Hvor er dette foto taget?

af kaibayer, 1/11 2023, 21:38 (269 dage siden)

Jeg har fået en opgave fra mit lokalhistoriske arkiv, som jeg ikke kan løse. Men det kan I forhåbentlig. Teksten til dette foto er:

"Jeg sender et billede, hvor min far er på og vil gerne om I kan hjælpe med at stedbestemme det.
jeg mener det er fra 1936 og frem til krigen.
Far hed Hans Peter Frederik Fritjof Petersen.
Fra 1926 til1936 boede mine forældre i Ellum ved Løgumkloster og fra 1936 til 1946 boede de i Krogager."

[image]

Hvor er dette foto taget?

af Niels Jensen, 1/11 2023, 23:11 (268 dage siden) @ kaibayer

Formentlig anlægget af havdiget fra Vester Vedsted til Søndernæs anlagt i årene 1923 til 1926 som led i den store kystsikringsplan efter genforeningen i 1920. Herom kan læses i min nye bog "Hjælpen til Sønderjylland" Statens og privates ekstraordinære investeringer i Sønderjyllands infrastruktur 1920-1940. Forlaget Frydenlund 2023. Se kapitel 16 om Tøndermarsken. Samme bog omhandler også de omfattende investeringer i jernbanerne, elforsyningen, færgerne, broerne, vejene o. m. a.

Hvor er dette foto taget?

af Niels Munch, 2/11 2023, 00:09 (268 dage siden) @ kaibayer
redigeret af Niels Munch, 2/11 2023, 01:09

Entreprenørmaskinen er en dampdrevet, bæltegående Menck & Hambrock, formentlig en Mk IV. Lokomotivet har "prærieskorsten" af den type, der i DK kun kendes på Orenstein & Koppel entreprenørlokomotiver.

PS: Præcis sådanne materieltyper fandtes hos entrp. Stürup & Prosch Jensen (tænkte jeg højt).

M.v.h.
Niels

Hvor er dette foto taget?

af Peter Andersen, Hedehusene, 2/11 2023, 09:15 (268 dage siden) @ kaibayer

Formentlig fra Ellum Mergelleje i 1930'erne.
Se disse billeder: Ellum

--
Peter Andersen

Hvor er dette foto taget?

af Niels Munch, 2/11 2023, 09:45 (268 dage siden) @ Peter Andersen
redigeret af Niels Munch, 2/11 2023, 10:15

Formentlig fra Ellum Mergelleje i 1930'erne.

Ja, billedet findes faktisk i IBK/BH samling med teksten "O&K 9478/1921 og M&H uden data. Foto fra ca. 1931. Nr. tre fra højre er
lokomotivfører Karl Kristian Hansen."
(AH 06075). Iflg. samme var det "Løgumkloster og Omegns Mergelselskab 1930 - 32. Ellum Mergelleje. A. & E. Kayser [entrp.]".

Data for loket findes her: https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=19246 .

PS: Ole Faurhøj har i øvrigt i Signalposten 1971/2 (s.83 ff) skrevet om lokomotivet og Karl Kristian Hansen.


M.v.h.
Niels

Hvor er dette foto taget?

af kaibayer, 3/11 2023, 18:01 (267 dage siden) @ Niels Munch

Mange tak for jeres hjælp - det er videregivet til rette vedkommende.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak