Avatar

Fotograf Albrekt, Århus

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 16/8 2015, 12:39 (3176 dage siden)

Kender nogen noget til fotograf Albrekt fra Århus (muligt fornavn Hartvig)?
Jeg er ved at scanne en samling gamle papirbilleder af industribanedamplokomotiver, som alle er stemplet bagpå: ALBREKT, Fotografering af enhver Art, Vestergade 5, Aarhus.
Jeg fisker naturligvis efter, om der findes en fotosamling et sted man evt. kunne få fingre i?

Fotograf Albrekt, Århus

af Asger Christiansen, 16/8 2015, 17:50 (3176 dage siden) @ Niels Munch

Hartvig Albrekt var professionel fotograf med atelier i Vestergade 5, Århus. Da det i 1970'erne kneb med økonomien som fotograf, blev han tillige kirketjener i Århus Domkirke.

Albrekt var jernbaneentusiast og modelbanemand. Han var tillige hovedmanden, da et par århusianske jernbaneentusiaster optog en film om Hammelbanen i begyndelsen af 1956. Filmen er overspillet på DVD, og kopier var på et tidspunkt til salg på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Her er et foto af Hartvig Albrekt - billedet er taget af Poul Dagø, hvis bror Viggo (lokomotivfører ved DSB) var med til at lave Hammelbanefilmen. - Jeg ved ikke, hvad der blev af Albrekts sort-hvide fotografier.

[image]

Avatar

Fotograf Albrekt, Århus

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 16/8 2015, 22:08 (3176 dage siden) @ Asger Christiansen

Her er et foto af Hartvig Albrekt - billedet er taget af Poul Dagø, hvis bror Viggo (lokomotivfører ved DSB) var med til at lave Hammelbanefilmen. - Jeg ved ikke, hvad der blev af Albrekts sort-hvide fotografier.

Tak for info - jeg har fået et par tips at arbejde videre med.

Fotograf Albrekt, Århus

af Bjarne Knudsen @, 17/8 2015, 07:17 (3176 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg er i besiddelse af kopier såvel som Masterbånd omkring Hammelbanefilmen - på VHS. Denne var optaget i samarbejde med Albrekt, lkf. Henning Fibiger Jensen fhv DMJK og lkf Viggo Dagø samt bearbejdet af nu afdøde H. Fredslund-Andersen.
Fra dennes enke har jeg bl.a. overtaget arkivalier og fotos, som Albrekt var bagmand til og nåede også som knægt at hilse på ham i Vestergade.
Jeg har intet overblik her og nu over indholdet og kan derfor ikke komme med yderligere, men ved der er begået en del smalsporsfotos med Albrekt bag kameraet.

Fotograf Albrekt, Århus

af Svend, Storkøbenhavn, 17/8 2015, 07:44 (3176 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Jeg er i besiddelse af kopier såvel som Masterbånd omkring Hammelbanefilmen - på VHS. Denne var optaget i samarbejde med Albrekt, lkf. Henning Fibiger Jensen fhv DMJK og lkf Viggo Dagø samt bearbejdet af nu afdøde H. Fredslund-Andersen.
Fra dennes enke har jeg bl.a. overtaget arkivalier og fotos, som Albrekt var bagmand til og nåede også som knægt at hilse på ham i Vestergade.
Jeg har intet overblik her og nu over indholdet og kan derfor ikke komme med yderligere, men ved der er begået en del smalsporsfotos med Albrekt bag kameraet.


Var det ikke en ide - hurtigt inden nået går tabt - at få digitaliseret denne film. Helst af originalfilmen.

Avatar

Fotograf Albrekt, Århus

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 17/8 2015, 18:15 (3175 dage siden) @ Tommy Nilsson

Tak for tidligere svar vedr. identifikation af lok.
Her er yderligere 6 billeder, der alle (måske) er optaget af Albrekt i Århus i starten af 1950´erne. De sparsomme oplysninger om billederne er skrevet under hvert billede.

[image]

[image]Henschel lok

[image]Jyllands Allé ca 1950

[image]Tjekkoslovakisk lok

[image]

[image]

Fotograf Albrekt, Århus - #1

af Niels Munch, 18/8 2015, 07:56 (3175 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]


Billedet kendes også i Bent Hansens (IBK) samling, og noteringerne her siger, at det er optaget på Wright, Thomsen & Kiers oplagsplads i Brabrand o. 1956.

Lokomotiverne er forrest JUNG 2254/1914 "Jens Lyn" og bagved O&K 3167/1908 "Poul". "Jens Lyn" har bl.a. kørt mergel samt deltaget ved jernbaneanlæg, herunder Midtsjællandsbanen. "Poul" mødte vi her.

Merte's Lieferlisten siger følgende om lokomotiverne:

Jung D 2254 1914 60/70 PS - 8,90 t Bt 750 mm, 27.10.1914 Paul Cohrt, Aarhus
O&K Berlin D 3167 1909 80 PS Bt 750 mm, .03.1909 Otto Dietrich, Ketzin a/Havel /19xx Wright, Thomson and Kier, Dänemark


M.v.h.
Niels

Fotograf Albrekt, Århus - #3 og #4

af Niels Munch, 18/8 2015, 08:40 (3175 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]Jyllands Allé ca 1950

[image]Tjekkoslovakisk lok


Begge fotos viser det samme lokomotiv, nemlig Českomoravská (CKD – Českomoravská-Kolben-Daněk) 16087/1940 i f.m. vejanlæg for WT&K ved Jyllands Allé og Langenæs Allé i Aarhus ca. 1950. Lokomotivet kendes tillige fra Fliegerhorst Aalborg ca. 1943.

Det nederste foto kendes også i Bent Hansens (IBK) samling, hvorfra angivelserne stammer. Lokomotivet bagved er Krauss 8201/1923 ("Nr. 9").


M.v.h.
Niels

Fotograf Albrekt, Århus - #3 og #4

af Peter Andersen, Hedehusene, 20/8 2015, 13:46 (3172 dage siden) @ Niels Munch

Det er kun kedel, førerhus mm. på lokomotivet, der stammer fra et 600 mm CKD-lokomotiv med ukendt fabriks-nr., som strandede i et godstog på Århus Godsbanegård ved befrielsen i 1945. Politimesterens Kontor for særlige Handelssager (som det lokale afviklingsudvalg blev kaldt) annoncerede det til salg i marts 1946 med tilføjelsen "større reparation nødvendig". CKD-lokomotivet har i øvrigt haft rundglidere.
Wright, Thomsen og Kier købte det, tilsyneladende i oktober 1946, og monterede kedel mm. over på et 750 mm Hanomag-lokomotiv nr. 5773/1909, efter hvad jeg har fået oplyst fra en anden entusiast for år tilbage. Hvornår lokomotivet siden er blevet ophugget er uoplyst.
Ved en af Kedeltilsynets regelmæssige oprydninger i arkivet over "ude af brug"-kedler, oplyser WTK, at alle deres kedler er ophugget ca. 1948, selv om nogle faktisk blev inspiceret og godkendt af Kedeltilsynet senere. Det ene lokomotiv har jeg selv set i Brabrand ca. 1962.

Avatar

Fotograf Albrekt, Århus - #3 og #4

af shipmik, 20/8 2015, 14:48 (3172 dage siden) @ Peter Andersen

Sjovt at WTK rapporterede dem ophugget. Jeg boede lige i nærheden af deres plads i Brabrand fra februar 1963 og har mange gange sneget med ind på pladsen for at lege på de rustne lokomotiver. Det var vi en del unger, der gjorde i årene 1964-65. Vi blev også jaget ud når vi blev opdaget af pladsmændene. Så det var herligt at gense nogle af dem på billederne.

Bent Mikkelsen

Avatar

Fotograf Albrekt, Århus - #3 og #4

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 22/8 2015, 09:51 (3170 dage siden) @ Peter Andersen

[image]Begge fotos viser det samme lokomotiv, nemlig Českomoravská (CKD – Českomoravská-Kolben-Daněk) 16087/1940 i f.m. vejanlæg for WT&K ved Jyllands Allé og Langenæs Allé i Aarhus ca. 1950. Lokomotivet kendes tillige fra Fliegerhorst Aalborg ca. 1943.


Det er kun kedel, førerhus mm. på lokomotivet, der stammer fra et 600 mm CKD-lokomotiv med ukendt fabriks-nr., som strandede i et godstog på Århus Godsbanegård ved befrielsen i 1945. Politimesterens Kontor for særlige Handelssager (som det lokale afviklingsudvalg blev kaldt) annoncerede det til salg i marts 1946 med tilføjelsen "større reparation nødvendig". CKD-lokomotivet har i øvrigt haft rundglidere.
Wright, Thomsen og Kier købte det, tilsyneladende i oktober 1946, og monterede kedel mm. over på et 750 mm Hanomag-lokomotiv nr. 5773/1909, efter hvad jeg har fået oplyst fra en anden entusiast for år tilbage. Hvornår lokomotivet siden er blevet ophugget er uoplyst.


Der er tilsyneladende en uoverensstemmelse her?
Forestiller ovenstående foto Hanomag 5773/1909 med kedel og førerhus fra ukendt CKD-lok?

Fotograf Albrekt, Århus - #3 og #4

af Niels Munch, 22/8 2015, 15:28 (3170 dage siden) @ Tommy Nilsson

Der er tilsyneladende en uoverensstemmelse her?
Forestiller ovenstående foto Hanomag 5773/1909 med kedel og førerhus fra ukendt CKD-lok?


Det fremgår af en "overlevering", som også jeg er bekendt med. Det pågældende CKD-f.nr. som jeg nævnte i mit indlæg, passer i hvert fald ikke ind i CKD-f.nr. listen fra 1939 ff.

Men jeg kunne gerne tænke mig "overleveringen" yderligere bekræftet - om muligt.

M.v.h.
Niels

Fotograf Albrekt, Århus - #3 og #4

af Peter Andersen, Hedehusene, 22/8 2015, 17:45 (3170 dage siden) @ Niels Munch

De personer, der har videregivet oplysningen, er for længst døde. Kedeltilsynets papirer indeholder normalt ingen oplysninger om, hvilket lokomotiv, man senere har anbragt en kedel på, og de noterede evt. navn eller løbenr. på lokomotivet. Jeg er nu heller ikke stødt på papirer om denne kedel i Rigsarkivet (endnu).
Men det står fast, at der ikke er tale om den originale ramme.
Et tilsvarende lokomotiv i originaludgave findes bl.a. i Holland og Hesston, Indiana, USA.
Dette link fortæller lidt om typen. (Det er på hollandsk).

katwijk

Avatar

Hanomag 5773/1909

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 23/8 2015, 19:18 (3169 dage siden) @ Peter Andersen

Det er kun kedel, førerhus mm. på lokomotivet, der stammer fra et 600 mm CKD-lokomotiv med ukendt fabriks-nr., som strandede i et godstog på Århus Godsbanegård ved befrielsen i 1945. Politimesterens Kontor for særlige Handelssager (som det lokale afviklingsudvalg blev kaldt) annoncerede det til salg i marts 1946 med tilføjelsen "større reparation nødvendig". CKD-lokomotivet har i øvrigt haft rundglidere.
Wright, Thomsen og Kier købte det, tilsyneladende i oktober 1946, og monterede kedel mm. over på et 750 mm Hanomag-lokomotiv nr. 5773/1909, efter hvad jeg har fået oplyst fra en anden entusiast for år tilbage. Hvornår lokomotivet siden er blevet ophugget er uoplyst.


Jeg skulle netop til at lægge Hanomag 5773/1909 i databasen da jeg kunne konstatere, at det allerede lå der: http://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=18971

Hanomag 5773/1909

af Niels Munch, 23/8 2015, 19:45 (3169 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

Vi havde også fat i denne Hanomag her, hvor det i lokomotivets CV bl.a. nævnes: "1948 Får kedel fra CKD 16087/1940".

"16087" må være et kedelnr., og ikke lokomotivets CKD f.nr., der i perioden 1939-44 var 4-cifrede.

M.v.h.
Niels

Fotograf Albrekt, Århus - #5

af Niels Munch, 18/8 2015, 09:22 (3174 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]


Billedet kendes også i Bent Hansens (IBK) samling, og noteringerne her siger, at det er optaget på Wright, Thomsen & Kiers oplagsplads i Brabrand o. 1956, hvor lokomotiverne huggedes op.

Fra venstre ses:

Freudenstein 163/1904, O&K 4888/1911, Maffei 3680/1912 "Hans", Zobel Bromberg 623/1912, Krauss 8407/1927.

Freudenstein D 163/1904 Bn2t 600 mm, neu Nr. Smedeby Skærvefabrik [DK] /1953 Wright, Thomson & Kier [DK] (1955 ++).
O&K Berlin D 4888/1911 70 PS Bt 750 mm, .07.1911 Max Klüver, Bauunternehmung, Rendsburg /19xx Bauunternehmung Jürgen Brand, Rendsburg (05.1927 vh zum Verkauf). Kendes bl.a. fra Christiansfeld Mergelleje samt Storstrømsbroen.
Maffei 3680/1912 Bt 750 mm, F. Eins, Hamburg, für Hoyer & Co, Gram, 1918 Danmark, 193? J. Såbye & O.Lerche (dansk entr.), använt vid Marma kanalbygge, 1940 åter Danmark.
Zobel D 623/1912 Bn2t 750 mm, neu Wright, Thomson & Kier, Aarhus [DK]. Dette lok kendes også fra Nr. Smedeby.


M.v.h.
Niels

Fotograf Albrekt, Århus - #2 og #6

af Niels Munch, 18/8 2015, 10:09 (3174 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]Henschel lok


I Bent Hansens (IBK) samling findes et foto af samme lok:

[image]Entreprenør Hougårds oplagsplads i Brabrand. Foto fra 1956. Henschel 25135/1941 (arkiv: Bent Hansen).

Vi havde fat i lokomotivet i denne tråd, hvor Bent supplerede med lokomotivets CV.


Det sidste lokomotiv er også en Henschel-maskine:

[image]


Det kan meget vel være samme lokomotiv som det øverste, men svært at bestemme med den vinkel, det er taget i.


M.v.h.
Niels

Avatar

Fotograf Albrekt, Århus - #2 og #6

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 19/8 2015, 21:42 (3173 dage siden) @ Niels Munch

Tak for alle svar i denne tråd - jeg opdaterer database og billeder. Jeg er imponeret over, at alle maskiner kunne identificeres især disse:

[image]

Fotograf Albrekt, Århus

af Bjarne S Jensen, 10/1 2016, 19:02 (3029 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Tommy Nilsson, 10/1 2016, 22:11

Jeg kendte Fotograf Hartvig Albrekt,( min svigerfader ) han døde desværre alt for tidligt i 1975.
Hartvig havde en stor interesse i alt omkring jernbane og modeljernbane,særlig smalsporede industrijernbaner, byggede selv meget fine modeller.
Var meget aktiv i Århus Modelbaneklub.
Han kørte rundt i landet i sin Ford A 1929 ( som han selv havde restaureret ) og fotograferede og smalfilmede meget.
jeg er i gang med at scanne hans store samling af fotos, negativer ,Dias samt smalfilm.
Jeg har selv altid haft interesse for jernbane og har nu min egen lille industrijernbane , FNB ( Funder Nørhede Banen) som kan ses på min hjemmeside www.fnb.mono.net
Med venlig hilsen
Bjarne S Jensen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak