmelser om De danske Statsbaners Stations- og Strækningssikringsanlæg", 1915, var der mellem Hellerup og Rungsted blokposter ved

Høgsmindevej, St. 22
Hyldegaardsvej, St. 67
Trepilelaagen, St. 79
Strandmøllebroen, St. 137
Frydensludsvej, St. 245
Hørsholmsvej, St. 362

Billedet må vise den nedlagte manuelle mellemblokpost ved Trepilelaagen, der i 1954 så ud som gengivet nedenfor.

Som det fremgår af Svends indlæg i en helt anden tråd, blev blokposten ændret fra manuel blokpost til automatisk blokpost i eller omkring december 1930 samtidig med at bommene blev gjort automatiske.

Jeg har ikke haft tid til at lede efter billeder fra Trepilelaagen fra "gamle dage" men mon ikke d'herrer her i Herreværelset rimeligt hurtigt kan finde frem til nogle billeder, nu vi ved, hvor vi skal lede.

Skulle jeg have uret i min hypotese om, at billedet viser Trepilelaagen, lader jeg mig som sædvanligt gerne retlede.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Overkørslen, ledvogterhuset og blokhytten ved Trepilelaagen 1954. Kilde: www.kortal.dk.

Den automatiske overkørsel ved Trepilelaagen var åbenbart noget ganske særligt i en længere årrække. Som tidligere nævnt ibrugtaget i eller omkring december 1930. 16-17 år senere kan man i De danske Statsbaner 1847-1947, 1947, side 266, læse:

"I nyere Tid er ved Overkørsler med særlig stærk Trafik indrettet elektrisk Betjening af Bommene. Et enkelt Sted (paa Kystbanen mellem Klampenborg og Springforbi) er anvendt elektriske Bomme, der automatisk betjenes af Toget, naar dette nærmer sig Overkørslen. Strækningens Bloksignaler er i saadan Afhængighed af Bommene, at Signalerne kun kan vise "Kør", naar Bommene er sænket."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

en automatiske overkørsel ved Trepilelaagen var åbenbart noget ganske særligt i en længere årrække. Som tidligere nævnt ibrugtaget i eller omkring december 1930. 16-17 år senere kan man i De danske Statsbaner 1847-1947, 1947, side 266, læse:

"I nyere Tid er ved Overkørsler med særlig stærk Trafik indrettet elektrisk Betjening af Bommene. Et enkelt Sted (paa Kystbanen mellem Klampenborg og Springforbi) er anvendt elektriske Bomme, der automatisk betjenes af Toget, naar dette nærmer sig Overkørslen. Strækningens Bloksignaler er i saadan Afhængighed af Bommene, at Signalerne kun kan vise "Kør", naar Bommene er sænket."

Nøjagtigt som det er beskrevet i instruksen fra 1930 (og der nævnes intet om kontrolsignaler).

I vedhæftede instruks fra Togplan VIII af 22. maj 1966 står der noget om dækningen af overkørslen ved Trepilelågen med mellembloksignaler, hvoraf det ene vel - som nævnt af Steenth den 16. maj - må være det, der ses hen over maskinens forreste førerrum. [image]

M.v.h.

Ole Lund Jensen

Da man 1. juni 1956 var færdig med dobbeltsporet Randers-Aalborg var samtlige offentlige bevogtede overkørsler på den 32 km lange delstrækning Bjerregrav-Øster Doense blevet nedlagt og erstattet med vejover- eller underføringer

Jeg retter mig selv. Ovenstående kan være korrekt; men det kan også være forkert. Da man 1. juni 1956 var færdig med 2.-sporet Randers-Aalborg, havde man nedlagt alle overkørsler på fri bane "med undtagelse af 3 private og 1 offentlig overkørsel" (Vingehjulet 13. årgang nr. 17, 10. juni 1956, side 188). Det fremgår ikke af artiklen, hvor på strækningen Randers-Aalborg de fire nævnte overkørsler lå og én eller flere af dem kan derfor have ligget på delstrækningen Bjerregrav-Øster Doense.

Det spændende (for mig) bliver nu at finde ud af, hvilke fire overkørsler man ikke fik has på inden 1. juni 1956. Jeg har på Landsarkivet for Nørrejylland været gennem alle akterne vedrørende 2.-sporet Randers-Aalborg. Opgaven består derfor "kun" i at få sorteret de tusindevis af sagsakter :-D . Så kan de fire overkørsler forhåbentlig identificeres.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Da man 1. juni 1956 var færdig med dobbeltsporet Randers-Aalborg var samtlige offentlige bevogtede overkørsler på den 32 km lange delstrækning Bjerregrav-Øster Doense blevet nedlagt og erstattet med vejover- eller underføringer

Jeg retter mig selv. Ovenstående kan være korrekt; men det kan også være forkert. Da man 1. juni 1956 var færdig med 2.-sporet Randers-Aalborg, havde man nedlagt alle overkørsler på fri bane "med undtagelse af 3 private og 1 offentlig overkørsel" (Vingehjulet 13. årgang nr. 17, 10. juni 1956, side 188). Det fremgår ikke af artiklen, hvor på strækningen Randers-Aalborg de fire nævnte overkørsler lå og én eller flere af dem kan derfor have ligget på delstrækningen Bjerregrav-Øster Doense.

Det spændende (for mig) bliver nu at finde ud af, hvilke fire overkørsler man ikke fik has på inden 1. juni 1956. Jeg har på Landsarkivet for Nørrejylland været gennem alle akterne vedrørende 2.-sporet Randers-Aalborg. Opgaven består derfor "kun" i at få sorteret de tusindevis af sagsakter. Så kan de fire overkørsler forhåbentlig identificeres.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

God aften!
Frit efter hukommelsen (det er meget længe siden):
På fri bane, umiddelbart nord for Fårup, hvor længdebanen og Mariagerbanen løber parallelt, fandtes indtil omkring 1980 en privat overkørsel. Overkørslen var forsynet med tjærede træbomme med indbyrdes trådtræk, således at bommene, der kun dækkede længdebanen, men ikke Mariagerbanen, "fulgtes ad". Overkørslen forsvandt vist i forbindelse med en sporombygning.
vh
LH

Frit efter hukommelsen (det er meget længe siden):
På fri bane, umiddelbart nord for Fårup, hvor længdebanen og Mariagerbanen løber parallelt, fandtes indtil omkring 1980 en privat overkørsel. Overkørslen var forsynet med tjærede træbomme med indbyrdes trådtræk, således at bommene, der kun dækkede længdebanen, men ikke Mariagerbanen, "fulgtes ad". Overkørslen forsvandt vist i forbindelse med en sporombygning

Kære Lars Henning

Du har (som sædvanligt) ret. Den af dig nævnte overkørsel er overkørsel 378.

Jeg kiggede længdeprofilen fra 1965 igennem og fandt disse tre tilbageblevne private overkørsler:

373a privat fællesvej Bjerrgrav-Fårup
378 privat markvej Fårup-Onsild ca. km. 183,6
502 privat markvej Svenstrup-Skalborg

Det var straks noget sværere at finde den tilbageblevne offentlige overkørsel. Men efter at have kigget en del endnu ikke sorterede affotograferinger igennem, fandt jeg ud af, at den offentlige overkørsel var overkørsel 397, der blev nedlagt 20. november 1958 kl. 12.00.

Bedste hilsner 872

Thomas

[image]
Den sidste offentlige overkørsel på fri bane på strækningen Randers-Aalborg nedlægges 20. november 1958 kl. 12.00. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-872/Thomas Boberg Nielsen.

Jens Bruun-Petersen skriver i Jernbanehistorisk årbog '98 i artiklen "1898: Vogterhuse - især "Model 1898"", side 23 om den viste vogterhustype:

"En særlig type blev konstrueret af Wenck til strækningerne Nørrebro-Frederiksberg og Klampenborg-Helsingør 1896, og blev også bygget enkelte steder på strækningerne Vigerslev-Godsbanegården og Valby-Roskildevej i 1901. Det blev mest kendt som "kystbanehuset" og var på 44 m2 (i 1929 38 m2). Det blev også bygget i enkelte eksemplarer på Odsherredsbanen, Hammelbanen og Varde-Nørre Nebelbanen, enten som vogterhuse eller som banemesterhuse. "Kystbanehuset findes både som enkelthus og som dobbelthus.

(...)

Med sin dejligt krinkelkrogede grundplan og mange detaljer i mur- og tømmerværk har dette hus nok været dyrere end de hidtidige huse, og typen blev derfor ikke bygget flere steder."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Findes der ikke et billede af anlægget ved Trepilelågen ét eller andet sted? Luftbilledet fra Kortal er et glimrende oversigtbillede og meget overbevisende med vejforløbet, men det ville være rart også med ét i øjenhøjde.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

:-)

sad med baffe og babbe og læste blade igennem - og "faldt" så over dette foto vist i JBm årskrift 2009

og på billedets tekst står der at det er fra 1958 og det kan ses at det er MY 1117 - hvor var den henne i 1958?
vognen efter er en CIWL sovevogn, næste kunne godt ligne en udenlandsk også i forstørrelse - men den vil jeg ikke lægge mig fast på.

men læs teksten under billedet - og så mangler vi jo stadig at finde ud af hvor det er
- hvis 1117 er i Fyn/Jylland i 1958 - kan det jo ikke være kystbanen - men et sted på Fyn eller Jylland

og kørte der CIWL sovevogne på kystbanen i 1958 ??

altså hvis datering mm er ok

og dobbeltsporet, CIWL sovevogn - giver så
strækningerne :
København - Korsør/Vordingborg
Nyborg - Fredericia - nordpå!!???/sydpå -
og hvis Fyn/Jylland kan det kun være Nordekspressen !!

[image]

mvh
henning h087

grave grave grave

Kørte sovevognen fra Oslo til Paris over Malmö eller Helsingborg?

Kørte sovevognen fra Oslo til Paris over Malmö eller Helsingborg?

Over Helsingør-H-borg......

Det er vel nattoget til Oslo som i 1950'erne havde sovevogn til/fra Paris.

Go´aften!

Herunder uddrag af køreplanen fra 1950:

[image]

Jeg har det med dette billede, som med at se en gammeldags rigtig Folkevogn. Uforklarligt at fortælle direkte hvorfor det er en folkevogn, men en folkevogn er det, her et billede fra Kystbanen!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Der er 2 ting der får mig til at gætte på kystbanen. Ledvogterhuset er en vinkelbygning, Jeg husker ikke at have set dem andre steder end langs kystbanen. Kontrolsignal på dobbeltsporet strækning forsvandt i forbindelse med automatisk linieblok og blev erstattet i mange tilfælde med signalafhængighed og altid uordenssignal. Henning har et hav af reglementer og bør kunne skrive en mindre artikel. Thomas i Aalborg må også være i stand til en opklarende artikel.
Meget interessant billede.
1117 har tilbragt tjenestetiden på Sjælland, måske med undtagelse de sidste drifts år, hvor maskinerne blev flyttet rundt mellem distrikterne.

Venlig hilsen
Vilbir

Det er stort set sikkert, at billedet er taget ved Trepilelågen, da man tydeligt kan se den røde port til Dyrehaven, og motorkørsel forbudt-skiltet. Mig bekendt har der ikke været røde dyrehavelåger ved andre overkørsler på Kystbanen.

Hilsen
Henrik

[image]

Det er stort set sikkert, at billedet er taget ved Trepilelågen, da man tydeligt kan se den røde port til Dyrehaven, og motorkørsel forbudt-skiltet. Mig bekendt har der ikke været røde dyrehavelåger ved andre overkørsler på Kystbanen.

Jeg enig.

Jeg har prøvet at se om man kan noget på i dag. Men der ikke nogen af de faste punkter tilbage efter at overkørselen er blevet nedlagt og erstattet af en gangtunnel og at resten af området er blevet ryddet for bygninger mv.

Mvh
Steen

[image]

:-)

godt godt.

vi fandt da ud af hvor billedet stammer fra.

og har så på arealinformation 1954 kørt strækningen fra Klampenborg - Rungsted, og der er 5 overkørsler. ( kan nogen navngive dem og evt ovknr !!?? )

så først et oversigtkort med klampenborg og første ovk efter Klampenborg - hvor ovk 1 ligner mest - syntes jeg !! ( de røde pile ) og foto må været taget med kysten i ryggen )
[image]

så 2 billeder af ovk 1
[image]

[image]

ovk 2
[image]

ovk 3
[image]

ovk 4
[image]

ovk 5
[image]

og må sige at ovk 1 er den der ligner mest

ang sovevogn - ja det må have været tog 485/ modsat ??? den var med i, såvidt jeg kan finde ud af - og har desværre ikke planer med oprangering fra 1958 eller Tkpl IB 58 på kystbanen, så - men jeg kan ikke mindes ( det så også mange mange år siden :-D ) at have set en blå sovevogn på Hg, så gad vide hvilke tidspunkter det kørte - i 58 var jeg det meste af tiden 8 - 14 på Hg ( også i skoletiden :-D - men det er en helt anden historie, incl skolekærester og pæretræ uden pærer )

mvh
henning h087

men tager også turen på de andre strækninger !!

:-)

undre mig stadig lidt over vogn 2 i toget - CIWL ???? eller ........

mener at CIWL sovevogn til Olso og Stockholm kørte i hvert sit tog henhv 485 og 495 !!??

modsat retning Hg - Kh : tog ???????????

udsnit af foto

[image]

mvh
henning h087

Det ligner da en norsk vogn.

:-)

godmorgen UTJ

det kan du godt have ret i

lige efter træet er vinduesopdelingen :
lille - lille - stort - lille - stort - lille - stort

[image]

og så kunne det være denne
NSB Co3f byg 1950-53, efter 1956 : Bo3f - en sådan var også med i stammen i oprangplan 1960 + at den havde et skilt over det 4 lille vindue ! ( et eller andet sted mener jeg at have et PEC/dmjk foto af den i Hg
[image]

mvh
henning h087

Ja det der er E 420 og vogn nr 2 er helt klart en NSB "turistvogn".
Stockholmstoget hed E 410 og var en lang sag med diverse interessante SJ sovevogne, publikumskøreplanen 1964 angiver Wagon Lits sovevogn gik Snälltåg 1 fra Cst og via frihavnen i 620 (kun sovevogne) fvb i E115 Italia-Express til Milano.
410 kørtes med MX og 420 med MY.
Der gik også en Wagon Lits sovevogn i Vikingen (Hamburg-Hässleholm),den er observeret men jeg skulle vågne meget tidligt for at se den, Kh af 5.05.
Hilsen Lars Møller Jensen.

og har så på arealinformation 1954 kørt strækningen fra Klampenborg - Rungsted, og der er 5 overkørsler. ( kan nogen navngive dem og evt ovknr !!?? )

så 2 billeder af ovk 1

ovk 2

ovk 3

ovk 4

ovk 5

og må sige at ovk 1 er den der ligner mest

ovk 2 er Frydenlund, 3 er Henriksholm Alle, 4 er Kong Georgsvej og 5 er Helleholm. Var Henriksholm Alle i øvrigt ikke fjernbetjent med trådtræk fra Vedbæk?

Nold

Hej her er overskæringen Henriksholms Allé 1970

[image]

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Var Henriksholm Alle i øvrigt ikke fjernbetjent med trådtræk fra Vedbæk?

Nej, den blev betjent fra stedet

Ja her er overkørslen Henriksholms Allé ved Vedbæk foråret 1970.

[image]

Ja her er overkørslen Henriksholms Allé ved Vedbæk foråret 1970.

tak for det, også til Svend. Fedt billede, lige til modelbanen!

Nold

Skydegale misbrugere på forummet må juble: endnu en rygende pistol er funden!
Takket være den nye udgave af billedet, hvor Dyrehaveporten kan ses. Så kan der vist ikke være tvivl længere. Og kloge mennesker har oveni købet identificeret toget!

Nold

Skydegale misbrugere på forummet må juble: endnu en rygende pistol er funden!
Takket være den nye udgave af billedet, hvor Dyrehaveporten kan ses. Så kan der vist ikke være tvivl længere. Og kloge mennesker har oveni købet identificeret toget!

Ja, så kom vi så langt ved hjælp af et bedre fotografi. Så mangler vi bare at finde ud af (hvis nogen har energien), hvornår overkørslen blev normaliseret med overkørsels- og uordensignaler i stedet for de viste kontrolsignaler. Det automatiske linjeblokanlæg mellem Klampenborg og Skodsborg (erstatning for anlægget fra 1930) blev taget i brug i maj 1958 - der må kunne findes oplysninger i "Meddelelser fra Generaldirektoratet" årgang 1958 eller 1959.

Dejligt billede, bemærk Wagon-lits sovevognen fra Oslo Ø (til Genova).
Den vækker ferieminder fra barndommen.
hilsen Lars Møller Jensen.

Dejligt at Henning fandt billedet i en "udvidet" udgave og at der kom et årstal på også.

Dateringen 1958 bekræftes af, at billedet optræder i en annonce for Dansk Signalindustri A/S i Jernbane-Bladet i december 1959.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

:-)

:-) :-D

Når der ståsens på hovedet nok - søges grave søges grave - og jaaah - så skal det findes :-)
og den fandets - sammen med 589 - 1 = 588 + 830 + 448 + 350 + 2143 ( nogen er jo nok dubbletter i forskellig form ) andre stations/stræknings/skematiske sporplaner !! - så ved man lidt om hvad der skal ske et par år ud i fremtiden ;-) - det kunne også være at en skulle tage til Timbuktu :-D :-D :-P :-P

Strækningssporplan 1994
[image]

mvh
henning h087

og snart godnat ! :-) ;-) :-D - det kræver et par Haugsgård

- det kunne også være at en skulle tage til Timbuktu

Og der er endda jernbane i Timbuktu, så vidt jeg kan se :-D

Med megen møje og besvær fandt vi ud af, at billedet i denne dejligt lange tråd stammede fra Trepilelågen på Kystbanen. Her har vi et billede af ældre dato. Billedet er p.t til salg på stamps.dk, og sælger anfører, at postkortet er brugt i 1907.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image] Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/165290/danmark-klampenborg-trepilelaagen-til-dyrehaven-...

RSS Feed af emne

Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Jernbanebøger

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak