Avatar

Ukendt vogterhustype (del 1 af 2)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/6 2014, 21:43 (3620 dage siden)

Jeg henviser til Jens Bruun-Petersens glimrende artikel i Jernbanehistorisk årbog '98, "1898: Vogterhuse - især "Model 1898"", side 13-30 og jeg håber, at Jens læser med her.

Jeg har fundet nedenstående tegning på Landsarkivet for Nørrejylland, hvor den ligger i kasse TTDSB-100A BB-749. Den ligger sammen med sagsakter, der vedrører Funder station. Den ligger også sagsakter, der vedrører nedrivning af vogterhus 21 i Funder.

Sammenholder man tegningen med Jens' artikel, ser man, at huset på tegningen ikke ligner vogterhusene på strækningen Silkeborg-Herning, der i øvrigt blev anlagt som privatbane.

Jeg har nøje gennemgået alle vogterhustyperne i Jens' artikel men jeg kan ikke få nogen af dem til at matche huset på tegningen.

Klik på billederne for højere opløsning,

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]
Klik på billederne for højere opløsning.

(fortsættes)

Ukendt vogterhustype (del 1 af 2) ( hus 21 ved Funder )

af henning h087 ⌂, Græsted, 1/6 2014, 22:31 (3620 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

:-)

Hej Thomas.

udsnit fra Længdeprofil Skjern - Herning - Silkeborg - Skanderborg 1941

[image]

mvh
henning h087

Ukendt vogterhustype (del 1 af 2) ( hus 21 ved Funder - 2)

af henning h087 ⌂, Græsted, 1/6 2014, 22:52 (3620 dage siden) @ henning h087

:-)

spørgsmålet er så om dette er overkørsel 72 og at hus 21 har ligget her.

udsnit at Funder sporplan 1950

[image]

oppe til højre i billedet ligger hus 21a -

og øverst til venstre hus 21a og forneden husene 21b, c og d

[image]

og overkørsel 73 for privat overkørsel ligger i modsatte ende af stationen et stykke ude i retning mod Herning/Brande

[image]

mvh
henning h087

kunne det tænkes at huset er anlagt ved Brande - Funder strækningens åbning 1920 og ikke ved strækningen Herning - Funder - Silkeborgs åbning 1877

Avatar

Ukendt vogterhustype (del 1 af 2) ( hus 21 ved Funder - 2)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/6 2014, 23:28 (3619 dage siden) @ henning h087

spørgsmålet er så om dette er overkørsel 72 og at hus 21 har ligget her

Kære Henning

Ja, vogterhus 21 lå ved overkørsel 72. Vogterhuset er sandsynligvis revet ned i 1947. Nedenstående brev beviser ikke, at vogterhuset er revet ned i 1947, men det er i hvert fald et indicium.

Vogterhusets form på sporplanen indikerer, at vogterhuset ikke er identisk med vogterhuset vist i mit oprindelige indlæg. Normalt bliver vogterhuse med "tilbygning" (som der er på den ukendte vogterhustype), også vist med "tilbygning" på sporplanerne.

Vogterhuset på sporplanen fra 1923 har den "rigtige form" i forhold til de oprindelige vogterhuse på strækningen Silkeborg-Herning.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
Udsnit af sporplan Funder 1923. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-736/Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Ansøgning fra DSB 2. Distrikt af 11. juli 1947 til Funder Sogneråd om tilladelse til at rive vogterhus ned. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-749/Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Kendt vogterhustype - model 1890

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/6 2014, 22:53 (3619 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har modtaget en mail fra Jens, der skriver:

"Vogterhuset i Funder er ikke helt ukendt, idet det er den type, der er omtalt i vogterhusartiklen side 22-23 som "Normaltegning 1890". Din tegning er det mest originale af det hus, jeg har set. Det er ikke underligt, at du ikke kunne finde netop det afsnit, da det er pakket godt ind i det øvrige. Jeg burde have gjort mere ud af det, da det er mit foretrukne vogterhus."

Når jeg kigger i Jens' artikel, kan jeg godt se, at "min" tegning viser et "Model 1890". Så fik vi det på plads.

Men det kunne nu være spændende at se et billede af vogterhus 21 i Funder for at konstatere, om det var et Model 1890-hus eller om det var magen til de andre huse på strækningen Silkeborg-Herning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Avatar

Kendt vogterhustype - model 1890

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 3/6 2014, 08:26 (3618 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Jeg har nøje gennemgået alle vogterhustyperne i Jens' artikel men jeg kan ikke få nogen af dem til at matche huset på tegningen.

Kære Thomas

Ifølge Jens' forklaring/opklaring, som du refererede her, så drejer det sig netop om Vogterhus model 1890.
Du tog selv et billede af Vogterhus 48 i Asylgade i Frederikshavn den 11. oktober 1978 - som kan ses her.
Indretningsmæssigt drejer det sig i Frederikshavn dog om en spejlvendt udgave, sammenlignet med din tegning.
I Vogterhus 48 i Frederikshavn blev der i 1951/1952 indrettet W.C. i spisekammeret, med indgang fra vindfanget, og til erstatning for spisekammeret blev der i køkkenet opstillet/bygget et skab i hjørnet, hvor døren ind til spisekammeret havde været, i forlængelse af køkkenbordet (tegningen hedder 10B-7/6155C-, dateret Dec. 1951).

ContecRailDSB ME1517

Jernbanebøger

Orientekspressen

Orientekspressen. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak