Mergelbane ? ved Moselund

Hejsa,

Nedenstående foto viser underføringen ved banevogterhus nr. 24 ved Moselund, hvilket jeg ud fra vejforløbet mener er ved "Sukkertoppen" sydøst for stationen. Men hvad er det for et "permanent" udseende spor, der har fået sin egen brobue?

[image]
(jernbanekilder.dk)

Hej.

Det korte svar: Nej. Jo. Moselund er rigtigt, men ikke mergelbane. Du ser en tørvebane anlagt af en mand med store armbevædelser. Og derfor en meget spændende en af slagsen, som kunne fylde en hel bog, hvis jeg skulle svare dig fyldestgørende.

Kort: Det sporet fra mosen på Tørvefabrikken Phønix.

Nu ser vi, hvad jeg elektronisk, og ellers må du nok aflægge arkivet et besøg, hvis du víl vide mere.

Mvh. BH.

Hej igen.

Hej igen igen.

Hvorfor svaret pludselig røg af sted, inden det var færdigt, aner jeg ikke, men med Bill Gates ved man aldrig.

Der var ikke noget i arkivet, men trods alt lidt. Se: http://bentsbane.dk/toerveproduktionen-omkring-boellingsoe/

Blandt Phønixs lokomotiver var to Esbjerglokomotiver, du nok skulle kunne finde i dit arkiv? Søg på Esbjerglokomotiver, eller eventuel Svend Jørgensen eller Holtrup.

Til sidst kørte en Henschel med knækket skorsten op banen. Søg i Engesvangarkivet på Phønix eller Haarup (Jens Hårup.) NB. Arkivet er ofte i modstrid med fakta og med sig selv, når de stedsbestemmer deres tørvebilleder.

Mvh. BH

Hej Morten,

Som Bent skriver, var der en tørvebane, som også ses her:

Moselund viadukt. Periode: 1918 - 1920. Dateringsnote: Datering fra arkivalier. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Engesvang Lokalhistoriske Arkiv - B1769.

Klik på billedet for opr. udgave. Det skulle ikke undre mig, om Bent har identificeret lokomotivet.

Edit & PS: Men det ligner Henschel 13079/1914 - data jf. Merte's Lieferliste: Henschel D 13079/1914 Fabia Bn2t 785 mm, neu Andersen, Fruens Böge.

M.v.h.
Niels

Kære begge,

Så er billedet lagt på jernbanekilder.dk med de nødvendige oplysninger, bortset fra sporvidden.

Tak for info!

Så er billedet lagt på jernbanekilder.dk med de nødvendige oplysninger, bortset fra sporvidden.

Fint, Morten; i øvrigt kan du godt regne med en sporvidde på 785 mm. Jeg kvitterer med yderligere et jernbanerelateret foto, endskønt motivet ikke er med skinnecykler:

Viadukten i Moselund, med Kristian Gert Hansen og Anders Pedersen med cykler. Datering: 1918. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Engesvang Lokalhistoriske Arkiv - B914.

Klik på billedet for opr. udgave.

M.v.h.
Niels

Hej.

Nummeret: Henschel 13079/1914. De forskellige ejere af Phønix havde mindst seks damplokomotiver samt et ukendt antal heste.

Jeg har også maskinen her til 785 mm. Den blev i øvrigt solgt i 1935 for 250 kr.

Nogle af forgængerne havde nok 600 mm, og en enkelt kilde har noteret 610 mm, men han var nok anglofil.

De 785 mm var det, jeg kom frem til, idet jeg selv har målt sporvidden på spilbanen mellem værk og mosens dampbane. Selv om jeg var der 1970, og banen var opgivet 1935, lå svellerne der endnu, og mange svellesøm sad stadig i. Nogle i rådnede sveller andre blot i den jord, som svellen var formuldet til. Et mål mellem et ydre og et indre svellesøm i samme svelle skulle give sporvidden, hvis ellers skinnefoden var lige bred på begge skinner, og det ikke var for samme skinne, jeg målte.

Jeg har også fundet ud af, hvorfor forrige mail røg af sted af sig selv. Jeg har helt fra skriveporgrammet WP for DOS været vant til tastekombinationer, og de ligger i blodet, selv om de hverken virker på Libraoffice eller Windows eller hjemmesiden her.

En artikel om hjemmelavede damplokomotiver, der også vil omfatte Phønixs Esbjerglokomotiver er på vej, så derfor var minde arkivalier lagt til side. Men det lader til, at Morten er tilfreds. Så er jeg også.

Mvh. BH.

Så er billedet lagt på jernbanekilder.dk med de nødvendige oplysninger, bortset fra sporvidden.

Fint, Morten; i øvrigt kan du godt regne med en sporvidde på 785 mm. Jeg kvitterer med yderligere et jernbanerelateret foto, endskønt motivet ikke er med skinnecykler:

Viadukten i Moselund, med Kristian Gert Hansen og Anders Pedersen med cykler. Datering: 1918. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Engesvang Lokalhistoriske Arkiv - B914.

Klik på billedet for opr. udgave.

M.v.h.
Niels

Takker, d'herrer! Så er sporvidden også sat på.

Hej.

Ok.

Var inde og kigge på Jernbanemuseets fotoside. Angående teksten vil jeg lige bemærke, at den angivne ejer, Steenberg mf. kun havde værket en kort tid. Senere ejedes det af skiftende lokale, som hverken jeg, lokalhistorikerne, slægtsforskerne har helt styr på. Hvem havde penge i klemme i værket? Hvornår? Sammen med hvem? Da de lokale involverede sig flere steder, er det klart, at de havde svært ved huske, hvornår og sammen med hvem. Og deres arvinger, børn slet ikke. Børnene troede ofte, at faderen havde været eneejer.

Den længste tid i Phønixværkets historie var nævnte Jens Haarups. Han begyndte som lokomotivføre og blev hurtigt medejer. Når jeg lader ham tegne værket og ejerkredsen, er det fordi, han dækker min interesse, banerne! Jeg ved det godt.

Hvis Jernbanemuseet gerne vil have så nøjagtige oplysninger om ejerne, vil jeg inden for et års tid forsøge at samle mine notater og aflevere en rapport.

????

PS. En søsterside, arkiv.dk har flere tusinde jernbanebilleder i en samnnig ordnet i vild forvirring, og hvad værre er, med de mærkværdigste fotobestemmelser.

I flere år har jeg arbejdet på en liste med fotobestemmelser, der efterhånden omfatter mindst tusinde fotos. Hver uge kommer stadig nye til. Mit lager af endnu ubestemte fotos er på mere end 10 centimeter A4-ark i højden.

Mvh. BH

Hej.

Ok.

Var inde og kigge på Jernbanemuseets fotoside. Angående teksten vil jeg lige bemærke, at den angivne ejer, Steenberg mf. kun havde værket en kort tid. Senere ejedes det af skiftende lokale, som hverken jeg, lokalhistorikerne, slægtsforskerne har helt styr på. Hvem havde penge i klemme i værket? Hvornår? Sammen med hvem? Da de lokale involverede sig flere steder, er det klart, at de havde svært ved huske, hvornår og sammen med hvem. Og deres arvinger, børn slet ikke. Børnene troede ofte, at faderen havde været eneejer.

Den længste tid i Phønixværkets historie var nævnte Jens Haarups. Han begyndte som lokomotivføre og blev hurtigt medejer. Når jeg lader ham tegne værket og ejerkredsen, er det fordi, han dækker min interesse, banerne! Jeg ved det godt.

Hvis Jernbanemuseet gerne vil have så nøjagtige oplysninger om ejerne, vil jeg inden for et års tid forsøge at samle mine notater og aflevere en rapport.

????

PS. En søsterside, arkiv.dk har flere tusinde jernbanebilleder i en samnnig ordnet i vild forvirring, og hvad værre er, med de mærkværdigste fotobestemmelser.

I flere år har jeg arbejdet på en liste med fotobestemmelser, der efterhånden omfatter mindst tusinde fotos. Hver uge kommer stadig nye til. Mit lager af endnu ubestemte fotos er på mere end 10 centimeter A4-ark i højden.

Mvh. BH

Hej Bent,

Tak for dine gode uddybende kommentarer. Når Steenberg er nævnt i forbindelse med Phønix og fotoet, er det alene som et søgeord. Vi skriver ikke værkets historie i forbindelse et foto af en statsbaneviadult, men tak for tilbuddet. Der skal nok dukke flere industribanebilleder op, som jeg håber du/I vil byde ind på. Selv har jeg ikke en stand forskid på de sager. ????

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum