Avatar

Perronhøjder

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 17/11 2019, 10:49 (1625 dage siden)

Ovre i "Ungdomsklubben" diskuteres en masse om S-tog til både Helsingør og Roskilde og en af de store knaster er, at S-togsperroner er højere end fjerntogsperronner.
Hvad gjorde man egentlig i 1930'erne da S-tog blev indført? Og hvad gjorde man på Nordbanen da den jo blev omlagt fra "Fjerntog" til S-tog i 1968?
Det er klart at alle de nye trinbrædder der blev etableret til S-banen blev lavet med den rette højde, men alle de eksisterende stationer må jo have fået hævet perronnerne? Og jeg erindrer ikke i forbindelse med Nordbanen at driften var lukket, men at MY/MX togene stopede den ene dag og så startede S-toget den næste. På Nordbanen har både Birkerød, Allerød og Hillerød stationer bygges om, og for eksempel på Hillerød station virker det ikke som om peronnerne er hævet da hele pladsen også over til Lokaltog og Lillenord virker som om det er i samme niveau. På Lillenord kørte jo MO før Y-tog og nu Lint.

Perronhøjder

af Georg Schmidt, 17/11 2019, 11:21 (1625 dage siden) @ Michael Deichmann

I særtrykket der blev udgivet i anledning af elektrificering af Holte Hillerød står angivet, at perronerne i Birkerød, Allerød og Hillerød spor 1 var forhøjet til 87 cm allerede ved modernisering i 30'erne. Træperronen i Høvelte samt perron 2 i Hillerød var det dog nødvendigt at forhøje.
M v h
Georg

Avatar

Perronhøjder

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 17/11 2019, 15:05 (1625 dage siden) @ Georg Schmidt

Tak, Georg.

Perronhøjder - høje perroner

af UTJ, 18/11 2019, 04:36 (1624 dage siden) @ Michael Deichmann

Helsingør havde allerede i 1891 høje perroner og det gav problem med tottages vogne (BL/CO). Måske en af grundene til at spor2 i mange år havde en lavere perron (?).

Med indførelsen af S-banen blev de tottages iøvrigt udrangeret, netop på grund af deres lavtsiddende døre som ikke kunne åbnes i underetagen.

Y-tog og mange andre ældre typer tog kan sagtens frekventere lave og høje perroner. Det er dog blevet et problem med fx IC3 som har lavt udsvingende døre og derfor kan de ikke bruges på S-banen (vi ser lige bort fra signalsystemerne som efterhånden opsplitter jernbanenettet i smådele).

Hornbækbanens "fortov" ved toldkammerbygningen var i øvrigt en lav udgave at lave perroner. Tror egentlig ikke at der var det store problem førhen med perronhøjder - det er senere affødt af nyere mindre fleksible togtyper og ønsket om bedre tilgængelighed for mindre godt gående og rullende som ikke så godt kan "stige op" eller "ned".


Maglemølle Papirfabrik, Næstved
Maglemølle Papirfabrik, Næstved

Historien om både gamle og nye Maglemølle Papirfabrik i Næstved, der var i drift fra 1875 til 2012. Få her historien om bygningen af den private industrihavn og det store fabriksområde med eget spornet, lokomotiver og vogne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak