Løbske jernbanevogne ...

Man hører af og til om historier om jernbanevogne, der af en eller anden grund løber væk ...

Jeg vil lige fortælle en historie om en oplevelse, som gav mareridt mange år efter:

Sidst i 1980'erne var jeg stationsbetjent på Esbjerg Station, og dengang var der rangermaskiner overalt. Det kunne gå lidt vildt for sig indimellem, alt efter hvem der var rangerleder.
Der blev stort set altid slået slag med godsvogne, læssede som tomme, for det var meget tidsbesparende.
Det kunne gå galt, og det gik galt. Mange gange. Afsporede vogne, smadrede puffer, smadret gods ... men en fredag aften i 1988 havde jeg en "nærved-oplevelse" jeg aldrig glemmer:

Min rangerleder slog slag med nogle vogne ned i et tomt spor, fra sydenden af banegården. Det går meget svagt opad fra syd, og flader ud, og derefter går det nedad ud mod udkørslen af stationen og p-risten (Vaskepladsen). Vognen fik rigeligt, og farten var al for høj. Samtidig var Intercity-toget 159 på vej til at blive rangeret væk til p-risten, og de to spor rendte sammen i nordenden. Rangerlederen fik kolde fødder, og beordrede MH'en bagefter den løbske vogn, og vi kørte alt det vi kunne, og indhentede vognen, som trillede med vel 15-20 km/t. Vi tilpassede farten, og jeg sprang af MH'eren i farten, løb ind foran MH'en i fuld fart, og fik koblingen af krogen, og fangede vognen med den - stadig i fuld fart. Da jeg fik krogen på, bremsede MH'en, og vi stoppede.
Øjeblikket, hvor jeg løb ind foran MH'en i fuld fart, glemmer jeg aldrig! Var jeg snublet ... !
Men vi fangede vognen, og undgik et større sammenstød med Intercitytoget :)

Og til dem der ikke er klar over hvad det betyder at "slå slag":
Alle godsvogne vi rangerede med, var udlignede, dvs at bremserne var uvirksomme. Så kunne man koble den fra lokomotivet og skubbe dem, til de trillede af sig selv. Det kunne man gøre med en enkelt vogn, men også med et helt træk. Som regel fik de tilpas så de stoppede af sig selv, andre gange var der en mand med en bremse, eller der var en der stod klar med en "hund" (Hemsko). Og nogle gange gik det galt.

Jeg har sågar prøvet at slå slag med en godsvogn (gs) som skulle med bagpå sovevognen på nattoget - med passagerer i sovevognen, vel at mærke! Så bremsede man vognen ned, sprang af i farten, løb ind foran og fangede koblingen så man koblede de to vogne sammen. Sjovt, men farligt.

[image]

Hej Niels Spændende foto.
Træbygningen længst til højre kunne ligne Banetjenestens ?
Den røde træbygning i midten er vel til rangerholdet/eller Mester ? Her blev holdt pause og udfyldt de "sedler"
som skulle påsættes vogne med destinationer ( "3 tal" = stationskode ? ) Det forekommer mig at netop sådan
en bygning har overlevet i Nakskov ;-)

[image]
Angående løbske jernbanevogne er her en episode fra OHJ 1989 :-P :-P

Nej, træbygningen til højre er "2. plads", hvor rangerholdene og formand/mestre holdt til. Her var både køkken, omklædning og kontor.
Bygningen i midten er et vejeskur, og sporet foran er en vognvægt.

Banetjenesten holdt til i den gamle stationsbygning i nordenden, der var banegård før den nuværende blev bygget i 1904. Den er der endnu.

Hele området i syd hvor billedet er taget er væk i dag. Nu er der det kæmpe indkøbscenter "Broen", og en biograf.

Hej NielsJ,

Anvendelsen af stødrangering var udbredt, bl.a. på Lersøen, hvor jeg som lille knægt ofte iagttog portørernes springen rundt mellem spor og på vogne for at placere "hunde" eller aktivere hånd- eller skruebremser.

Kolonihaveparken Lersøen, Lersø Parkallé. Fremstillet: 30. maj 1958. Københavns Stadsarkiv - ID: 51321. Klik på billedet for opr. størrelse.

Kolonihavehuset yderst t.h. på billedet var onkel Georgs. Mellem havestolene og hækken ses rækværket på den platform, hvorfra vi unger hen over hæk og S-bane kunne iagttage den intensive rangering på Lersøen rangerbanegård. Og stor var begejstringen, når en godsvogn bragede ind i rækken af andre i en kæmpe støvsky.

Det var dengang, F-maskinerne dominerede rangeringen - og før, jeg fik kamera.

Sågar på min barndoms Buddinge station, når aftengodstoget med ex KSB M 3 ell. M 4 fra Farum rangerede, anvendte man stødrangering, når vognene skulle "sorteres".

M.v.h.
Niels

Kolonihaveparken Lersøen, Lersø Parkallé. Fremstillet: 30. maj 1958. Københavns Stadsarkiv - ID: 51321. Klik på billedet for opr. størrelse.

Det er da et togvejssignal derude til venstre på hovedsporet..? Var det fordi stationen var så lang at man måtte dele den op i flere blokafsnit? Så tit kom der vel heller ikke tog dengang? (hvert 20. minut?)

Bedste hilsner

Nold

Kolonihaveparken Lersøen, Lersø Parkallé. Fremstillet: 30. maj 1958. Københavns Stadsarkiv - ID: 51321. Klik på billedet for opr. størrelse.

Det er da et togvejssignal derude til venstre på hovedsporet..? Var det fordi stationen var så lang at man måtte dele den op i flere blokafsnit? Så tit kom der vel heller ikke tog dengang? (hvert 20. minut?)

Hej Nold,

Thomas Boberg viste i dette indlæg 8 skemaer med signalplaceringer på S-banen, her det ottende:
[image]

Direkte link: http://s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen/www.thomasbobergnielsen.dk/Jer... .

Skemaet er ikke dateret, men jeg "fornemmer", det kan være dækkende for omhandlede periode (men lader mig gerne belære om andet). Se strækningsafsnittet mellem Ryparken og Nørrebro, hvor der er forbindelse mellem S-banen og Lersøen rangerbanegård.

For at se Thomas' øvrige skemaer, skal man i URL-adressen indsætte:
s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen i stedet for: dl.dropbox.com/u/7341176 - har Thomas engang fortalt.

Bedste hilsener
Niels

hej Niels

Ja tak, det er jo dejligt guf også for en signaltosse! Men Billedet er fra -58 og sporplanerne er fra 70-erne, så noget er nok sket i mellemtiden. Jeg ser at det der ligner et togvejssignal på billedet sandsynligvis står der hvor U-signalet for Ler står på planerne. ( Ikke mindre mystisk at U-signalet står før det sidste sporskifte, men som tråden du henviser til demonstrerer har der åbenbart på godsforbindelsesbanen været anvendt en del forhåndenværende søm og været hugget en del hæle og klippet nogle tæer i tidens løb). Er der mon et sted man kan se planerne for 50-erne?

bedste hilsner

Nold

Ja, kan tydeligt huske når vi havde en "udenbys" rangerfører - de vidste ikke hvad det betød når vi sagde "Slag!" i radioen :)

Vi jokede med at "sjællænderne kaldte det "skub", men det er vist ikke helt rigtigt. Eller?
Der er bare mer efynd og klem over "Slag!" :) ;-)

Vi brugte også at "tove" en vogn. Hvis man skulle løbe om en vogn, kunne man sætte en stålvire på og trække den, men det var livsfarligt hvis kablet sprang. Der var en kollega der blev dræbt på havnen før min tid, netop ved at rangere med tov. Det sprang, og manden stod i vejen ...

Man kune også slå en vogn op ad en bakke!

Vi havde et sidespor til Dat Schaub, hvor sporet gik stejlt opad. Og vi skulle altid have vognene på den anden ende, så tit så slog vi dem op ad bakken og så kørte MH'en til side og ventede på at vognene kom retur af sig selv, og så bagefter dem og fange dem - igen med at en mand sprang ind foran og fangede dem med krogen.

og så bagefter dem og fange dem - igen med at en mand sprang ind foran og fangede dem med krogen.

Hold da kæft en (mangel på) sikkerhedskultur, men jeg ved godt tiden var en anden. Arbejdstilsynet ville få 5 føl på tværs idag.

Ja, fuldstændigt. Det var livsfarligt, vanvittigt, men jeg tror vi dengang følte vi var udødelige :)

Spændende at høre lidt om forholdene i Esbjerg, og der er sikkert som alle andre steder blevet "afslået" mange vogne i Esbjerg i årenes løb. :-D
Her lidt om rangerberedskabet i Esbjerg op gennem årene:
I 1939 havde Esbjerg 6 F-maskiner og to traktorer (Nr 82 og 84) i rangerturen. F-maskinerne udførte på hverdage 113 rangertimer og traktorerne 32 timer.

I 1952 var der 4 F-maskiner og 1 Hs samt 18 lkf i turen.

I 1955 stadig 4 F og 1 Hs der sammen udførte 91 rangertimer på hverdage.

I 1977 Havde Esbjerg 5 pladsmaskiner og 13 lkf i rangerturen.
1, 2, 4 og 5. maskine rangerede fra kl. 4-20 suppleret af 3. maskine, der rangerede 17-1. !. maskine der rangerede hele døgnet fortsatte frem til kl. 4 hvor det hele igen startede forfra.

Esbjerg var op gennem 50'erne godt forsynet med F-maskiner (en 6-7 stykker) samt 1-2 Hs.
En Ardelt viser sig i Esbjerg i maj 1959, om der har har været nogen før det tidspunkt har jeg ikke noget på. Ardelt'en kunne være begyndelsen på afløsning af Hs hvor den sidste (Nr 395) i Esbjerg blev hensat 31/12 1959.
Esbjerg fik MH i foråret 1961.

M v h
Georg

En Ardelt viser sig i Esbjerg i maj 1959, om der har har været nogen før det tidspunkt har jeg ikke noget på.

I januar 1955 fordeles de tyske Ardelter + de 2x10, som senere blev bestilt.
2. distrikt fik tildelt 17 stk. (ud af en samlet beholdning på 26 stk.)
På cirka samme tid var det planen at bruge en Ardelt i Esbjerg.
Men om den dukkede op; det siger planerne ikke noget om.

Omvendt, så passer maj 1959 med at alle Ardelt var leveret og så kan det godt være at Esbjerg røg med i puljen.
Esbjerg var lidt interessant, da der åbenbart var et gaslager i byen. Gas har jo en tendens til at brænde og det er en skidt idé at sende damplokomotiver derind. Derfor ønskede distriktet at når MH blev leveret, så skulle der ret hurtigt en maskine til Esbjerg - så kunne rangeringen ved gaslageret foregå med diesellokomotiv og brandfaren kunne mindskes markant.
Lidt samme problematik viste sig ved et olielager i Ålborg - derfor fik Ålborg ret hurtigt MH.

Oversmeden:

Ja, der var/er et stort gaslager i den allervestligste del af havnen, med spor. Der kom en del fyldte gastankvogne til Kosangas.
Det var en lang tur for rangermaskinen fra stationen og ud til gas. Esbjerg Havn var en myretue dengang, maser af liv, og masse af hindringer i sporene ..
Der var ca 4-5 km at køre fra havnebanen og til gas, og trækket skulle passere et hav af gader og overkørsler, som ikke var dækket af nogen for for signaler mv.
Så der rendte en rangist foran MH'en hele vejen, og spærrede gaderne med stoptegn. Det kunne godt blive til mange kilometers løben på en vagt! Jeg var i god form dengang :)

Georg, der var også stationeret en MT i Esbjerg.

Da jeg selv startede i Esbjerg i 1986, var der stadig 1. 2. og 4. maskine (MH), samt en masse rangering på landstationerne (Varde, Tjæreborg, Ribe, Bramming, Grindsted, Skærbæk) samt sidespor på fri bane (Kjersing og Gjesing) med My eller MZ.
Og der var en fast MH på havnen fra 4 - 20, samt både formand og mestre og kommandopost på havnen. Det var tider :)

1. maskine var i nordenden af stationen, og rangerede med både gods- og passagertog. Det var en døgnmaskine.
2. maskine var i sydenden, rangerede med godstog. Også i døgndrift til tider.
3. maskine var pakhusmaskine
4. og 5. maskine var havnemaskiner.
Pladspersonalet talte over 130 mand i 1980'erne, og i 1997 var der 25 tilbage ...

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum