Nyt fra arkivet 7

af Michael Olsen, 15/5 2014, 21:05 (3636 dage siden)

Endnu et foto.

[image]

En blokpost i rimfrost. Ingen yderligere oplysninger.

Bemærkninger, kommentarer og supplerende oplysninger modtages gerne.

Flere indlæg følger.

Mvh Michael Olsen
http://vognstyrer.dk

Nyt fra arkivet 7

af Jesper Reinfeldt, 15/5 2014, 21:27 (3636 dage siden) @ Michael Olsen

Hej Michael.
Kunne det være en overkørsel på strækningen mellem København H og Frederiksberg lige efter 1911. Jeg synes det hele ser lidt "forhenværende ud" Jeg tror under alle omstændigheder på Københavns området.
Hilsen
Jesper

Avatar

Nyt fra arkivet 7

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/5 2014, 21:43 (3636 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

[image]

Kunne det være en overkørsel på strækningen mellem København H og Frederiksberg lige efter 1911. Jeg synes det hele ser lidt "forhenværende ud" Jeg tror under alle omstændigheder på Københavns området

Jeg er helt enig med Jesper i, at det ser lidt "forhenværende" ud. Hvis det er en blokpost, mangler der et bloksignal/hovedsignal og der mangler et håndtag på "tandhjulet" i forgrunden. Eller måske er det bare en hytte ved en overkørsel - men så mangler der stadig et håndtag på "tandhjulet" i forgrunden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Nyt fra arkivet 7

af Jesper Reinfeldt, 15/5 2014, 22:03 (3636 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kan det være Vodroffsvej - huset i baggrunden?[image]

Nyt fra arkivet 7

af Jesper Reinfeldt, 16/5 2014, 09:26 (3636 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

jeg mente selvfølgelig Bülovsvej

Nyt fra arkivet 7

af Niels Munch, 16/5 2014, 00:09 (3636 dage siden) @ Michael Olsen

[image]

Fundet på www.kb.dk:

[image]
Jernbaneoverskæringen ved Bülowsvej 36 A, bommand Nielsen. - neg. 199785. - DT005122.

Der er givet nogle år mellem optagelserne, men det må være stedet.

M.v.h.
Niels

Nyt fra arkivet 7

af Steffen Dresler, 17/5 2014, 12:59 (3634 dage siden) @ Niels Munch

Go´eftermiddag!

Nu er placeringen kommet på plads og den er da helt entydig jf. Niels Munchs billede.
Dateringen er så lidt mere flydende.
Men antager vi, at det lidt ubrugte terræn er korrekt, skal vi tilbage til den officielle nedlæggelse af banestykket, der skete den 30. november 1911 i.f.m. den 3. Banegårds indvielse.
Man valgte dog at bibeholde forbindelsessporet fra Nordbanegården ved Søerne til Frederiksberg som et reserve- og rangerspor. Men allerede i 1915 blev det ene spor taget op og der var frem til 1918 således kun et enkelt forbindelsesspor.

Det betyder, at dateringen af billedet skal være en sted mellem efteråret 1911 og sommeren 1915.

Fortsat god lørdag til alle

Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak