Krauss 5208 - hvor henne? - Jernbanehistorisk forum

Hejsa,

På bagsiden af neden stående foto har "nogen" skrevet: "Anlæget Laurberg - Silkeborg banens bygning". Udvisket på det mørke karton står desuden: "Bedstefar med stiv hat - far i ????? ?????? længst tilhøjre". Men naturligvis kan vi tydeligt set, at "Banenæstformand Henning Larsen, Langeskov, har sendt dette billede". Det har han jo så nok, men stedet synes ikke at passe med Laurbjerg - Silkeborg; bygningerne stemmer ikke med (50 år yngre) luftfoto. Det burde ellers være til at finde med de to tværstillede mindre huse - men de kan naturligvis været gået til i mellemtiden. Lokomotivets nummer er der ingen tvivl om - kun stedet, årstallet og navnet på manden med den høje hat..

Kan smalspor-eksperterne hjælpe?

[image]
(Danmarks Jernbanemuseum)

Hej Morten,

Kan det være ved Herning?

Det er ikke meget, jeg har om Krauss 5208 ud over følgende (tidl. vist *her*):

[image] www.danskebilleder.dk - 1912, fra etableringen af Give-Herningbanen ses arbejdsholdet læsse tipvognene foran Kølkær Kirke. Ukendt fotograf. Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning. Filnavn: b765700-4-1026224143-21311-print.jpg .

Supplerende kan oplyses, at entreprenørarbejdet blev forestået af Fibiger & Villefrance, og at lokomotivet er Krauss 5208/1904:

Krauss D 5208 1904 XXVII al Bn2t 785 mm, neu Madsen, Winkler & Werner, Kopenhagen (data fra Merte).

Desuden fra arkiv.dk:

Jernbanearbejde ved etableringen af Give-Herning banen. I baggrunden ses Kølkær Station under opførelse. Lokomotivet er fra Krauss & Co. , årg. 1904, nr. 5280, ejet af entrepenør Werner og Winkel. Lokomotivet kørte ved Give-Herning banen fra 1912 til 1914. Årstal: 1912. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv i Herning - Nummer: B4386. Klik på billedet for opr. størrelse.

Derudover har lokomotivet arbejdet ved Boulevardbanen i Kbh. samt i Hirtshals.

Måske Søren Johannessen har et mere fyldigt CV på lokomotivet?

M.v.h.
Niels

Hej Morten,

Kan det være ved Herning?

Det er ikke meget, jeg har om Krauss 5208 ud over følgende (tidl. vist *her*):

www.danskebilleder.dk - 1912, fra etableringen af Give-Herningbanen ses arbejdsholdet læsse tipvognene foran Kølkær Kirke. Ukendt fotograf. Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning. Filnavn: b765700-4-1026224143-21311-print.jpg .

Supplerende kan oplyses, at entreprenørarbejdet blev forestået af Fibiger & Villefrance, og at lokomotivet er Krauss 5208/1904:

Krauss D 5208 1904 XXVII al Bn2t 785 mm, neu Madsen, Winkler & Werner, Kopenhagen (data fra Merte).

Desuden fra arkiv.dk:

Jernbanearbejde ved etableringen af Give-Herning banen. I baggrunden ses Kølkær Station under opførelse. Lokomotivet er fra Krauss & Co. , årg. 1904, nr. 5280, ejet af entrepenør Werner og Winkel. Lokomotivet kørte ved Give-Herning banen fra 1912 til 1914. Årstal: 1912. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv i Herning - Nummer: B4386. Klik på billedet for opr. størrelse.

Derudover har lokomotivet arbejdet ved Boulevardbanen i Kbh. samt i Hirtshals.

Måske Søren Johannessen har et mere fyldigt CV på lokomotivet?

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Tak for input. Måske er det i petitesse-afdelingen, men jeg synes ikke, at de ret store højdedrag i baggrunden matcher Herning - Give strækningen. Så jeg kigger lige på Laurbjerg igen med formiddagsfriske øjne. Jeg kigger også lige på Kolding 1913.

Hejsa,

Når man stiller lidt på fotoets lys, kontrast m.m. er det tydeligt, at der omme bag de nærmeste huse strækker sig en nyanlagt vej- eller banestrækning med ubevokset skråning. Den går fra ved lokomobilet th. og tværs gennem billedets mellemgrund. Det passer dog stadig ikke med Laurbjerg eller Laurbjerg - Silkeborg strækningen, synes jeg.

[image]

Hej Morten,

Jeg kan ikke rigtig frigøre mig fra Herning. Forrest i billedet en indhegnet bane, som kunne være Silkeborg-Herning (fra 1877). Bagved banen fra Give under anlæg. Herfra løber de 2 baner parallelt ind på Herning station. Fotografen står med ryggen til maskindepotet og fotograferer syd-sydvest, hvor der netop var lidt spredt bebyggelse, der, som du nævner, kan have ændret sig over tid. Se Krak. Længere sydover plantage og/eller lidt bule i landskabet.

Med et fyldigt CV på lokomotivet kunne vi følge dets færden i landet noget bedre. Har maskinen været i Kolding?

M.v.h.
Niels

Hej Morten,

Jeg kan ikke rigtig frigøre mig fra Herning. Forrest i billedet en indhegnet bane, som kunne være Silkeborg-Herning (fra 1877). Bagved banen fra Give under anlæg. Herfra løber de 2 baner parallelt ind på Herning station. Fotografen står med ryggen til maskindepotet og fotograferer syd-sydvest, hvor der netop var lidt spredt bebyggelse, der, som du nævner, kan have ændret sig over tid. Se Krak. Længere sydover plantage og/eller lidt bule i landskabet.

Med et fyldigt CV på lokomotivet kunne vi følge dets færden i landet noget bedre. Har maskinen været i Kolding?

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Det hævdes det, at den har, i denne tråd.

Hermed som ønsket:

[image]

Mvh
Søren

Hermed som ønsket:

Mvh
Søren

Hej Søren,

MANGE pænt tak! Nu har jeg noget at søge videre ud fra. :-D :-D :-D

Hej Søren,

MANGE pænt tak! Nu har jeg noget at søge videre ud fra.

Derfor ikke..., - sku' det være en anden gang.
:-D

Et par kommentarer:
Laurbjerg 1906-08:
Der var tale om strækningen Langå-Fårvang, hvor entr. var Werner, Winkel & Madsen, Kbh. Især dæmningen vest for Laurbjerg voldte problemer. Fårvang-Silkeborg strækningen blev anlagt af Brøchner-Larsen & Krogh.

Kolding 1913:
Dette passer ikke rigtigt. Werner ser ikke ud til nogensinde at have lavet noget som helst i Kolding, fraset at han sad i undersøgelsesudvalget for byggeriet af Julemærkesanatoriet, som blev dobbelt så dyrt som budgetteret - sådant skete også dengang!
Intet jernbaneanlæg i Kolding var i gang 1913. I 1915 startede ombygningen af stationsområdet, men det udførtes af ing. Jens Brinch, som dog senere blev frataget arbejdet, fordi DSB mente, at han smølede med arbejdet, og så ville DSB selv lave det færdig.
1916 startede anlæg af 2. spor til Taulov (af Carl Jensen) og til Lunderskov (af Fibiger & Villefrance). TKVJ var også i gang, men det udførtes af Brøchner-Larsen & Agge.
En mulighed kan være, at der i stedet var tale om Kolind, det passer med årstal, og hvor Werner var projektleder på anlæg af Ryomgård-Gjerrild banen?

Hirtshals 1932:
Ejeren var her 'Vestkysthavneanlæggene' (som på brevpapiret hed 'Statens ledende Ingeniør ved Vestkysthavneanlæggene, Holmens Kanal 15'). Det var en enhed direkte under ministeriet, oprettet 1918 (formentlig som en følge af fadæsen ved Hvide Sande-udløbet), og den havde ing. Jørgen Fibiger som leder og stod for havneanlæggene i Hanstholm, Hirtshals og Løkken. En del materiel fra Fibiger og Villefrance solgtes til enheden.
Jørgen Fibiger døde i 1936 og Vestkysthavneanlæggene blev lagt sammen med Vandbygningsvæsenet.
I Hirtshals havde lokomotivet nr. 2, og da det kom til Thyborøn, fik det nr. V (romertal), men blev efter kort tid ophugget. Et brugt lokomotiv købtes senere og fik nr. V.

Mht. firmaet Fibiger & Villefrance: Efter 1918 var det stort set J. Villefrance, der drev firmaet, og han fortsatte efter Fibigers død, indtil han selv døde i 1938. Derefter afvikledes firmaet.

Hejsa,

På bagsiden af neden stående foto har "nogen" skrevet: "Anlæget Laurberg - Silkeborg banens bygning". Udvisket på det mørke karton står desuden: "Bedstefar med stiv hat - far i ????? ?????? længst tilhøjre". Men naturligvis kan vi tydeligt set, at "Banenæstformand Henning Larsen, Langeskov, har sendt dette billede". Det har han jo så nok, men stedet synes ikke at passe med Laurbjerg - Silkeborg; bygningerne stemmer ikke med (50 år yngre) luftfoto. Det burde ellers være til at finde med de to tværstillede mindre huse - men de kan naturligvis været gået til i mellemtiden. Lokomotivets nummer er der ingen tvivl om - kun stedet, årstallet og navnet på manden med den høje hat..

Kan smalspor-eksperterne hjælpe?

(Danmarks Jernbanemuseum)

Kære Morten

Den bliver nok svær at knække. Men umiddelbart mener jeg ikke, at østenden af Laurbjerg station kan udelukkes fuldstændig.

Bedste hilsner

Thomas

[image]

Thomas har nok fat i noget, derfor focus på Laurbjerg:

Sted: Danmark, Jylland, Laurbjerg. Ophav: Odense Luftfoto. År: 1958. KB Luftfotosamling - Id: OD02757_023.tif. Klik på billedet for opr. størrelse.

Det hvide hus parallelt med sporene "ligner sig selv". At omgivelserne i øvrigt har ændret sig gennem årene, er næppe usædvanligt.

M.v.h.
Niels

Thomas har nok fat i noget, derfor focus på Laurbjerg:

Sted: Danmark, Jylland, Laurbjerg. Ophav: Odense Luftfoto. År: 1958. KB Luftfotosamling - Id: OD02757_023.tif. Klik på billedet for opr. størrelse.

Det hvide hus parallelt med sporene "ligner sig selv". At omgivelserne i øvrigt har ændret sig gennem årene, er næppe usædvanligt.

M.v.h.
Niels

Kære NIels,

Tak for din gedbarbering. Ja, der er ingen tvivl. Nu ligger jeg det på jernbanekilder.dk på fredag, med de præcise gps-koordinater, så eftertiden ikke bliver i tvivl.

God weekend!

... Ja, der er ingen tvivl. Nu ligger jeg det på jernbanekilder.dk på fredag, med de præcise gps-koordinater, så eftertiden ikke bliver i tvivl.

Øhh, jeg tøver lidt med at blande mig i d'herrers imponerede viden og evner udi stedfæstelse og barbering af geder, men et par observationer gør, at jeg nu alligevel er lidt i tvivl.

1) Sidebygningen på 1958 billedet synes at ligge længere fremme på matriklen end på det ældre billede.

2) Bygningens tag på 1958 billedet har et karakteristisk knæk ca. 1/2 meter over tagrenden. Det ses ofte på ældre bygninger i mit nabolag (Vestsjælland). Jeg synes ikke at jeg kan se det samme knæk på det ældre billede. Det kan være noget optisk der driller mig, men den slags tagknæk bliver ikke påbygget efter husets opførelse.

3) Der er to sidebygninger på det ældre billede, men den ene kan jo være revet ned.

Venlig hilsen
Jens Vesterdahl

... Ja, der er ingen tvivl. Nu ligger jeg det på jernbanekilder.dk på fredag, med de præcise gps-koordinater, så eftertiden ikke bliver i tvivl.

Øhh, jeg tøver lidt med at blande mig i d'herrers imponerede viden og evner udi stedfæstelse og barbering af geder, men et par observationer gør, at jeg nu alligevel er lidt i tvivl.

1) Sidebygningen på 1958 billedet synes at ligge længere fremme på matriklen end på det ældre billede.

2) Bygningens tag på 1958 billedet har et karakteristisk knæk ca. 1/2 meter over tagrenden. Det ses ofte på ældre bygninger i mit nabolag (Vestsjælland). Jeg synes ikke at jeg kan se det samme knæk på det ældre billede. Det kan være noget optisk der driller mig, men den slags tagknæk bliver ikke påbygget efter husets opførelse.

3) Der er to sidebygninger på det ældre billede, men den ene kan jo være revet ned.

Venlig hilsen
Jens Vesterdahl

Hej Jens,

Tjah!

Bygningens tag har også "knækket" på det gamle foto, synes jeg, men du har ret i, at den slags ikke bliver påbygget efter husets opførelse.

På de 50 år kan der være sat en dør i gavlen, og sidebygningerne kan være ombygget (måske aht. afledning af vandet fra tagene), så den til højre er forlænget og den til venstre revet ned (og måske brugt til forlængelsen, se også taget på det nyeste foto, som "bugter" sig lidt). Der synes også at være kommet nyt tag på hovedhuset, men ombygningerne er da markante. Døren i facaden synes dog at være den samme.

[image]
[image]

Tjah!

Bygningens tag har også "knækket" på det gamle foto, synes jeg, men du har ret i, at den slags ikke bliver påbygget efter husets opførelse.

På de 50 år kan der være sat en dør i gavlen, og sidebygningerne kan være ombygget (måske aht. afledning af vandet fra tagene), så den til højre er forlænget og den til venstre revet ned (og måske brugt til forlængelsen, se også taget på det nyeste foto, som "bugter" sig lidt). Der synes også at være kommet nyt tag på hovedhuset, men ombygningerne er da markante. Døren i facaden synes dog at være den samme.

Ja, på det udsnit kan jeg godt se det.
Kigger man på taget af sidebygningen på billedet fra 1958, så knækker tagryggen lidt, ca. der hvor gavlen står på den gamle billede. Det kunne godt være indikation på en udvidelse af bygningen, hvilket også forklarer det ændrede udseende af gavlen.
Ellers er der rigeligt med ligheder.
Jeg gi'r mig ;-)

Mvh
Jens

Tjah!

Bygningens tag har også "knækket" på det gamle foto, synes jeg, men du har ret i, at den slags ikke bliver påbygget efter husets opførelse.

På de 50 år kan der være sat en dør i gavlen, og sidebygningerne kan være ombygget (måske aht. afledning af vandet fra tagene), så den til højre er forlænget og den til venstre revet ned (og måske brugt til forlængelsen, se også taget på det nyeste foto, som "bugter" sig lidt). Der synes også at være kommet nyt tag på hovedhuset, men ombygningerne er da markante. Døren i facaden synes dog at være den samme.

Ja, på det udsnit kan jeg godt se det.
Kigger man på taget af sidebygningen på billedet fra 1958, så knækker tagryggen lidt, ca. der hvor gavlen står på den gamle billede. Det kunne godt være indikation på en udvidelse af bygningen, hvilket også forklarer det ændrede udseende af gavlen.
Ellers er der rigeligt med ligheder.
Jeg gi'r mig

Mvh
Jens

Er der en der checker BBR?

Er der en der checker BBR?

Jf. KRAK er adressen Ådalsvej 32 (matr.nr. 25b) i Laurbjerg. Så bare gå i gang ;-) !

I øvrigt siger BBR "byggeår 1917", som du sikkert ikke kan få til at passe med foto af Krauss 5208.

Men vi ved jo, at BBR er en nymodens foreteelse, hvor ældre bygningers opførelsesår ofte kan være anslået, evt. på grundlag af ældst kendte ombygning.

Det gør sig f.eks. gældende for en del ejendomme i det område, hvor jeg bor, og som er så gammelt, at nogen mener, det skal optages som UNESCO kulturarv.

M.v.h.
Niels

Er der en der checker BBR?

Jf. KRAK er adressen Ådalsvej 32 (matr.nr. 25b) i Laurbjerg. Så bare gå i gang !

I øvrigt siger BBR "byggeår 1917", som du sikkert ikke kan få til at passe med foto af Krauss 5208.

Men vi ved jo, at BBR er en nymodens foreteelse, hvor ældre bygningers opførelsesår ofte kan være anslået, evt. på grundlag af ældst kendte ombygning.

Det gør sig f.eks. gældende for en del ejendomme i det område, hvor jeg bor, og som er så gammelt, at nogen mener, det skal optages som UNESCO kulturarv.

Enig. BBR er ofte upræcis, men omvendt kunne du finde oplysninger om nedrevne bygninger og tilføjelser af andre der passede på detr andet vi havde, så var der indicier på at vi var på rette spor.

Enig. BBR er ofte upræcis, men omvendt kunne du finde oplysninger om nedrevne bygninger og tilføjelser af andre der passede på det andet vi havde, så var der indicier på at vi var på rette spor.

Blot ikke i denne sag. "Bygning nr. 2", som vel er det udhus, vi kunne interessere os for, er angivet med "Opførelsesår: 1000" (= under Svend Tveskæg).

Hvem tager fat i Nationalmuseet - måske udhuset befinder sig i magasinerne.

-ivar

Hvem tager fat i Nationalmuseet - måske udhuset befinder sig i magasinerne.

Det var fristende at pudse Michael på sagen, men jf. BBR står udhuset (bygning nr. 2) endnu på matriklen.

Thomas har nok fat i noget, derfor focus på Laurbjerg:

Sted: Danmark, Jylland, Laurbjerg. Ophav: Odense Luftfoto. År: 1958. KB Luftfotosamling - Id: OD02757_023.tif. Klik på billedet for opr. størrelse.

Det hvide hus parallelt med sporene "ligner sig selv". At omgivelserne i øvrigt har ændret sig gennem årene, er næppe usædvanligt

Kære Niels - og I andre

Hvis vi er i Laurbjerg, og det tror jeg stadig, vi er, kan man i arkivet se, at der er sket et eller andet på et eller andet tidspunkt:

[image]
Her har vi 1909-sporplanen anvendt 30. december 1920 i forbindelse med noget sagsbehandling. Bemærk at DSB ejer arealet lige til højre for "vores" ejendom og at dette areal har "nuppet" den ene af de to bygninger, der vender på tværs. Denne "nupning" må være sket inden 1909, ellers havde tegningen ikke set således ud.

DSB har forventligt "nuppet" arealet, fordi man ville anvende det til tjenesteboliger og 1930-sagsbehandlingen går da også ud på at købe tre arealer og lægge dem sammen med det oprindeligt "nuppede" areal.

Her har vi et andet kort, der indgår i sagsbehandlingen om 2. sporet. Kortet er fra 22. maj 1934:

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

Kære Thomas,

På dit 1909 kort ses "vor" ejendom med "matr.nr. 25b" - ganske som ejendommen har i dag. Dit kort dokumenterer tillige, at huset er opført før 1917, som er BBR opførelsesåret, jf. også mit svar til Michael andetsteds i tråden.

Bedste hilsener
Niels

På begge tegninger ligger sidebygningens gavl lidt bag hovedhusets facade - regnet i byggelinier - hvilket stemmer med det ældste billede.
Meget overbevisende, synes jeg.

Mvh
Jens

Thomas har nok fat i noget, derfor focus på Laurbjerg:

Sted: Danmark, Jylland, Laurbjerg. Ophav: Odense Luftfoto. År: 1958. KB Luftfotosamling - Id: OD02757_023.tif. Klik på billedet for opr. størrelse.

Det hvide hus parallelt med sporene "ligner sig selv". At omgivelserne i øvrigt har ændret sig gennem årene, er næppe usædvanligt

Kære Niels - og I andre

Hvis vi er i Laurbjerg, og det tror jeg stadig, vi er, kan man i arkivet se, at der er sket et eller andet på et eller andet tidspunkt:

Her har vi 1909-sporplanen anvendt 30. december 1920 i forbindelse med noget sagsbehandling. Bemærk at DSB ejer arealet lige til højre for "vores" ejendom og at dette areal har "nuppet" den ene af de to bygninger, der vender på tværs. Denne "nupning" må være sket inden 1909, ellers havde tegningen ikke set således ud.

DSB har forventligt "nuppet" arealet, fordi man ville anvende det til tjenesteboliger og 1930-sagsbehandlingen går da også ud på at købe tre arealer og lægge dem sammen med det oprindeligt "nuppede" areal.

Her har vi et andet kort, der indgår i sagsbehandlingen om 2. sporet. Kortet er fra 22. maj 1934:

Det er lidt spøjst med det “arealindhak”: Statsbanerne køber (eller får eksproprieret) et areal, som de senere bruger til noget tjenestebolig-halløjsa. Men hvorfor vælger de ikke at skubbe deres arealønske lidt mod nordvest, således at de undgår at skulle få en bygning med i købet (bindingsværksbygningen). Det giver ikke rigtigt nogen mening.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

På dette udsnit, der stammer fra 1940/1944-sporplanen, kan vi se, at den tilbageblevne tværstillede bygning nu er blevet forlænget ud mod gaden, hvilket stemmer overens med Niels’ DKB-luftfoto.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Jeg var i området i 1971.
[image]
M v h
Georg

Laurbjerg 1956 - foto fra Det Kongelige Bibliotek

[image]

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Krauss 5208 - hvor henne?