Assensbanen, litteratur?

af Thuecl, 21/1 2016, 20:35 (3019 dage siden)

Hej alle

Helt ny på dette forum.

Jeg er ved at skrive en artikel på Wikipedia om Assensbanen men mangler noget litteratur. Jeg har (naturligvis) Lars Viinholt-Nielsens gode bog "Assensbanen 1884-1984" men vil for det første gerne have nogle flere kilder, for det andet mangler jeg information om de sidste år fra 1984-2005.

Er der nogen der kan anbefale noget litteratur?

De bedste hilsner


Thue

Assensbanen, litteratur?

af Allan Testrup, 22/1 2016, 10:28 (3018 dage siden) @ Thuecl

Hej.

Assensbanen og dens byer. - fortalt på postkort

Redigeret af Elita Tønnesen

Udgivet 2011 af Glamsbjerg Lokalhistoriske Udgiverforening.


Kan måske bruges.

Hilsen Allan

Assensbanen, litteratur?

af Thuecl, 22/1 2016, 20:03 (3018 dage siden) @ Allan Testrup

Tak skal du have! Jeg kender godt bogen, men har mest bare lige hurtigt bladret i den på en tankstation (i Glamsbjerg...). Havde egentlig afskrevet den fordi det "blot" er billeder. Men nu har jeg alligevel bestilt den, for du fik mig til at tænke, at billeder jo (i den grad) også fortæller historier...


:-) Thue

Assensbanen, litteratur?

af Thuecl, 22/1 2016, 20:05 (3018 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Tak skal du have! Jeg havde søgt på bibliotek.dk, men uden at få så mange hits, synes jeg, men prøvede igen og har bestilt forskelligt materiale. Søgningen Tommerup-Assens havde jeg ikke prøvet, så den gav også resultat!

Tak for hjælpen!

Thue

Assensbanen, litteratur?

af Steffen Dresler, 22/1 2016, 20:36 (3018 dage siden) @ Thuecl

Kære Thue

Jeg synes det er et flot mål at skrive om denne bane (eller baner i det hele taget) på Wiki. Efterhånden kommer der jo mere og mere kvalitet bag de enkelte artikler/emner på Wiki, og det har det jo også trængt til. Alting har sin begyndelse og ting tager tid, altså at emnerne blev behandlet mere professionelt og med vægt på flere forskellige kilder. Desværre har Wiki jo haft et ry for ikke altid at være pålidelig, men jeg synes at det går i den absolut rigtige retning.
Nå, det jeg egentligt ville skrive var, at du nok skal se efter andet end lige monografierne, uanset hvem der har skrevet disse. Der er nemlig nogle slemme "skævvridere" iblandt, men som står til trone "for det står jo i denne eller hin bog". Det kan være, at det "kun" er bestyrelsesprotokollerne der er anvendt, eller i det hele taget banens egne optegnelser og skrivelser. Og det giver jo en aldeles skrævridning af emnet, at det kun er belyst fra en side.
Derfor skal du på Landsarkivet samt på Danmarks Jernbanemuseum og finder kildemateriale, der kan SUPPLERE det allerede skrevne. Lav en aftale, der er helt sikkert samlet kasser sammen med materialer om de fynske strækninger, som du så kan se på.
Sidst men ikke mindst, jeg har ikke hverken set eller læst de nævnte bøger, da emnet som sådan ikke interesserer mig, hvorfor det ikke er en kritik af dit umiddelbare valg, men en hjælp til at få tingene så korrekte som muligt. Der er jeg nemlig selv faldet i!

Altså flere kilder med forskellig indgang til emnet, så du SELV kan danne dig et indtryk og skrive!

God fornøjelse, glæder mig til at læse resultatet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg har selv leveret emner til Wiki så jeg kender til processen og har stor respekt for "tovholderne".

Assensbanen, litteratur?

af Thuecl, 23/1 2016, 10:47 (3017 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steffen

Tak for din opbakning til mit "projekt".

Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det altid være problematisk kun at bruge en kilde - der bliver vi slet ikke uenige! En simpel slåfejl som ikke bliver fanget i korrekturen, kan jo pludselig blive til en sandhed, hvis det ikke bliver udfordret af andre kilder. Og netop derfor søger jeg andet materiale at bygge artiklen på.

Men den har du jo fanget! :-)

Landsarkivet har jeg aldrig prøvet, det virker overvældende for mig at skulle give mig i kast med det... Men med ambitionsniveau (ikke kun i forhold til Assensbanen), kommer jeg nok ikke udenom det på et tidspunkt! Jernbanemuseet har jeg (naturligvis) besøgt flere gange, men aldrig brugt deres bibliotek/arkiv, kunne være jeg også skulle prøve det. I første omgang prøver jeg DJK som jeg har opdaget holder til 15 min fra hvor jeg bor.

Hvad Wiki angår, ja så er det et tveægget sværd. Der er rigtig mange, rigtig gode artikler, skrevet af folk der virkelig har sat sig ind i sagerne - og så er der alle de dårlige artikler og dem der er faktuelt forkerte. Og der er vi jo heller ikke uenige!

Jeg glæder mig til at "release" min artikel når den er kommet så langt, at jeg vil slippe den fri!

De bedste hilsner

Thue

Avatar

Assensbanen, litteratur?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 23/1 2016, 15:56 (3017 dage siden) @ Thuecl

Rigsarkivet (tidligere Landsarkiverne) er nu ikke så svære at gå til da du kan lave meget af det hjemmefra.
De har et søgesystem kaldet Daisy. Den store udfordring er at finde ud af hvem "arkivskaber" er - eller rettere hvad den er registreret som.
Når man har fundet op til 5 arkivæsker kan du bestille dem fremsat på nærmeste læsesal (de findes i København, Odense, Åbenrå og Viborg). Her kan du så komme i kigge i dem.

Assensbanen, litteratur?

af Thuecl, 23/1 2016, 18:21 (3017 dage siden) @ Michael Deichmann

Det må vist prøves!

Har kigget lidt og du har (ikke overraskende) helt ret, det ser ud som om det svære er at finde arkivskaberen...

Avatar

Assensbanen, litteratur?

af VVGJM2, 23/1 2016, 08:26 (3017 dage siden) @ Thuecl

www.jernbaneklub.dk har en udemærket side over relevante tidskriftartiler. En hurtig søgning på "Assens" gav over 40 hits.

/Nielsen

Assensbanen, litteratur?

af Thuecl, 23/1 2016, 10:35 (3017 dage siden) @ VVGJM2

Fantastisk! Tak skal du have!

Og da klubhuset ligger ca. 15 minutters kørsel fra mig, er det jo bare at slå et smut forbi!


:-) Thue

ContecRail
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak