Avatar

Hanstholm

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/12 2012, 11:00 (4151 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 17/12 2012, 11:21

Jernbanen kom som bekendt aldrig til Hanstholm. På Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg eksisterer en "sag" om projektet, som var overordentligt grundigt beskrevet. DSB havde bl.a. projekteret, at jernbanen skulle føres til havnen syd om byen.

Jeg ved ikke, om Dansk Familieblad fra 1928 har haft kendskab til DSB's projekt. Men flot ser det da ud. Bemærk sportrekanten, som ville gøre det muligt at vende damplokomotiver uden anlæg af drejeskive. Mon ikke det skyldes tegnerens "frihed" og ikke et nærmere kendskab til driftsbetingelser for jernbanedrift.

Man kan læse mere om Hanstholm havn i "Historisk årbog 2012. Thy og Vester Hanherred".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Hanstholm havn. Illustration i Dansk Familieblad 1928.

Hanstholm

af Christian, 17/12 2012, 12:18 (4151 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.

Kan du se hvem tegneren er? det skulle vel ikke være Franz Sedivy?

Mvh Christian

Avatar

Hanstholm

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/12 2012, 12:19 (4151 dage siden) @ Christian

Kan du se hvem tegneren er?

Desværre ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hanstholm

af Jens MO-Møller, 17/12 2012, 21:57 (4150 dage siden) @ Christian

Det kan næsten ikke være andre end ham du nævner. Han har også lavet en fremragende tegning af Københavns 2. banegård og stilen er fuldstændig den samme.

Venlig hilsen
Jens Møller

Hanstholm

af Thorbjørn, Kbh Ø, 17/12 2012, 22:10 (4150 dage siden) @ Jens MO-Møller

Denne tegning af Franz Sedivy har tidligere været vist på Jernbanen.dk
[image]

Hanstholm

af Asger Christiansen, 17/12 2012, 22:15 (4150 dage siden) @ Christian

Tegningen findes i en sort-hvid og knapt så hårdt beskåret udgave - og på den står der Franz Sedivy i nederste, venstre hjørne

Hanstholm

af jiko, Struer, 17/12 2012, 12:34 (4151 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.

I bogen: Med tog over Vejlerne (Thusted - Fjerritslev Jernbanen) er der også beskret lidt om baneplanerne til Hanstholm. Samme tegning er også vist i bogen, dog kun i sort/hvid.

Angående banen til Hanstholm, fik jeg for en del år siden fortalt en lille historie fra banetjenesten i Struer. Kort tid efter at banetjenesten var blevet adskilt fra DSB og var blevet til Banestyrelsen.

Ringede der en mand til banemesteren i Struer, og spurgte om han ikke kunne sende et par mand til Hanstholm. Da man ikke kunne se nogle steder hvilken type sveller og skinner der lå på banen til Hanstholm.

Hanstholm

af gamle ole, 17/12 2012, 17:18 (4151 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Næh, det n ærmeste man kom til en jernbane i byen var jo nok den smalsporede fæstningsbane.


Hilsen Ole:-P

DSB MY1159ContecRail
Kulturbaner
Kulturbaner

Jernbaner blev i forrige århundredes begyndelse anvendt som egnsudviklingsstøtte til udkantsdanmark. Lars Christensen fortæller i denne artikel om begrebet kulturbaner med eksempler fra bl.a. Grindsted og Alhedebanen på den jyske alhede.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak