Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro Jernbane - RØHJ. Historien og det rullende materiel

Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro Jernbane (Ørnhøjbanen)

Ønsket om at få en bane fra Ringkøbing ud i det nordøstlige opland opstod kort efter århundredskiftet og man blev på lokalt plan ret hurtigt enige om linieføringen.
Jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt en jernbane fra Ringkøbing til Nørre Omme. Eneretsbevilling udstedtes den 19. juni 1909 og der blev ydet statstilskud på 2/3 af anlægssummen. Allerede i efteråret 1909 påbegyndtes anlægsarbejdet, der i det ret flade land ikke voldte større problemer. Endestationen blev dog Ørnhøj i stedet for Nørre Omme. Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane (RNoJ) blev indviet den 14. november 1911 efter den sædvanlige indvielsesceremoni havde fundet sted i overværelse af de lokale honoratiores. Den 1. april 1920 ændredes navnet til Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane (RØJ) for at angive den korrekte linieføring.

Banens løb pegede lige mod Holstebro, så det var naturligt, at man i denne by hurtigt blev interesseret i et anlæg til Ørnhøj. Herom nåede de interesserede parter til enighed i 1917, lovhjemmel forelå 20/3 1918 og koncessionen blev udstedt den 24/3 1920. Der gik dog adskillige år før man kom i gang med arbejdet og først den 28/8 1925 kunne strækningen Ørnhøj-Holstebro åbnes for almindelig drift. Med åbningen af den nye strækning skiftede hele banen navn til Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ). Der etableredes straks fællesdrift mellem de to selskaber med fælles hovedkontor og værksteder i Ringkøbing, dog førtes der indtil 1953 selvstændige regnskaber og statistik for de respektive baner.

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane var en typisk oplandsbane, bestemt til ophjælpning af landbrug og andet erhverv i dette tyndtbefolkede område, og bugtede sig derfor i alle retninger for at betjene så mange byer undervejs som muligt. RØHJ udgik fra statsbanestationen i Ringkøbing, hvor der var fuld optagelse. I Ringkøbing lå også banens hovedkontor, remiser, værksteder mv. Herfra løb banen først mod syd og derefter mod vest til Rindum Kærby trinbræt. Herefter fulgte Nobjerg trinbræt, No station, Stampen trinbræt, Flytkær trinbræt, Lervang station, Hjøllund trinbræt, Mosdal trinbræt, Vesterbæk trinbræt, Bækbo trinbræt, Spjald station, Muldbjerg station, Lille Tarp trinbræt, Sønderkær trinbræt, Grønbjerg station, Spåbæk trinbræt, Ørnhøj station, Havrsnab trinbræt, Gammelvind trinbræt, Vind station, Østergaard trinbræt, Resdalhus trinbræt, Sørvad station, Vennevold trinbræt, Nr. Felding station, Holstebro Sydbanegård (Sønderport) frem til statsbanestationen i Holstebro.

Ved banens første delåbning i 1911 havde man kun tre damplokomotiver og det var derfor kun muligt at køre 3 daglige togpar. I 1925 indsattes først to togpar på strækningen Ørnhøj-Holstebro. I takt med motoriseringen af banen kunne antallet af tog øges og i 1938 var man oppe på 6 togpar på søndage, dog kun 4 på hverdage.

RØHJ fik stor betydning som kulturbane, idet den transporterede store mængder mergel ud i landdistrikterne, ligesom banen fik en ikke ringe betydning for transporterne af indenlandsk brændsel. Under den anden verdenskrig var brunkulstransporterne banens største transportpræstation. Den gode indtjeningsevne under krigen bevirkede, at der efter krigen blev indkøbt skinnebusmateriel samt foretaget visse moderniseringsarbejder for opsparet overskud og uden moderniseringslån fra staten.

l 1950´erne voksede underskuddet år for år, driftsresultaterne svingede mellem et underskud på 187.000 og 307.000 kr. og da så trafikmængden totalt svigtede opgav man driften og lukkede hele banen den 31. marts 1961.

- RØHJ damplokomotiver
- RØHJ motorlokomotiver
- RØHJ person- og rejsegodsvogne
- RØHJ godsvogne

Læs mere om Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane her:
Wikipedia Danske jernbaner
Signalposten 1976/4
Herninghistorie.dk
Indsend billeder
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype

Den 15. maj 1943 skrev Maskinchefen ved DSB - Civilingeniør Hedegaard Christensen - denne artikel om statsbanernes nye motorvogn litra MK til bladet Ingeniøren. Det første togsæt af litra Mk-FK blev leveret fra Frichs og Scandia samme år.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak