ja, lige præcis som I begge skriver. Planer, men ingen spor i jord.

Det er også det jeg kan finde på alle de nævnte steder

Venlig hilsen

Brian Andersen

Hej.
Der har faktisk ligget et spor ved Tullebølle, så det kan jo være dette, de pågældende har hørt om, men tidspunktet ligger jo nogle år før de blev født!!??

25-5-1937 - LANGELANDS SOCIAL-DEMOKRAT
Notits: Det store vejarbejde i Tullebølle. Over 30 mand i arbejde det meste af sommeren. Arbejdet med anlæggelse af den 2 km nye vejstrækning fra Tullebølle til bakken ved Frellesvig er nu i fuld gang. Arbejdet medfører et betydeligt jordarbejde, idet 2 bakker skal afgraves og fyldet transporteres til de steder, hvor arealet ligger lavt. Arbejdet forestås af firmaet Møller og Jochumsen, Århus, og udføres med tilskud fra Vejfonden og for arbejderne til overenskomstmæssig betaling. Under hensyn til arbejdets beskaffenhed var forholdet det, at der skulde betales to forskellige priser bl. a. for jordarbejde og det alm. vejarbejde. Arbejderne har imidlertid ønsket en ensartet pris for alt arbejdet, og ved en forhandling mellem repræsentanter for den stedlige arbejdsmandsafdeling, kredsformand Fr. Nielsen og firmaets repræsentant er opnået enighed om, at alt arbejdet udføres efter en timeløn på 1,15 kr. Der er i øjeblikket godt 30 mand beskæftiget, og arbejdet vil, efter hvad firmaets ingeniører oplyser, vare ca. 3 måneder, og for at frigøre en del af firmaets materiel, der skal anvendes andet sted i landet, vil der muligvis i 14 dage eller 3 uger blive arbejdet med to arbejdshold i døgnet, og det bliver således nødvendigt at antage nogle flere arbejdere. Gennemførelsen af den nye vej vil, efter hvad der oplyses, betyde, at ikke mindre end en halv snes vejsving på en gang bliver afskaffet.

13-7-1937 - LANGELANDS SOCIAL-DEMOKRAT
Notits: Det store vejarbejde i Tullebølle skrider nu godt fremad, og fra i går er der sat yderligere fart i arbejdet, idet der er antaget en ny arbejdsstyrke, hvorefter der vil blive arbejdet i to holds drift.

14-8-1937 - LANGELANDS SOCIAL-DEMOKRAT
Notits: Højre ben brækket mellem to tipvogne. Ved det store vejarbejde i Tullebølle er i går eftermiddags sket en ulykke, hvorved en af arbejderne er bleven gjort uarbejdsdygtig, i hvert fald for nogen tid. Graver Chr. Jørgensen, Simmerbølle, var sammen med en del andre arbejdere beskæftiget med afgravning af jord, som derefter førtes bort med tipvogne. Idet tipvognene kørte frem, var Jørgensen så uheldig at få det højre ben i klemme mellem to vogne, hvorved benet brækkede ved fodleddet. I Falcks ambulance blev han ført til Rudkøbing Sygehus.

15-8-1937 - FYNS TIDENDE
Notits: Entreprenører laver jordskælv. Sænkningen i mosen pressede store tørvevolde op. Anlæget af den nye amtsvej i Frellesvig på Langeland skrider programmæssigt frem. For tiden arbejdes der i en mose, hvor der er henved 11 meter til fast bund. For at få fast bund til vejen må tørvemassen presses ud til siderne, og dette sker (ved) at dynge i tusindvis af læs grus og sand på. For at gøre det lettere for jorden at synke til bunds, har man afskrællet den øverste meter af mosen. Nu er det ønskede resultat opnået. I forgårs morges begyndte fylden at synke. Et tipvognstog måtte skyndsomst bjerges op på fast land, og den store mandskabsstyrke søgte i hast at bringe skinnerne i sikkerhed, men det lykkedes kun delvis. En del af materialet gik til bunds i den mægtige kløft, der dannede sig, og som er 3-4 meter dyb. Samtidig pressedes tørvejorden op ved siderne og dannede store volde. Det var et både ejendommeligt og storslået syn, men glædeligt for entreprenørerne og vejvæsenet, thi nu har man håb om inden længe at få fast bund til vejen. Sænkningen i en sådan tørvemose indtræffer ellers undertiden først efter 1-2 års forløb.

8-9-1937 - LANGELANDS SOCIAL-DEMOKRAT
Notits: Uheld under stensprængning. Arbejder ramt i hovedet af en stensplint. Ved det store vejarbejde i Tullebølle skulde man i går foretage bortsprængning af en stor sten. Ved sprængningen fløj en splint af stenen hen og ramte arbejdsmand Hans Hansen, Sdr. Longelse, i hovedet. Hansen stod et godt stykke fra sprængningsstedet og var beskæftiget med påfyldning af jord på en tipvogn. Under almindelige forhold skulde han være tilstrækkelig langt borte, men stensplinten er altså sprunget længere væk end beregnet. Hansen fik et stygt sår i hovedet og måtte til læge i Rudkøbing og derfra til sit hjem.

Hej Brian,

Ja, mit teknisk korrekte svar er jo nok lidt "Rasmus Modsat"-agtigt , og jeg tror helt sikkert, at industribaneeksperten Peter Andersens svar andetsteds her i tråden er det helt rigtige. For selvfølgelig har dine to langelændere ret. Der har været så mange industri- og entreprenørbaner i Danmark, at det er et helt forskningsområde for sig, og folk der måske ikke er så jernbanekyndige, kan godt blande tingene sammen.

Selv har jeg været jernbaneinteresseret siden jeg i midten af 1960'erne på min lille trehjulede cykel med lad, fulgt af min mor, en gang om ugen passerede Øresundsvej station på Amagerbanen, ofte på det tidspunkt, hvor eftermiddagsgodstoget fra Kastrup rullede mod Amagerbro Station. Toget var forspændt det lille blå MaK-lokomotiv AB 1 efterfulgt af den "mærkelige" togførervogn AB E 1 med de store endeperroner (ex. SNNB G 66) og så ellers en række almindelige godsvogne.

Fra omtrent samme tid husker jeg et besøg i byen Slesvig, hvor familien dinerede på en kro lige ved stationen, og hvor min far tog mig med hen til jernbaneoverskæringen for at se på tog, og det var vel at mærke store tyske damplokomotiver, der nok kunne imponere en lille purk som mig.

Rigtig jernbaneentusiast bliver man dog typisk ikke som 3-4 årig, men senere. Men man bevarer noget af den barnlige glæde ved togene, og det er nok også derfor, at mange udenforstående kan synes, at det er en lidt barnlig interesse at have. De har sådan set helt ret, men forstår måske bare ikke altid togenes magi!

Hvis du har særlig interesse for banerne på Langeland, så skal du bare grave videre og måske begynde at snuse lidt til arkiverne. Der behøver jo ikke at komme noget konkret ud af det i første omgang, men hvis du udruster dig med et lille handy digitalkamera til affotografering af dokumenter og registrering af fotos, så er det en relativt overkommelig hobby at dyrke, i modsætning til gamle dage, da man kunen købe sig fattig i fotokopier. Nu kan man i ro og mag samle sit materiale på pc'en og så bearbejde det og prøve kræfter med skriveriet, hvis man føler trang til det. Samtidig giver internettet fine muligheder for relativt let at finde frem til, hvor arkivsagerne gemmer sig, hvilket førhen nok var lidt vanskereligere, hvis man var "ubefaren". Og der er heldigvis stadigvæk tidsskrifter, der gerne publicerer en god artikel, og så glider man måske lige så stille og roligt over i at arbejde videre med skriveriet og lave en hel bog. Og en flot og fyldestgørende bog om Langelandsbanen synes jeg stadig, at vi savner.

Rigtig god fornøjelse med jernbanehobbyen fremover, og som du måske har bemærket, så skal du bare spørge løs her i forummet.

De bedste hilsner
Mrten

PS. Det er lidt vildt at een af mine yndlingsjernbanebogsforfattere har svaret mig.
Jeg skal ikke vaske denne skærm igen