Hestlund trinbræt

Engang lå der mellem Bording og Ikast et trinbræt ved navn Hestlund. Niels Jensen skriver i sin bog "Midtjyske Jernbaner" fra 1979 følgende om trinbrættet: "4,8 km fra Bording lå i tyverne Hestlund trinbræt". Bording var i samme bog anført til at ligge 74,5 km fra Aarhus H (kilometreringen for Bording senere ændret med 100 m), hvilket så betyder, at Hestlund skulle have ligget 79,3 fra Aarhus H. Strækningens kilometrering udgår imidlertid fra Skanderborg, så hvis vi fradrager 22,8 km Skanderborg-Aarhus H, så skal Hestlund have ligget i km 56,5. Jeg antager, at trinbrættet har ligget ved en af de større overkørsler i området, men en placering i km 56,5 passer ikke med overkørslernes placering.

Det leder mig så til at spørge, om nogen kan opklare præcist hvor Hestlund trinbræt lå - og i øvrigt hvornår det blev oprettet og nedlagt? Og der skulle vel ikke sågar findes billeder af trinbrættet fra dets korte levetid? Jeg har fundet luftfotos af de relevante overkørsler og vogterhuse i området, men disse billeder er taget i sidste halvdel af 1950'erne og dermed længe efter trinbrættets lukning.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

John Nissen var i området i 2012 og skriver lidt om Hestlund T - den skulle have ligget ved ovk 111.
http://www.john-nissen.dk/banesiden/Nyheder/BL/Banesiden2012.07.30.BL.@.pdf

- Martin

Hvis det skal være 4,8 km fra Bording kan det kun være på vejen, der fører mod sydvest - i dag kaldet Skyggevej?.

Hvis det skal være 4,8 km fra Bording kan det kun være på vejen, der fører mod sydvest - i dag kaldet Skyggevej?.

.............................

Vel den vej, der krydser banen ved højdeangivelsen "67" midt i kortudsnittet:
[image]
Generalstabens Kort, 1923. -----------------------^

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Jeg har to kort, fra henholdsvis 1938 og 1942, som angiver en placering ved vejen Lovsangsdal ved ovk. 111.
Men jeg har svært ved at se der skulle have været et trinbræt her, da banen ligger lidt højt her.

[image] Strækningen ved ovk. 111 set i retning mod Herning, 21. september 2013 (thr)

[image] Strækningen ved ovk. 111 set i retning mod Skanderborg, 21. september 2013 (thr)

Jeg har to kort, fra henholdsvis 1938 og 1942, som angiver en placering ved vejen Lovsangsdal ved ovk. 111.
Men jeg har svært ved at se der skulle have været et trinbræt her, da banen ligger lidt højt her.

Træperron, velsagtens. Det var ikke ualmindeligt dengang.

Mit bud er km 55,5 fra Skanderborg, det siger i hvert fald div publikumskøreplaner 1925-30 samt f. eks. tjkpl II af 15.05.1930. Positionen ser ud til at passe med ovk 114.

[image]
Køreplanen af 1. 10. 1925.

Mvh
Georg

Mit bud er km 55,5 fra Skanderborg, det siger i hvert fald div publikumskøreplaner 1925-30 samt f. eks. tjkpl II af 15.05.1930. Positionen ser ud til at passe med ovk 114.

Jeg er helt enig med Georg. Nuværende TIB siger, at overkørsel 114 ligger i km 55,5.

Tjenestekøreplan II fra både 1925 og 1932 angiver, at Hestlund T lå i km 55,5 fra Skanderborg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Mit bud er km 55,5 fra Skanderborg, det siger i hvert fald div publikumskøreplaner 1925-30 samt f. eks. tjkpl II af 15.05.1930. Positionen ser ud til at passe med ovk 114.

Jeg er helt enig med Georg. Nuværende TIB siger, at overkørsel 114 ligger i km 55,5.

Tjenestekøreplan II fra både 1925 og 1932 angiver, at Hestlund T lå i km 55,5 fra Skanderborg

... og tre forskellige "sorte anlægskortbøger" på Danmarks Jernbanemuseum affotograferet i dag dokumenterer, at Hestlund trinbræt lå ved overkørsel 114, der lå i km 55,5. Nord er nedad.

Så det er altså Geodætisk Institut, der af uvis årsag har fået et eller andet galt i halsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]

[image] Uddrag af anlægskortbøger (løbende ajourført). Nord er nedad. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Sagsakterne om Hestlund trinbræt befinder sig på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og består af 62 akter.

Det kan af akterne udledes, at der aldrig har været billetsalg på stedet - heller ikke selv om det forskellige steder i sagsakterne fremgår, at der er tale om et "billetsalgssted".

Der blev for beboernes regning - og måske af beboerne selv - opført et venterum. Der eksisterer en tegning udarbejdet af 3. distrikt i Struer og godkendt af beboerne. Om venterummet kom til at se ud, som vist på tegningen, kan ikke dokumenteres. Men et venterum blev opført.

Nedenfor gengives nogle få af akterne.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]

Klik på tegningen for højere opløsning.

Alle sagsakter: Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland/Thomas Boberg Nielsen.

Sagsakterne om Hestlund trinbræt befinder sig på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og består af 62 akter.

Det kan af akterne udledes, at der aldrig har været billetsalg på stedet - heller ikke selv om det forskellige steder i sagsakterne fremgår, at der er tale om et "billetsalgssted".

I 1925 var begrebet 'trinbræt' (T) endnu ikke officielt hos DSB, hvor de ganske få trinbrætter, man havde (de fleste på overtagne banestrækninger) i tjenestekøreplaner og stationsfortegnelser mm. var anført som B, nogle steder med en fodnote om, at det ikke var stedligt billetsalg.

Engang lå der mellem Bording og Ikast et trinbræt ved navn Hestlund. Niels Jensen skriver i sin bog "Midtjyske Jernbaner" fra 1979 følgende om trinbrættet: "4,8 km fra Bording lå i tyverne Hestlund trinbræt". Bording var i samme bog anført til at ligge 74,5 km fra Aarhus H (kilometreringen for Bording senere ændret med 100 m), hvilket så betyder, at Hestlund skulle have ligget 79,3 fra Aarhus H. Strækningens kilometrering udgår imidlertid fra Skanderborg, så hvis vi fradrager 22,8 km Skanderborg-Aarhus H, så skal Hestlund have ligget i km 56,5. Jeg antager, at trinbrættet har ligget ved en af de større overkørsler i området, men en placering i km 56,5 passer ikke med overkørslernes placering.

Det leder mig så til at spørge, om nogen kan opklare præcist hvor Hestlund trinbræt lå - og i øvrigt hvornår det blev oprettet og nedlagt?

Hestlund Trinbræt lå 25,4 km fra Silkeborg. Det blev oprettet 1. juni 1925 og nedlagdes 14. maj 1934. Ved trinbrættets åbning var der ifølge Peer Thomassen begrænset uofficielt billetsalg på stedet, men det har nok ikke varet længe, før der blev etableret salg af billetter i toget i stedet.

Ved vejen til det, der dengang hed "Heslund", lå der i km 26,4 fra Silkeborg kortvarigt i 1878 et privat sidespor, som ikke nåede at få noget navn.

Og der skulle vel ikke sågar findes billeder af trinbrættet fra dets korte levetid? Jeg har fundet luftfotos af de relevante overkørsler og vogterhuse i området, men disse billeder er taget i sidste halvdel af 1950'erne og dermed længe efter trinbrættets lukning.

Undertegnede har aldrig set et sådant foto, heller ikke hos Wilcke og Thomassen m.fl., men da der af og til stadigvæk dukker interessante billeder ting op i de lokalhistoriske arkiver, kan det ikke udelukkes, at der også eksisterer noget fra Hestlund.

Tak til Morten og øvrige for de forskellige svar. Jeg har tillid til, at vi har styr tidspunktet for trinbrættets åbning og nedlæggelse, men der er uoverensstemmelser vedrørende placeringen. Køreplanerne siger km 55,5, hvilket er ved ovk. 114 for Skyggevej. Generalstabskort rettet i 1936 og 1942 viser trinbrættet beliggende umiddelbart vest for ovk. 111 for Lovsangsdal. Et 1:320.000-kort fra 1936 (altså samtidigt med førnævnte generalstabskort) viser trinbrættet beliggende umiddelbart vest for ovk. 108 for Ravnholtvej. Jeg har gennempløjet målebordsbladene på Geodatastyrelsens hjemmeside, men de er rettet på sådanne tidspunkter i forhold til trinbrættets korte leveperiode, at de har "undgået" at få trinbrættet med. Den førnævnte beliggenhed ved ovk. 108 anser jeg for usandsynlig, da Ravnholtvej ikke fører til bebyggelsen Hestlund - og Geodætisk Institut har på samme tidspunkt og senere udgivet generalstabskort, der viser en beliggenhed ved ovk. 111. Så spørgsmålet er, om køreplanerne er galt på den med kilometerangivelsen, om Geodætisk Institut har vist en fejlagtig beliggenhed ved ovk. 111 eller om trinbrættet kan være flyttet på et tidspunkt?

M.v.h.

Ole Lund Jensen

Tak til Morten og øvrige for de forskellige svar. Jeg har tillid til, at vi har styr tidspunktet for trinbrættets åbning og nedlæggelse, men der er uoverensstemmelser vedrørende placeringen. Køreplanerne siger km 55,5, hvilket er ved ovk. 114 for Skyggevej. Generalstabskort rettet i 1936 og 1942 viser trinbrættet beliggende umiddelbart vest for ovk. 111 for Lovsangsdal. Et 1:320.000-kort fra 1936 (altså samtidigt med førnævnte generalstabskort) viser trinbrættet beliggende umiddelbart vest for ovk. 108 for Ravnholtvej. Jeg har gennempløjet målebordsbladene på Geodatastyrelsens hjemmeside, men de er rettet på sådanne tidspunkter i forhold til trinbrættets korte leveperiode, at de har "undgået" at få trinbrættet med. Den førnævnte beliggenhed ved ovk. 108 anser jeg for usandsynlig, da Ravnholtvej ikke fører til bebyggelsen Hestlund - og Geodætisk Institut har på samme tidspunkt og senere udgivet generalstabskort, der viser en beliggenhed ved ovk. 111. Så spørgsmålet er, om køreplanerne er galt på den med kilometerangivelsen, om Geodætisk Institut har vist en fejlagtig beliggenhed ved ovk. 111 eller om trinbrættet kan være flyttet på et tidspunkt?

Udsnit af Geodætisk Instituts kort DANMARK i 1:200.000, København 1931, altså mens trinbrættet eksisterede. Da lå trinbrættet på venstre side af vejen mellem Ravnholt og Hestlund, men den kan jo selvfølgelig være blevet nedlagt siden da:

[image]

Den viste placering er umiddelbart vest for ovk. 111 ligesom også vist på nogle Generalstabskort. Placeringen i km 55,5 jævnfør køreplanerne er ved ovk. 114 1,1 km længere mod vest, hvor den rødlige NØ-SV-gående vej (i dag Skyggevej) skærer banen. Placeringen ved ovk. 111 giver mening i og med denne ovk. ligger tættere ved bebyggelsen Hestlund end ovk. 114 gør det; men det er vel trods alt mere sandsynligt, at Geodætisk Institut skulle have anført trinbrættet ved en forkert ovk. end at DSB skulle have begået en fejlkilometrering på 1,1 km.

M.v.h.

Ole Lund Jensen

men det er vel trods alt mere sandsynligt, at Geodætisk Institut skulle have anført trinbrættet ved en forkert ovk. end at DSB skulle have begået en fejlkilometrering på 1,1 km.

Hvis DSB blot har begået fejlen een gang i tjenestekøreplanen, kan den være fulgt med klicheen gennem hele trinbættets levetid, uden at blive opdaget og rettet, og publikumskøreplanen er udarbejdet på basis af tjenestekøreplanen. Jeg tror ikke, at man ud fra det foreliggende materiale kan sige noget entydigt om sandsynligheden for, hvor fejlen ligger.

Jeg har tillid til, at vi har styr tidspunktet for trinbrættets åbning og nedlæggelse

Mortens oplysninger om oprettelse og nedlæggelse er korrekte - jeg har tjekket "Meddelelser fra Generaldirektoratet".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Jeg har fundet luftfotos af de relevante overkørsler og vogterhuse i området, men disse billeder er taget i sidste halvdel af 1950'erne og dermed længe efter trinbrættets lukning.

Og hvis jeg kan tyde Danmark set fra luften rigtigt, er det flg. på Bording-Ikast:

Ovk. nr. 108 for Ravnholtvej
Ovk. nr. 111 for Lovsangsdal
Ovk. nr. 114 for Skyggevej

..... og de i øvrigt fine luftfotos er fra 1957-58. Ortokortet fra 1954 indikerer intet om evt. sidespor.

M.v.h.
Niels

..... og de i øvrigt fine luftfotos er fra 1957-58. Ortokortet fra 1954 indikerer intet om evt. sidespor.

Sidesporet var ikke "evt." Det blev anlagt for regning af ingeniør Winkel til brug for transporter til bygningen af Danmarks første fastliggende mergelbane Damholt - Hodsager, der åbnedes i 1879. Sporet blev tillyst 7. august 1878 og aflyst 19. december 1878 (anlagt hhv. taget op lidt før og lidt efter).

Værsågod. Kilden er GI 1:100000 1946-udgaven. De "enkelte rettelser fra 1942" var åbenbart ikke fuldstændige !

[image]

venlig hilsen, BS

Normalt vil siden "historisk atlask" kunne bruges til at stedfæste tidligere stationer og andre holdesteder. Bare ikke lige i tilfældet med Hestlund trb, der åbenbart er "landet i et hul" mellem korttyperne.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum