Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af RolfC, fredag 17. juli, 2020, 21:32 (21 dage siden)

Endnu et af mine spørgsmål.

Denne gang handler det om et familiemedlem, som i foråret 1912 ankom til København fra Warszawa og hvor det vides med sikkerhed, at ankomsten skete med tog og formentlig til den nye Personbanegaard (kan det passe? Den må have været meget ny).

Hvad mon den sandsynlige rute har været? Via Berlin måske?

Rejser i Polen er ekstra komplicerede af at Polens grænser har flyttet sig en del, ikke mindst efter 1. Verdenskrig (og det kommer der også nogle spm om senere).

Vi er i familien meget taknemmelige for disse svar, da de bidrager til at opklare nogle meget strabadserende rejser, vi ved har været foretaget.

Tak på forhånd for hjælp.

Rolf

Avatar

Fra Warszawa til København - ankomst foråret 1912 med tog

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, fredag 17. juli, 2020, 22:03 (21 dage siden) @ RolfC
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, fredag 17. juli, 2020, 22:35

Endnu et af mine spørgsmål.

Denne gang handler det om et familiemedlem, som i foråret 1912 ankom til København fra Warszawa og hvor det vides med sikkerhed, at ankomsten skete med tog og formentlig til den nye Personbanegaard (kan det passe? Den må have været meget ny).

Hvad mon den sandsynlige rute har været? Via Berlin måske?

Rejser i Polen er ekstra komplicerede af at Polens grænser har flyttet sig en del, ikke mindst efter 1. Verdenskrig (og det kommer der også nogle spm om senere).

Vi er i familien meget taknemmelige for disse svar, da de bidrager til at opklare nogle meget strabadserende rejser, vi ved har været foretaget.

Tak på forhånd for hjælp.

Rolf


Kære Rolf

Nu ved jeg ikke, hvor du bor; men hvis du har mulighed for at tage til København eller til Aarhus, vil du kunne finde formentlig alle oplysningerne i "Post- og Reisehaandbog for Kongeriget Danmark" henholdsvis "(Fabers) Reiseliste for Kongeriget Danmark", som Det Kongelige Bibliotek i de to byer er leveringsdygtig i forskelligt omfang. Her er, hvad der "tilbydes" i Aarhus:

http://www.statsbiblioteket.dk/nationalbibliotek/adgang-til-samlingerne/specialsamlinge...

Post- og Reisehåndbogen indeholder formentlig også forbindelserne fra Polen.

Jeg gætter på, at hvis du har "mange" køreplansspørgsmål, vil de nævnte køreplaner give dig endnu bedre svar end dem, du kan få her i herreværelset.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Fra Warszawa til København - ankomst foråret 1912 med tog

af RolfC, lørdag 18. juli, 2020, 11:14 (21 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,

Godt tip!

Jeg bor i København, så jeg tager en tur ind og kigger på materialet der.

Nogle af de rejser, jeg skal have kigget på, går gennem krigshærget land og har formentlig ikke været så ligetil.

Hilsner fra Rolf

Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af Steffen Dresler @, fredag 17. juli, 2020, 22:28 (21 dage siden) @ RolfC

Godaften

Jeg kan forestille mig, at en rejse (frivillig) fra Warszawa i 1912 til København kunne være lidt besværlig i og med at Polen som stat ikke eksisterede. Den del hvor Warszawa ligger var under den Russisk Zar og altså under Russisk lov.

Groft kunne rejsende fra Polen på daværende tidspunkt inddeles i to kategorier af personer, nemlig emigranter - frivilligt eller under tvang – og hvis det drejede sig om folk med jødisk herkomst, var der normalt tale om tvangsemigration. Disse ruter gik BÅDE fra Sankt Petersborg (senere Leningrad) eller via Preussen (Tyskland) over Berlin. De fleste emigranter kom så videre til Bremerhaven eller Hamburg med tog og så med skib til USA. Den anden kategori var forretningsrejsende der havde lovligt ærinde og dermed tilladelse til at rejse.

Sådan generelt var der i Tyskland en del emigrant ”rejseselskaber”, der mod betaling tog sig af rejsen til det forjættede land (USA). Men emigranter fra de polske områder skulle altså først ud af Polen og til Tyskland.

For ”normale” rejsende var der udmærkede forbindelser til og fra Moskva fra Berlin via Warszawa og herfra til København via Warnemünde. Benyttet af bl.a. mange danske tilknyttet danske firmaer i Rusland (f.eks. Store Nordiske).

Så det er altså hvilken persongruppe det drejer sig om, der afgjorde rejsemåden. Lidt hårdt men sandt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler
NB: Man kan finde rejseplaner (Kursbuch) på nettet over de gamle rejseforbindelser til og fra Berlin.

Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af RolfC, lørdag 18. juli, 2020, 11:23 (21 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen

En del af min familie er jødisk og de har været igennem nogle af de strabadser, du beskriver.

Typisk via Stettin til København faktisk. Men enkelte har rejst held andre ruter. Der har også været rejser den modsatte vej.

Her er en typisk pamflet fra et af de selskaber, du nævner. Men det siger jo ikke meget om rejseruter.

[image]

Hilsner fra Rolf

Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af Søren Agerskov, lørdag 18. juli, 2020, 12:20 (21 dage siden) @ RolfC

Hvis rejsen er gået fra Stettin (som byen hed i tysk tid) til København, kan det være foregået med DFDS, der siden 1870'erne drev en rute med i perioder tre afgange om ugen. Fra København fortsatte skibene til Göteborg og Oslo og i perioder også andre norske havne.

Hvis du alligevel skal på biblioteket, kan jeg anbefale de forskellige jubilæumsskrifter om DFDS, der udkom i 1966, 1991 og 2016. Specielt fra 1991: DFDS 1866-1991 Ship Development through 125 Years from Paddle Steamer ro Ro/Ro Ship af Søren Thorsøe m.fl. Det er en stor bog på mere end 500 sider, og som blandt andet indeholder en beskrivelse af DFDSs ruter og detaljeret oversigt over hele flåden indtil 1991.

MVH
Søren Agerskov

Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af RolfC, lørdag 18. juli, 2020, 15:16 (21 dage siden) @ Steffen Dresler

Den konkrete rejse i spørgsmålet her er lidt interessant, fordi ankomsten til København var med tog og på den nye personbanegaard. Det betyder vel at rejsen må have gået over Berlin?

Andre rejser foregik som nævnt andetsteds via Stettin, og så har ankomsten til København jo været på havnen.

Al input er velkomment.

Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af Steffen Dresler @, lørdag 18. juli, 2020, 18:30 (20 dage siden) @ RolfC

Kære Rolf

Din ”rejsende” er ankommet den banegård vi kender i dag som, Københavns Hovedbanegård.
Den gamle 2. Banegård ved det nuværende Palads teater lukkede 30. november 1911 og den ny åbnede 1. december 1911.

Hvis du ikke kender denne bog er der måske lidt at hente omkring problematikken med ”øst-jøderne” som de lidet flatterende blev kaldt af de herboende medlemmer af mosaisk trossamfund:

http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/diverse-84/russiske-joeder-i-koeben...

De ansås nemlig som en trussel mod deres eksistens = læs allerede vundet troværdighed og accepterede levevis blandt andre danskere. Det gjaldt til en vis grad også i midten af 1960´erne med muligheden for at polske jøder kunne udrejse og komme til Israel. Til stor irritation forblev mange i Danmark, men det er en anden historie.

Jeg har set lidt på natforbindelsen fra Berlin og til København, der blev ”kørt” af det internationale sovevognsselskab (CIWL).
Fra 1911 køreplanen ses D 15-74 afgå fra Berlin kl. 2315 og ankomme via Gedser til København kl. 0942. Der har også været et dagløb – tror jeg – men det ligger uden for mine kompetencer.

Håber det gav lidt!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af RolfC, lørdag 18. juli, 2020, 20:06 (20 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen

Du kan tro, jeg kender den bog og den historie, den var i høj grad en del af min opvækst og er også en del af den historie, jeg undersøger her. Det er noget af en historie. Men de mere menneskelige dele tænker jeg ikke hører til her. Måske bliver det en dag til en rigtig historie.

Jeg har imidlertid opdaget at der blev lavet nogle rejser både før og efter første verdenskrig, som har overrasket mig meget. Det er dem, det handler om her.

Tak for bud på rejser, det skal jeg lige have kigget på.

Hilsner fra Rolf

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen