Nyt fejlbestemt lokomotiv?

af Bent Hansen, 10/8 2016, 12:11 (2819 dage siden)

Hej.

Måske har dette foto været på tapetet før, men det er kun lykkedes at finde noget der ligner? Se http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=2833
Derfor prøver jeg, om nogen skulle ligge inde med andre matchende billeder eller kan be- eller afkræfte noget af indlægget påstande.

Først det ubestemte billede:
[image]

Jeg har skrevet følgende om billedet. Først billedet data fra arkiv.dk dog kun i uddrag. (Derfor var det måske en ide at tjekke siden, hvis adresser er gengivet med endog to indgange.
Nordjyllands Kystmuseum B61250
https://arkiv.dk/vis/3349114 (tallet er nok som søgeord i arkiv.dk)

Uddrag af arkivet tekst:
Arbejdslokomotiv og arbejdere ved anlæg af Skagensbanen, ca. 1890.

Herefter mine kommentarer.
En meget lang generel tekst med bl. a. jernbanehistorie er ikke gengivet. Teksten nævner intet om. Hvor billedet er taget.
Billedet viser en normalsporet Krauss-maskine med grusvogne ved en skråning, der næppe indeholder sand. På toppen ses løvtræer (egetræer?)
Var der på linjen til Skagen andet end sand og hævet havbund med klitter? Hvis der kun til Skagen kun var sand, har jeg ondt ved at tro, at billedet er fra Skagensbanens anlæg.
Det eneste foto med et lokomotiv der matcher denne Krauss-maskine er AH 01080, der viser
Krauss 5280/1904. 1435 mm. 35 m². 12 atm. Oph. 1953.
1904 - 08 Baneanlæg mellem Silkeborg og Laurbjerg for Werner, Winkel & Madsen.
1912 - 14 Baneanlæg mellem Give og Herning for Werner & Winkel.
1914 Meldt ude af brug i Herning for Werner & Winkel.
1915 Anlæg af Hornbæk - Gillelejebanen for Werner & Winkel.
AH01080 viser sidstnævnte anlæg. Herefter kører maskinen på Sjælland med ikke entreprenørprægede arbejder bortset fra lidt anlæg på Enghave Brygge. Måske kender du maskinen fra Bloustrød eller Lollandsbanen? Billedet ses på det første link.
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=2833
Bemærk, at arkivet skriver ca. 1890. Maskinen er først bygget 1904, så den holder ikke. Heller ikke selv om billedet viser en anden maskine, som vi ikke har i arkivet. 1890 er stadig for tidligt, tror jeg, til en maskine med dette udseende.
Selv om vi i stedet antager Skagensbanens ombygning til normalspor, har jeg stadig svært ved at placere billedet som værende ved Skagensbanen.
Uden videre at placere den ved anlægget af den skæve bane tør jeg heller ikke, før vi får fotos derfra, der matcher. Det har vi i øjeblikket ikke.
Manden i den hvide jakke ses muligvis på et foto af HLA-anlæg lidt senere og for Brøchner-Larsen, men kommer vi ingen vegne med her. Bortset fra, at billedet næppe er fra 1890.

Mvh. Bent Hansen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak