Avatar

Gæt 4 stole

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 22/2 2016, 16:55 (2987 dage siden)

Hvor stod disse 4 stole?

[image]

Gæt 4 stole

af 87-Gruppen, 22/2 2016, 17:08 (2987 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg mener bestemt at HHJ M2 var udstyret med sådanne stole, så det kunne være fra den?

Mvh Vagn

Gæt 4 stole

af Lars Henning Jensen, 22/2 2016, 17:08 (2987 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hvor stod disse 4 stole?

[image]

HHJ M 2!
Og de står der såmænd endnu ...

vh
LH

Avatar

Vinterstemning i Århus 1972

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 22/2 2016, 17:55 (2987 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Hvor stod disse 4 stole?

[image]


HHJ M 2!
Og de står der såmænd endnu ...


Ja, jeg kan se de er boltet fast...
Svaret er rigtigt og præmien er to billeder fra samme mappe.

[image]

[image]

Vinterstemning i Århus 1972

af re20000, 22/2 2016, 18:49 (2987 dage siden) @ Tommy Nilsson


[image]

Er det et sporskiftesignal man ser lidt til højre for M2 forrest i billedet?

Nold

Vinterstemning i Århus 1972

af Claus E. Hansen, 22/2 2016, 22:51 (2987 dage siden) @ re20000

Er det et sporskiftesignal man ser lidt til højre for M2 forrest i billedet?

Nold

Det står der i øvrigt den dag i dag, hvad det end måtte være.

Mvh
Claus

Vinterstemning i Århus 1972

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 26/2 2016, 11:40 (2983 dage siden) @ Claus E. Hansen

En god kollega fra Aarhus fortæller, at der er tale om et gammelt primitivt rangersignal.

Vinterstemning i Århus 1972

af Lars Henning Jensen, 26/2 2016, 14:52 (2983 dage siden) @ Niels-Erik Hansen

En god kollega fra Aarhus fortæller, at der er tale om et gammelt primitivt rangersignal.

Signalet var en meget lokal konstruktion, og om det overhovedet har været at finde i lokale instrukser, skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved heller ikke præcist, hvordan det fungerede, men formålet var at "dække" den del af havnebanen, der havde rebroussement via tunnelerne yderst i Mølleengen nedenfor værkstedet ØM, således at rangertræk i modsat retning ikke uventet mødte hinanden ...

Signalet har kun én lampe, der kunne vise rødt lys i retning mod havnen/sporene i den sydligere side af banegraven. Selve signallampen var meget stor og lignede/ligner ikke noget andet, jeg har set.

Jeg har hørt signalet omtalt som "Rødhætte", sikkert på grund af den røde lampe og den meget store (hjemmelavede) lampeskygge.

Georg, Ralph og Per må kunne forklare nærmere om dette signal ...

vh
LH

Avatar

Vinterstemning i Århus 1972

af Ralph Hørberg, 26/2 2016, 18:37 (2983 dage siden) @ Lars Henning Jensen

På "opfordring" vedrørende det underlige signal.

Frit efter hukommelsen og uden diverse instrukser og lignende, da det sikkert også har været ændret igennem tiden, altså fra tidligst 1925 og frem til omkring 2000!
Det pågældende signal er i min tid altid blevet omtalt som havnebane-signalet. Det var det som ses på pågældende billede, placeret et godt stykke før havnebane-rebroussementet, inden filialværkstedet. I modsat retning, altså ovre på rangerbanegården, var der placeret et tilsvarende signal. Det var anbragt på muren hvor havnebanens spor gik under hovedsporene mod nord.
De pågældende signaler kunne kun være slukket eller vise rødt fast lys. Signalerne blev betjent samtidigt, og fra Post M på rangerbanegården (om det altid har været sådan er ikke helt sikkert).
Brugen af signalerne har sikkert været ændret igennem tiden, men som jeg husker det fungerede det på den måde, at 5. plads (rangermaskinen, der kørte i fast tur mellem havnen og rangerbanegården), frit måtte benytte havnebane-rebroussementet hvis signalet var slukket. Alle andre rangermaskiner måtte kun køre på rebroussementet efter indhentet tilladelse fra rangerbanegården, der så tændte signalet. 5. plads måtte således kun benytte rebroussementet når signalet var slukket.
Og til de nysgerrige: Hvad så hvis der var sprunget en pære? Det ved jeg ikke, men mig bekendt har der aldrig været uheld, af den årsag.
[image]
Havnebanesignalet ved filialværkstedet.

Avatar

Vinterstemning i Århus 1972

af Ralph Hørberg, 26/2 2016, 19:01 (2983 dage siden) @ Ralph Hørberg

Nu vi er i gang med havnebanen i Aarhus.
Ved selve havnebane-rebrussementet (der for i øvrigt på en stor del af forløbet var dobbeltsporet), var der oprindeligt placeret en lille betjeningshytte. På nedenstående billede fra 1984 ses hytten lige foran broen, mellem sporene mod hhv. rangerbanegården og op langs værkstedet.
Hytten var på det tidspunkt for længst nedlagt, men der var stadig en kakkelovn placeret i den, ligesom der stadig var gamle telefonledninger i den!. Det er lidt usikkert hvornår hytten er fra, da den ikke er placeret på en tegning fra 1942, men den er med på en skematisk sporoversigt fra 1965.

[image]
Havnebane-rebroussementet i 1984.

[image]
Rebroussementet i 2015. Det er her den kommende letbane til Odder vil blive ført op til det nuværende spor mod Odder.

Vinterstemning i Århus 1972

af zumbach, Malling, 26/2 2016, 21:55 (2983 dage siden) @ Ralph Hørberg

Her ses den nordlige tunnel under hovedsporene mod Langå. Her skal sporvognene køre når de skal fra Århus mod Odder:


[image]Billedet er taget engang midt i 80’erne og har tidligere været vist her i forum.


M.v.h.
Keld Zumbach

Vinterstemning i Århus 1972

af Svend Mikkelsen, 27/2 2016, 08:01 (2982 dage siden) @ Ralph Hørberg

[image]

Er det et overkørelssignal som er placeret lige før tunnelen?
Syntes der er for langt til havnen, at den skal dække første overkørsel på havnen.

Avatar

Vinterstemning i Århus 1972

af Ralph Hørberg, 27/2 2016, 09:54 (2982 dage siden) @ Svend Mikkelsen

Ja det er et overkørselssignal. Det dækker overkørslen længere inde, mellem de to broer, hvor vejen drejer til højre op mod bagenden af personvognsristen og vaskeanlægget. De viste overkørselssignaler havde hvidt fast lys, når bommene var nede - og ikke blinklys som er normalt. Man havde nok ment at det var unødvendigt og dyrt at have dem til at blinke konstant, da bommene som oftest altid var nede.
Fra sommeren 1984.
[image]

Vinterstemning i Århus 1972

af Ole M. Nielsen ⌂, 26/2 2016, 20:34 (2983 dage siden) @ Ralph Hørberg

Signalet er omtalt i "Instruks for Aarhus Rangerbanegaard" fra 1943.

Og Ralph : Mener at kunne huske at 5.plads maskine kun måtte passere signalet når det var tændt (altså rødt lys).
Er dog ikke helt sikker(det er trods alt 26 år siden 5.plads blev sparet væk).

Ihvertfald lærte man, at man skulle ikke stå på den bagerste vogn når vi kørte fra rangerbanegården mod havnen.
Det var af frygt for en eventuel afsporing i tunnelen under hovedsporene mod nord (ingen mulighed for at komme væk !).

Avatar

Vinterstemning i Århus 1972

af Ralph Hørberg, 26/2 2016, 21:17 (2983 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Ja det er længe siden 5. plads blev nedlagt, og vi kørte regelmæssigt på sporene.
Det kan faktisk godt være at der var lys i signalet når 5. plads også skulle køre. Jeg har ikke min lokalinstruks mere... :-D

Vinterstemning i Århus 1972

af Georg Schmidt, 27/2 2016, 00:05 (2983 dage siden) @ Ralph Hørberg

Hej
Ja det er længe siden Ralph, det var nu hyggeligt dengang på gården, der var liv og aktivitet alle steder.
Jeg har faktisk betjent signalet en enkelt gang eller to, ellers var det jo rangerformanden der styrede trafikken i havnebanen.
"Centralapparatet" bestod af en drejeomskifter placeret ved formandens plads ved karnappen i post M (den røde hytte) under Århus H skiltet. Med omskifteren kunne man stille rødt signal i enten den ene eller anden ende.
Oprindeligt var der kun signalet lige vest for ringgadebroen, der skulle sikre trafikken i rebroussementet og signalet var styret fra hytten. Senere i 1956 da havnebanen blev enkeltsporet over et stykke langs værkstedet, blev der opsat et lignende signal på bro E som Kelds billede viser. Drejeomskifteren er måske opsat i post M i 56.

[image]
HHJ DL 10 med stort tog i forbindelse med atommarchen 27/8 1976 passerer signalet.

[image]
Post M 1972 hvor man ser karnappen hvorfra signalerne i havnebanen blev styret. Foran brændeskuret ses stationslederens bålplads hvor han afbrændte brugte handsker samt andet godt fra papirkurvene:-D , når vinden var ugunstig lugtede det af "giftige sager" i hele hytten, når man mødte på eftermiddagsvagt.:-D

Fotos Georg Schmidt

Mvh
Georg

Vinterstemning i Århus 1972 -tak!

af re20000, 27/2 2016, 00:44 (2983 dage siden) @ Georg Schmidt

Det var da nogle dejlige, spændende lokale historier om et desværre forsvundet miljø. Det er sådan noget der bringer hverdagen ved banerne tættere på. Tak til alle.

nold

ContecRail

Jernbanebøger

Gribskovbanen

Gribskovbanen. Pris 470 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak