Ubetjent station

af esni, Frederikssund, 29/4 2015, 08:41 (3297 dage siden)

Hvornår dukker begrebet ubetjent station op?

Blev de fra starten af markeret med 'juletræet'?

Avatar

Ubetjent station (Ubetjent holdested)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/4 2015, 09:44 (3297 dage siden) @ esni

Hvornår dukker begrebet ubetjent station op?

Blev de fra starten af markeret med 'juletræet'?

Signalet "stationen ubetjent" ("juletræet") blev indført fra og med 3. juni 1956 og er omtalt i Vingehjulet 13. årgang nr. 16, 25. maj 1956, side 175. Artiklen tilføjer: "Signalet har allerede i nogen tid været opsat på visse stationer."

Hvornår begrebet "ubetjent holdested" er indført, fortæller artiklen ikke noget om. Jeg læser dog artiklen således, at begrebet må være indført tidligere end signalet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Avatar

Ubetjent station (Ubetjent holdested)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/4 2015, 09:59 (3297 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hvornår begrebet "ubetjent holdested" er indført, fortæller artiklen ikke noget om. Jeg læser dog artiklen således, at begrebet må være indført tidligere end signalet

TIB gyldig fra 1. juni 1942 opererer med begrebet "ubetjent holdested".

TIB gyldig fra 22. maj 1932 opererer ikke med begrebet "ubetjent holdested", men anvender begrebet "Indskrænkning med Hensyn til Stationsbestyrelsen" og henviser til at "der af paagældende Distrikt [er] udstedt en særlig Instruks angaaende disse Stationers Betjening". Hvad der står i nævnte instruks vides ikke.

Jeg har ingen TIB mellem 1932 og 1942.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Avatar

Ubetjent station (Ubetjent holdested)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/5 2015, 09:04 (3291 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hvornår dukker begrebet ubetjent station op?

Blev de fra starten af markeret med 'juletræet'?


Signalet "stationen ubetjent" ("juletræet") blev indført fra og med 3. juni 1956 og er omtalt i Vingehjulet 13. årgang nr. 16, 25. maj 1956, side 175. Artiklen tilføjer: "Signalet har allerede i nogen tid været opsat på visse stationer."

Hvornår begrebet "ubetjent holdested" er indført, fortæller artiklen ikke noget om. Jeg læser dog artiklen således, at begrebet må være indført tidligere end signalet.

I nyere tid sondres - som sandsynligvis bekendt - mellem en lukket station og en ubetjent station (holdested).

Sådan har det åbenbart ikke altid været og på et eller andet - p.t. ukendt - tidspunkt, er der ændret i begreberne.

Vi skal her se et eksempel på, hvorledes det så ud på Sjælland i 1889, hvor en lukket station alligevel ikke var helt lukket, men vel nærmest var betjent af det vi senere som til at kende som en stationspasser? Det kan dog ikke - synes jeg - af teksten udledes, om "natvagten" havde samme beføjelser/uddannelse/ansvar som "stationsbestyreren".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
STATSBANEDRIFTEN, Almindelig Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v., Serie F, Nr. 414, 16. august 1889. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Ubetjent station (Ubetjent holdested)

af Ove Nygaard, 5/5 2015, 20:37 (3290 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I nyere tid sondres - som sandsynligvis bekendt - mellem en lukket station og en ubetjent station (holdested).

Sådan har det åbenbart ikke altid været og på et eller andet - p.t. ukendt - tidspunkt, er der ændret i begreberne.

Vi skal her se et eksempel på, hvorledes det så ud på Sjælland i 1889, hvor en lukket station alligevel ikke var helt lukket, men vel nærmest var betjent af det vi senere som til at kende som en stationspasser? Det kan dog ikke - synes jeg - af teksten udledes, om "natvagten" havde samme beføjelser/uddannelse/ansvar som "stationsbestyreren".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas.

Jeg kan bidrage lidt til dette emne ud fra min erfaring. Sondringen mellem lukket station og ubetjent stationer/har vist altid været:
Lukket station finder sted uden for togtid og kan også forekomme nu om dage. Der er foreskrevet, hvorledes togvejen(e) skal være indstillet, så evt. hjælpetog vil kunne passere stationen, medens den er "lukket". Ubetjent station anvendes/anvendtes (for det findes vist ikke mere) i togtid. Din fine gengivelse af bestemmelserne på Sjælland i 1889 (da var jeg trods alt ikke med:-D )fortolker jeg således, at "natvagten" må sammenlignes med det senere begreb "stationspasser", som ikke havde samme beføjelser/uddannelse/ansvar som "stationsbestyreren". "Natvagten", herlig enkel stavemåde!

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Ubetjent station

af Jens V, 29/4 2015, 09:46 (3297 dage siden) @ esni

Blev de fra starten af markeret med 'juletræet'?

En hurtig bladring i DSBs SIR 1944 synes at vise, at signalet (Signal Nr. 48) dukker op i 1956 med navnet "Stationen ubetjent" og (pudsigt nok) med betydningen, at stationen fungerer som "ubetjent holdested".

Hos privatbanerne anvendtes andre løsninger...

Ubetjent station

af Allan Testrup, 29/4 2015, 10:28 (3297 dage siden) @ esni

Hej.

I 1. distrikts fortegnelse (togplan IXb)9.6.1947 og 2. distrikts (togplan 9b)fra 7.10,1946 over "ubetjente stationer og stationer som helt eller delvis betjenes af stationspasser" findes især på sidebanerne en del stationer opført.
Jeg har ikke ældre fortegnelser, men mon ikke det af sparegrunde rigtigt begundte efter besættelsen 1940-45.

Ubetjent station - Kvissel

af Kristian Madsen, 29/4 2015, 20:39 (3296 dage siden) @ Allan Testrup

Det gamle mekaniske centralapparat på Kvissel station står stadig i karnappen ud mod perronen.

Nederst i apparatets venstre side er der monteret 3 nøglelåse - mærket I, U og Tele. Jeg har forgæves prøvet at finde ud af nøglernes funktion og betjening.

Jeg går ud fra, at nøglerne bruges ved overgangen fra betjent station til ubetjent station og omvendt.

Når I-nøglen omdrejes og fjernes fra låsen, kan begge indkørselssignaler stilles på "gennemkørsel"

Når U-nøglen omdrejes og fjernes fra låsen tænder signalet "stationen ubetjent"

Når Tele-nøglen omdrejes og fjernes fra låsen, gennemstilles M-telefonledningen til begge betjente nabostationer.

I hvilken rækkefølge skulle nøglerne betjenes, og var der mon indbyrdes spærringer mellem låsene?

Apparatet er vel næppe "født" med disse 3 nøglelåse?

Svar modtages med tak!

Kristian

Ubetjent station - Kvissel

af KimC, 2/5 2015, 22:37 (3293 dage siden) @ Kristian Madsen

Når I-nøglen omdrejes og fjernes fra låsen, kan begge indkørselssignaler stilles på "gennemkørsel"

Når U-nøglen omdrejes og fjernes fra låsen tænder signalet "stationen ubetjent"

Når Tele-nøglen omdrejes og fjernes fra låsen, gennemstilles M-telefonledningen til begge betjente nabostationer.

I hvilken rækkefølge skulle nøglerne betjenes, og var der mon indbyrdes spærringer mellem låsene?

Apparatet er vel næppe "født" med disse 3 nøglelåse?

Når en station overgår til ubetjent må den ikke kunne foretage - eller modtage meldinger over meldetelefonen. Som jeg har oplevet det blev begge nabostationer ringet op og meddelt at nu overgår denne station til ubetjent, dog først når der var modtaget tilbagemelding fra sidst afsendte tog mens stationen var betjent. Derefter bliver der stillet til gennemringning mellem de to nabostationer, og først derefter må der stilles gennemkørsel.
Nøglerne tages ud og opbevares et sikkert sted, feks stationens pengeskab.

Der vil være spærring mellem nøglerne så rigtig rækkefølge sikres, eller som det var i Vejen, en alarmklokke der gik i gang hvis meldetelefonen blev indkoblet før apparatet blev låst op. Den løsning var man faktisk nødt til at afprøve en gang imellem. Klokken kunne jo være gået i stykker.

Ubetjent station - Kvissel

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 3/5 2015, 21:44 (3292 dage siden) @ KimC

Hej,

Her er den gamle vejledning fra Vejen Station omkring overgang fra betjent til ubetjent på det mekaniske sikringsanlæg:

Post 1 var kommandoposten og post 2 var signalhuset i stations vestlige ende.

[image]

[image]

[image]

Indsend billeder

Jernbanebøger

Broer og baner til Frederikssund

Broer og baner til Frederikssund. Pris 340 kr.

Læs mere
Faxe Jernbane - FJ
Faxe Jernbane - FJ

Danmarks første privatbane var den smalsporede Faxe Jernbane fra Faxe Kalkbrud til ladepladsen ved stranden, der åbnede i 1864. Banen var i drift helt frem til 1982, hvor lastbilerne overtog transporterne. Her er historien om Faxe Jernbane med fokus på det rullende materiel.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak