Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Regeringen slagter ("udskyder") togfond & timemodel (Trafikpolitik)

af Morten Flindt Larsen, 19/5 2016, 07:21 (2899 dage siden) @ Gæst 4700

Der skulle faktisk være penge nok til alle initiativerne i Togfonden under transportministeriet. Det kræver "blot" at tilbageløbsmidler og nogle vejprojekter dedikeres til Togfonden istedet. Det passer blot ikke ind i Finansministeriets ideer...

Ja, der er i det offentlige mange måder at rage skatteyderpenge til sig på, og der findes altid dygtige folk, som gerne vi bistå en regering med at finde en økonomisk løsning på egne forliste taberprojekter. Ingen tvivl om det. Man kan jo - når Togfondens finansieringsmodel ikke lever op til det, som forligskredsen bag den har stillet deres vælgere i udsigt, og man ikke vil vente på at oliepriserne atter stiger - på sund og demokratisk vis prøve at omdefinere hele transportministeriet til at være en togfond. Der er masser af midler i det ministerium, som man grådigt kan gafle, hvis man vil. Men da der sjældent er nogen rimelig grund til at opfylde naboens utålelige ungers plagerier om flere lommepenge, må dette vist overlades til forligspartierne bag Togfonden at gøre, når (sic!) de bliver genvalgt. Togfonden er trods alt deres barn og dermed også deres ansvar alene, så med mindre at den kommende regering vil anklages for løftebrud, så finder den naturligvis til sin tid en løsning, der redder fondens økonomi. Der er ingen grund til bekymring.

Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Reise til Kiøbenhavn 1856
Reise til Kiøbenhavn 1856

I 1856 foretog Morten Nielsen en rejse fra Odense til København med den netop åbnede jernbaneforbindelse fra Korsør til København. Mortens oldebarn Jan Geugjes har indsendt Mortens dagbog fra turen, som vi bringer her.

Læs mere

Jernbanebøger

OHJ 38 - Historien om et lokomotiv

OHJ 38 - Historien om et lokomotiv. Pris 210 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak