Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Per Bjørn Pedersen, 27/2 2013, 15:52 (4076 dage siden)

I begyndelsen af 1970’erne startede DSB en stor modernisering. Arkitekt Jens Nielsen var en af hovedmændene bag dette projekt, og således hovedmanden bag afskaffelsen af Vingehjulet på bl. a. DSB’s lokomotiver. Dette designprogram slog vist aldrig helt igennem. Jeg har fundet nogle billeder enddog 10 år senere, hvor Vingehjulet stadig kan ses. Ville man ikke ofre penge og maling på lokomotiver der var på vej ud? Mon der egentlig var en plan i dette projekt. Vingehjulet var da langt at foretrække.

Vh
PBP

[image]
MX 1014 Rungsted 1973

[image]
My 1115 uden vingehjul, Roskilde 1984

[image]
MZ med nyt logo, og fartstriber, Roskilde 1984

[image]
MZ med nyt design, Kokkedal 1984

[image]
MZ med vingehjul, Kokkedal 1984

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Henrik Tolderlund, 27/2 2013, 16:23 (4076 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Dette designprogram slog vist aldrig helt igennem. Jeg har fundet nogle billeder enddog 10 år senere, hvor Vingehjulet stadig kan ses. Ville man ikke ofre penge og maling på lokomotiver der var på vej ud?

Mon ikke det var den generelle lokomotivmangel i 1970'erne og først i 1980'erne, der begrænsede hvor ofte, man kunne sende lokomotiver i malerkabinen?


Venlig hilsen

Henrik Tolderlund

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Svend, Storkøbenhavn, 27/2 2013, 21:05 (4076 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

I begyndelsen af 1970’erne startede DSB en stor modernisering. Arkitekt Jens Nielsen var en af hovedmændene bag dette projekt, og således hovedmanden bag afskaffelsen af Vingehjulet på bl. a. DSB’s lokomotiver. Dette designprogram slog vist aldrig helt igennem.

Designprogrammet slog absolut igennem, både på jernbanemateriellet, skibe, busser, lastbiler, stationer, billetter, tryksager osv. Jeg synes faktisk at det var ret flot og gennembearbejdet, naturligvis inspireret af British Rail´s tilsvarende, men absolut med et dansk udtryk. Om stationsskiltene skulle have været hvid/sorte og om det sort/røde design passede til de gamle MY´ere, kan jo stadig diskuteres - men Jens Nielsen "fodaftryk" var der overalt!

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 27/2 2013, 21:15 (4076 dage siden) @ Svend

Designprogrammet slog absolut igennem, både på jernbanemateriellet, skibe, busser, lastbiler, stationer, billetter, tryksager osv. Jeg synes faktisk at det var ret flot og gennembearbejdet, naturligvis inspireret af British Rail´s tilsvarende, men absolut med et dansk udtryk. Om stationsskiltene skulle have været hvid/sorte og om det sort/røde design passede til de gamle MY´ere, kan jo stadig diskuteres - men Jens Nielsen "fodaftryk" var der overalt!

Jens Nielsens design var klart mere gennemarbejdet og for sin tid mere moderne i sit udtryk, end det nuværende DSB design - der er trist og kedeligt, nogen vil nok ligefrem sige kønsløst, men der kan jo heller ikke være meget 'spræld' over grå og blå farver.

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Jens MO-Møller, 27/2 2013, 21:49 (4076 dage siden) @ Henrik Hansen

Det er vel også derfor at logoet i folkemunde hos DSB kaldes "snotklatten"!!

Venlig hilsen
Jens Møller

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Peter H, 27/2 2013, 22:48 (4076 dage siden) @ Jens MO-Møller

Meget passende, for et flot bomærke er det ikke... Bryder mig ikke om at dette "vingehjul er asymmetrisk!

Mvh
Peter H

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af cm, 28/2 2013, 12:09 (4075 dage siden) @ Jens MO-Møller

Her er "Snotklatten" tværet ud over en lagkage....;-)
-jeg har dog forsøgt at få bageren til at holde Baggrunden i DSB-brun
[image]

mvh
Chr
;-)

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Dampfmeisteren ⌂, 27/2 2013, 23:35 (4076 dage siden) @ Svend

I begyndelsen af 1970’erne startede DSB en stor modernisering. Arkitekt Jens Nielsen var en af hovedmændene bag dette projekt, og således hovedmanden bag afskaffelsen af Vingehjulet på bl. a. DSB’s lokomotiver. Dette designprogram slog vist aldrig helt igennem.


Designprogrammet slog absolut igennem, både på jernbanemateriellet, skibe, busser, lastbiler, stationer, billetter, tryksager osv. Jeg synes faktisk at det var ret flot og gennembearbejdet, naturligvis inspireret af British Rail´s tilsvarende, men absolut med et dansk udtryk. Om stationsskiltene skulle have været hvid/sorte og om det sort/røde design passede til de gamle MY´ere, kan jo stadig diskuteres - men Jens Nielsen "fodaftryk" var der overalt!

Men det var vel ikke ret længe at designprogrammet var i "drift".
De sidste brune MO+personvogne forsvinder i efteråret 1984. De sidste lokomotiver bliver designlakeret i 1985-1986 og de hvide IC3-tog, der bryder med designprogrammet blev indført i 1988.

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Johnni Christensen, 28/2 2013, 14:57 (4075 dage siden) @ Dampfmeisteren

Men det var vel ikke ret længe at designprogrammet var i "drift".
De sidste brune MO+personvogne forsvinder i efteråret 1984. De sidste lokomotiver bliver designlakeret i 1985-1986 og de hvide IC3-tog, der bryder med designprogrammet blev indført i 1988.

IC3´erne brød da ikke designet før de blev omlakeret i starten af 00´erne.
De var godt nok hvide i stedet for sorte, men ellers var de da lakeret i samme stil og med samme typografi.
Det samme kan jo siges om Sølvpilen - lyntogene skulle jo gerne skille sig ud fra mængden.
Idag er det modsat - DSB regner ikke med at man lægger mærke til forskellen på togene når bare de har samme design...

Johnni

Vingehjulet kontra 70' design med foto

af Peter H, 27/2 2013, 22:54 (4076 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Mærkeligt nok var man hurtig med at få lakeret litra My rød sort i Jylland, i 70'erne.
Det modsatte var som bekendt tilfældet på Sjælland. Om det handler om at man skulle spare ved jeg ikke....men der skulle jo spares i 80'erne!

DSB's designchef Jens Nielsen mente iøvrigt at DSB's gamle bomærke, vingehjulet, var 'Et underligt stykke fjerkræ'...

Selvom 1972 designet var vellykket, vil jeg da nok også foretrække VINGEHJULET:-)

Mvh
Peter H

ContecRailSvenska-lok
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

Dette hæfte på 60 sider om Hirtshalsbanen udkom i 1965 på Signalpostens forlag som en hyldest til banens 40 års jubilæum. Det er skrevet af A. Gregersen og med i redaktionskomiteen var endvidere Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak