Avatar

Randers-Aalborg 150 år

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, onsdag 18. september, 2019, 08:33 (404 dage siden)

I dag er det 150 år siden, jernbanestrækningen Randers-Aalborg blev indviet. Det forbigås i larmende tavshed af såvel Banedanmark, som DSB og Nordjyske Jernbaner. Men lidt udstillinger rundt omkring på biblioteker m. m. er det da blevet til, og et par af de lokalhistoriske arkiver har da også husket dagen. Alt efter politisk observans kan man så glæde sig over, at der ikke smides skattekroner i at markere jubilæet.

Men derfor kan vi jo godt fejre jubilæet her i Herreværelset med cognac og cigarer - og lidt gratis glæder: De billeder, der er taget, koster det jo ikke noget at vise. Så jeg vil opfordre alle til at vise gamle billeder fra strækningen Randers-Aalborg her i tråden. Naturligvis helst billeder, der ikke har været vist før - men gengangere er i mangel ikke tidligere viste billeder selvfølgelig velkomne.

Mit beskedne bidrag følger hermed. Vi er i Øster Doense en solskinsdag søndag den 20. maj 1979 - for altså godt 40 år siden. En dag, hvor jeg burde have læst til eksamen, men hvor jeg alligevel valgte at køre en tur langs strækningen.

Døren til karnappen står åben, og hvis jeg husker rigtigt, var Øster Doense på dette tidspunkt kun betjent af stationspasser af hensyn til overkørslen. Såvel stationsbygning som stangrække er i dag borte.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


[image]

Randers-Aalborg 150 år

af Svend @, Storkøbenhavn, onsdag 18. september, 2019, 08:56 (404 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I dag er det 150 år siden, jernbanestrækningen Randers-Aalborg blev indviet. Det forbigås i larmende tavshed af såvel Banedanmark, som DSB og Nordjyske Jernbaner.

.
DSB og Banedanmark har ét til fælles: De er historieløse

--
Svend

[image]

Randers-Aalborg 150 år

af Steen Nielsen, onsdag 18. september, 2019, 09:10 (404 dage siden) @ Svend

I 2015 var det banen over Fyn med 150 år - det foregik også næsten ubemærket :-|

Randers-Aalborg 150 år

af Steffen Dresler @, onsdag 18. september, 2019, 09:40 (404 dage siden) @ Steen Nielsen

Godmorgen/formiddag

Først tillykke til Randers-Aalborg og tak til Thomas for at huske os på det. Desværre kan jeg ikke bidrage med noget, da banen ligger lidt uden for min umiddelbare rækkevidde!

Til Steen:

Du husker nok "lidt" forkert, da Danmarks Jernbanemuseums årsskrift 2015 udelukkende omhandlede Fyn-banen, historie, bygninger, materiel, personale og strækning med tilhørende CD med kort. Nok den bedst dokumenterede historiske gennemgang af denne bane. Desuden var der mange skriverier i lokalaviser som i Tidende og TV2 Fyn.

At der bl.a. med hjælp fra de lokalhistoriske arkiver var en fejring 12-13 SEP 2015 på Danmarks Jernbanemuseum med kørsel, fortællinger, optræden af skuespillere, markedsgøjl, kørsel med damper, fortælling og orientering af materiel. Det hele GODT besøgt.

Bare hvis du skulle have glemt det;-) ;-)

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Randers-Aalborg 150 år

af Steffen Dresler @, torsdag 19. september, 2019, 15:10 (403 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´eftermiddag.
Vedr. omtale af jubilæet se Danmarks Jernbanemuseums opslag på Facebook d.d.

Den 17 d.m. blev der afholdt et foredrag i Ålborg på Folkeuniversitet om jubilaren, ”Da jernbanen kom til Aalborg”.

I næste måned afholdes i Arden foredrag omtrent om samme emne ved direktøren for DJM. Så lidt fokus er der da selvfølgelig herfra.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Randers-Aalborg 150 år - lidt fra Arden 1992

af Ole Gold ⌂ @, onsdag 18. september, 2019, 09:09 (404 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Stort tillykke med jubilæet ! Sådan en opfordring kan vi ikke sidde overhørig. En installationsturne med ROSA-projektet (DSB daværende kommende system til reservering, oplysning, salg, og administration) bragte mig i januar 1992 til Arden. Mens min gode kollega svedte over diverse kabelføringer og andre teknikaliteter tog jeg et par billeder.

Med venlig hilsen
Ole Gold

[image]
Herover: Arden station - 8. januar 1992 - Foto Ole Gold

[image]
Herover: Interiør fra stationskontoret - Arden - 8. januar 1992 - Foto Ole Gold

[image]
Herover: Forhallen - Arden - 8. januar 1992 - Foto Ole Gold

Randers-Aalborg 150 år

af Claus E. Hansen @, onsdag 18. september, 2019, 10:20 (404 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der er da denne her lille filmstrimmel med nutidige billeder;

https://www.youtube.com/watch?v=Bt-tYAToVhI

Mvh
Claus

--
[image]

Randers-Aalborg 150 år

af Niels Munch @, onsdag 18. september, 2019, 13:31 (404 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

I dette forum går det vel i dagens anledning an at citere "Jernbanens Hvem Hvad Hvor" (Politikens Forlag 1959), der på side 183 bl.a. har en fornøjelig beretning fra banens åbning:

[image]

Når man ryster arkiv.dk for "Randers-Aalborg", drysser dette ene billede fra anlægget af 2. spor ud:

[image]Arbejdshold ved anlæggelse af spor 2 fra Randers til Ålborg. Nr. 2 fra venstre er Rich. M. Rasmussen, Bjerregrav.
Årstal: 1950. Fotograf ukendt. Arkiv: Purhus Lokalarkiv - Billede nummer: B4323.

Klik på billedet for opr. udgave. Hvornår blev 2. sporet egentlig indviet? Er vi tæt på et jubilæum der? Vognen t.v. kan - med sine løbebrædder på taget og tyske slutsignalholdere - være en Ec-pakvogn.

Selv har jeg vist kun taget et eneste foto fra strækningen, nemlig Blåkilde Mølles udrangerede kadavervogn på Hobro St.:

[image]DSB Zc 500 308 Hobro St. 18.07.1961 (nm).

Jeg undlod at kalde det "bonusbillede" .....


Bedste hilsener
Niels

Randers-Aalborg 150 år - bonusbillede

af Niels Munch @, onsdag 18. september, 2019, 13:45 (404 dage siden) @ Niels Munch

[image]Jernbanens Aabning fra Aalborg til Randers. Kongefamiliens Ankomst til Aalborg.
Oprindelsesdato: 1869. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id DH027454.tif.

Klik på billedet for opr. udgave.


M.v.h.
Niels

Randers-Aalborg 150 år

af Børge Sundahl, onsdag 18. september, 2019, 15:03 (404 dage siden) @ Niels Munch

Zc vognen var den som vi fik til MHVJ

Børge

Randers-Aalborg 150 år

af Niels Munch @, onsdag 18. september, 2019, 15:35 (404 dage siden) @ Børge Sundahl

Zc vognen var den som vi fik til MHVJ


Hej Børge,

Nej, det var jf. databasen DSB Zc 500306. Oversigten over Blåkilde-vognene finder du her: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?aar=1893&id=15 .

M.v.h.
Niels

Randers-Aalborg 150 år

af Børge Sundahl, onsdag 18. september, 2019, 19:48 (404 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Ja det er rigtigt, jeg huskede forkert

Børge

Avatar

Randers-Aalborg 150 år

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, onsdag 18. september, 2019, 15:23 (404 dage siden) @ Niels Munch

Hvornår blev 2. sporet egentlig indviet? Er vi tæt på et jubilæum der?


Kære Niels

Tak for, info, links og billeder m. m.

Nej, vi er desværre ikke i nærheden af et 2. sporsjubilæum, idet 2. sporet var færdigt 1. juni 1956 med delstrækningen Støvring-Skørping som den sidste.

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af T. Rithmester ⌂ @, Struer, onsdag 18. september, 2019, 16:38 (404 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I dag er det 150 år siden, jernbanestrækningen Randers-Aalborg blev indviet.
Så jeg vil opfordre alle til at vise gamle billeder fra strækningen Randers-Aalborg her i tråden. Naturligvis helst billeder, der ikke har været vist før - men >gengangere er i mangel ikke tidligere viste billeder selvfølgelig velkomne.


Jeg, eller rettere Per Vad nielsen, kan byde ind med disse to billeder af Faarup station.
Fotografen er pt. ukendt, det samme er optagelsestidspunktet.

[image]Faarup station set fra sporside, fotograf/optagelsestidspunkt ukendt, arkiv: Per Vad Nielsen

[image]Faarup station set fra sporside, fotograf/optagelsestidspunkt ukendt, arkiv: Per Vad Nielsen

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af Kristian Madsen, onsdag 18. september, 2019, 22:22 (404 dage siden) @ T. Rithmester

Viser begge billeder fra Faarup, at stationen havde 3 perronklokkeværker til linjeringning? Jeg havde forventet 2!

Venlig hilsen
Kristian

Avatar

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af T. Rithmester ⌂ @, Struer, onsdag 18. september, 2019, 22:50 (404 dage siden) @ Kristian Madsen

Viser begge billeder fra Faarup, at stationen havde 3 perronklokkeværker til linjeringning? Jeg havde forventet 2!


Billedet viser ganske rigtigt 3 perronklokkeværker.

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af Børge Sundahl, torsdag 19. september, 2019, 07:38 (403 dage siden) @ T. Rithmester

Det tredje klokkeværk var "forbindelsen" til Handest.
DSB og MFVJ havde en fælles overkørsel, så derfor de tre klokkeværker.

Og nu når vi er ved Faarup, så skal I lige have en sjov historie fra det virkelig liv.
(Jeg var trafikelev i Faarup i 1954)

Det første morgentog fra Mariager, en solo skinnebus, og her skulle lokoføreren selv linieringe fra Handest.

En morgen lød klokkeværket fra Handest en time før normal køreplanstid, og ind rullede skinnebussen fra Mariager.

På forespørgsel fra stationsbestyreren i Faarup om, hvad det var for et tog, så sagde lokoføren, at det var tog ? (nummeret kan jeg ikke huske).

Ja men det er da en time for tidlig du kommer, lød svaret.

Ja så kan jeg sågu godt forstå, at der ingen der ville med. OK, jeg drøner tilbage til Mariager igen. Mit ur gik en time forkert.

Ingen grund til panik.

Børge

Avatar

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, torsdag 19. september, 2019, 07:52 (403 dage siden) @ Børge Sundahl

Det tredje klokkeværk var "forbindelsen" til Handest


Kære Børge

Hvordan med klokkeværk vedrørende strækningen Fårup-Viborg?

Bedste hilsner

Thomas

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af Børge Sundahl, torsdag 19. september, 2019, 08:25 (403 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der var der ikke nogen

Børge

Avatar

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af Ove Nygaard @, torsdag 19. september, 2019, 08:31 (403 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej Børge.

Ja, den gang var begrebet "sommertid", så vidt jeg husker, ikke indført, så det kan ikke have været årsagen til lokomotivførerens "for tidligkomst".

Og nu afskaffes begrebet måske igen, men det er en helt anden historie.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Randers-Aalborg 150 år (+2 fotos)

af Kristian Madsen, torsdag 19. september, 2019, 14:49 (403 dage siden) @ Børge Sundahl

De 3 perronklokkeværker i Fåret har vel så været indrettet til at afgive enkelt,dobbelt og tredobbelt slag.
Med Børge Sundahls oplysninger giver det jo så god mening, at der står et linjeklokkeværk på stationen i Handest.
På Tommy Nilssons (Joen Jensens) billede fra Svenstrup ses et linjeklokkeværk på stationspladsen til højre i billedet.
Venlig hilsen
Kristian

Avatar

Randers-Aalborg 150 år

af Tommy Nilsson ⌂ @, onsdag 18. september, 2019, 20:33 (404 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I dag er det 150 år siden, jernbanestrækningen Randers-Aalborg blev indviet. Det forbigås i larmende tavshed af såvel Banedanmark, som DSB og Nordjyske Jernbaner. Men lidt udstillinger rundt omkring på biblioteker m. m. er det da blevet til, og et par af de lokalhistoriske arkiver har da også husket dagen. Alt efter politisk observans kan man så glæde sig over, at der ikke smides skattekroner i at markere jubilæet.

Men derfor kan vi jo godt fejre jubilæet her i Herreværelset med cognac og cigarer - og lidt gratis glæder: De billeder, der er taget, koster det jo ikke noget at vise. Så jeg vil opfordre alle til at vise gamle billeder fra strækningen Randers-Aalborg her i tråden. Naturligvis helst billeder, der ikke har været vist før - men gengangere er i mangel ikke tidligere viste billeder selvfølgelig velkomne.


[image]

[image]

[image]

[image]

--
[image]

Randers Station 2019

af Henrik PS ⌂ @, fredag 20. september, 2019, 21:40 (402 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg kan desvære ikke bidrage med ældre billeder fra Randers, men er her billeder fra juni 2019.
[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Randers Station 2019

af Baumann, lørdag 21. september, 2019, 07:52 (401 dage siden) @ Henrik PS

Har man fjernet den yderste ø-perron ( den gamle )
syntes ikke at kunne se den på fotoes

Randers-Aalborg 150 år

af Georg Schmidt, fredag 20. september, 2019, 23:12 (402 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]
E 991 ved I-signalet foran Randers fra nord.

[image]
Aalborg 1985.

[image]
Syd for Randers 1985.
M v h
Georg

Randers-Aalborg 150 år

af Peter Sloots @, lørdag 21. september, 2019, 23:53 (401 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Mit beskedne bidrag følger hermed. Vi er i Øster Doense en solskinsdag søndag den 20. maj 1979 - for altså godt 40 år siden. En dag, hvor jeg burde have læst til eksamen, men hvor jeg alligevel valgte at køre en tur langs strækningen.

Døren til karnappen står åben, og hvis jeg husker rigtigt, var Øster Doense på dette tidspunkt kun betjent af stationspasser af hensyn til overkørslen. Såvel stationsbygning som stangrække er i dag borte.

Her et par billeder fra 1982:
[image]

[image]

Randers-Aalborg 150 år

af Peter Sloots @, søndag 22. september, 2019, 00:49 (401 dage siden) @ Peter Sloots

Og så er der jo den flotte bro over Lindenborg Å:
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen