Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB 7-Eleven i Kalundborg og Nivå lukker pr. 31/12 2017 (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 2/12 2017, 18:14 (2353 dage siden) @ kme

Efter 7-Elleven i Struer lukkede, har vi fået en ny kiosk på banegården. Dog uden billetsalg...

Uden billetsalg... I forgårs stod jeg på en station på Kystbanen og opdagede jeg havde glemt mit rejsekort hjemme 2x15 km væk. Bum, bum. Mig ind i 7-Eleven "sælger I billetter?" Jeg fik en til 77% overpris (i forhold til rejsekortet) men nåede mit tog og mit møde.


Nix, du fik ikke en billet til "overpris". Du fik en billet til fuld pris, dvs. normalpris uden den rabat, der gives med rejsekortet. Hvis du i forne tider havde glemt dit klippekort derhjemme...

Den argumentation vil ikke holde overfor Forbrugerstyrelse. Med Rejsekortet kan jeg aldrig komme til at betale mere end kr 43 for Kokkedal St. - Nørreport St. Kontantbillet/SMS billet er kr 76. De kr 43 med Rejsekortet gælder i myldretiden. Uden for myldretid slipper jeg ca. en tier billigere. Det eksakte beløb kan jeg ikke huske for det sker næsten aldrig for mig.

Kort sagt er det stort set umuligt at betale mere end kr 43 for den tur med Rejsekortet og dermed er der ikke tale om nogen rabatordning. Det er fuldstændig det samme som med de "før priser" på Black Friday der også er ren fup og fantasi. Der eksisterer ikke nogen rationel årsag til at en Rejsekortbillet skal koste noget andet end en SMS billet. Tværtimod.

Jo, det vil forbrugerstyrelsen, og det gør den og har gjort det i årtier. Taksterne i den kollektive trafik er offentliggjort, som de skal være jf. lovgivningen, og det er ikke salgsmediet, dvs. om det er klippekort, rejsekort, periodekort, mobiltelefon, papbillet eller andet, der afgør, hvad der er "fuld takst".

Havde du sagt: "Med klippekort kan jeg aldrig komme til at betale mere end kr 43 for Kokkedal St. - Nørreport St. Kontantbillet/SMS billet er kr. 76", så havde sagen været præcis den samme, og Forbrugerstyrelsen har jo sådan set accepteret klippekortene i hele deres mere end 35 år lange levetid. Det var også "stort set umuligt at betale mere end kr 43 for den tur med klippekortet", med mindre man som du selv gjorde forleden valgte i stedet at købe en billet til fuld pris.

At Forbrugerstyrelsen skulle agere anderledes nu, er kun en bimle-bimle-idé inde i dit hoved, fordi du er sur på og ikke forstår, hvordan takststrukturen og billetsystemet er skruet sammen, hvilket din sammenligning med "før priser" på Black Friday også klart viser. Alle de mange, der som dig køber billet til fuld takst, dvs. "førpris", er ikke "ren fup og fantasi", så din sammenligning med Black Friday holder ikke en meter.

Dit synspunkt om, at trafikselskaberne ikke skal have mulighed for at yde rabat med f.eks. rejsekort til kunder, der bruger den kollektive trafik meget, blot fordi du har været så klumset at glemme dit rejsekort derhjemme og i stedet vælger at købe en billet til fuld pris, vil de grine deres mås i laser over hos Forbrugerstyrelsen. Selvfølgelig skal folk kun få rabat, men nogle vælger af og til som du, at købe en billet til fuld pris i stedet, hvilket jeg synes, de skal have lov til, når nu der er investeret så mange penge i at opstille billetautomater til den kategori af kunder.

Med venlig hilsen
M;-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Indsend billeder
De danske Sukkerfabrikker
De danske Sukkerfabrikker

Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker (DdS) blev grundlagt i 1872 af finansmanden etatsråd C. F. Tietgen og blev snart en af Danmarks største virksomheder. Ved at bygge nye og opkøbe eksisterende sukkerfabrikker, fik DdS monopol på sukkerproduktion.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak