Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

De danske Sukkerfabrikker
Af: Tommy Nilsson
Synes du om artiklen?
Del den!

Udvinding af sukker fra sukkerrør har fundet sted siden oldtiden. I 1500-tallet påbegyndtes dyrkning af sukkerrør i større stil på plantager i Syd- og Mellemamerika med afrikanske slaver som arbejdskraft. På de Dansk Vestindiske øer produceredes store mængder sukkersaft op gennem 1700-tallet, der blev sejlet til Danmark, raffineret til rørsukker og eksporteret til store dele af Europa. Under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet blev store dele af Europa afskåret fra at få forsyninger udefra og de første forsøg på at udvinde sukker fra roer blev påbegyndt. Den første roesukkerfabrik blev opført i Tyskland i 1802 men med et sukkerindhold på kun ca. 3% og høje brændselsomkostninger var nybegynder problemerne mange. Da der igen kunne importeres sukkerrør, gik roesukkerproduktionen i Europa næsten i stå og det var først i midten af 1800-tallet, at der igen kom gang i produktionen takket være stærkt forbedrede produktionsteknikker.
I 1872 grundlagde finansmanden etatsråd C. F. Tietgen A/S De Danske Sukkerfabrikker ved at overtage to eksisterende sukkerraffinaderier i København, som raffinerede importeret råsukker:
Raffinaderiet Phønix. Denne virksomhed lå ved havnen for enden af Slotsholmsgade, hvor Det afrikanske Handelskompagni i 1657 havde anlagt et sukkerraffinaderi. Efter De Danske Sukkerfabrikkers overtagelse fortsatte produktionen frem til 1888.
Helsingørsgades Sukkerraffinaderi. Denne virksomhed lå på hjørnet af Hel­sing­ørs­ga­de og Adelgade, og brændte i 1912. Et nyt raffinaderi blev opført på en ny adresse på Christianshavn på Applebyes Plads ved Langebro med egen havnekaj, hvor selskabets transportdampere med roesaft og kul kunne lægge til.

Den første egentlige sukkerfabrik i Danmark baseret på sukkerroedyrkning blev opført i Holeby på Lolland i 1873. Det var brødrene Erhard og Johan Ditlev Frederiksen, der for egne midler opførte Sukkerfabrikken Lolland. Lolland blev valgt på grund af de fede jorder, der er særdeles velegnet til sukkerroedyrkning. Fabrikken gik dog konkurs i 1877 og solgt i 1880 til De Danske Sukkerfabrikker som Højbygård Sukkerfabrik.
Ligeledes i 1873 åbnede De Danske Sukkerfabrikker selskabets første egen sukkerfabrik - Sukkerkogeriet Odense - baseret på sukkerroeproduktion. I starten var kun få fynske landmænd interesseret i den nye afgrøde, idet kornpriserne var gode og De Danske Sukkerfabrikker begyndte derfor selv roedyrkning og skabte en række mønsterbrug.

De Danske Sukkerfabrikker Assens

Finansieringen af anlæg og den efterfølgende ekspansion kom fra C. F. Tietgen´s Privatbanken samt fra engelske og tyske investorer. Det danske sukkerforbrug blev fordoblet frem til år 1900, blandt andet som følge af faldende verdensmarkedspriser, og De Danske Sukkerfabrikker opnåede en stærk markedsposition ved opførelse og opkøb af sukkerfabrikker og -raffinaderier:

1883: Opførelse af Nakskov Sukkerfabrik.
1884: Opførelse af Stege og Assens Sukkerfabrik.
1898: Overtagelse af Maribo Sukkerfabrik.
1903: Overtagelse af Lyngby Sukkerraffinaderi (nedlagt 1922).
1909: Overtagelse af Sukkerraffinaderiet i Store Larsbjørnsstræde (nedlagt 1914).
1910: Opførelse af Sakskøbing Sukkerfabrik.
1934: Overtagelse af Sukkerfabrikken Vestsjælland, der omdøbtes til Gørlev Sukkerfabrik.
1989: Overtagelse af Sukkerfabrikken Nykøbing.

På de to første sukkerfabrikker i Odense og Holeby foregik hele bearbejdningen på stedet lige fra modtagelse af de beskidte roer til det færdige produkt. Transporten foregik i begyndelsen med hestevogn og for at forkorte transportvejen for landmændene, blev der anlagt en række modtagestationer, også kaldet saftstationer. Saftstationerne var forarbejdningsanlæg placeret ude nær roedyrkningsområderne, hvor roesaften blev presset ud af roerne og pumpet i rørledninger til fabrikkerne.
Sukkerroer trives bedst i den fede jord, der især findes på Lolland, Fyn og i Koldingområdet/Østjylland og det blev derfor i disse områder, at sukkerroeproduktionen blev koncentreret. Det eneste produktionssted i Jylland var saftstationen i Kolding, der leverede roesaft til Assens Sukkerfabrik.

De Danske Sukkerfabrikker

De Danske Sukkerfabrikker

Produktionen af sukker foregår i princippet på følgende måde:
• modtagelse af roer i roemagasin
• analyse for indhold af sukker og jordprocent
• indledende afrensning for jord
• roevask
• snitning og ekstraktion
• saftrensning med læsket kalk
• inddampning, kogning og tørring
• Pakning og transport

Op gennem 1960erne koncentreres produktionen på nogle få fabrikker og De Danske Sukkerfabrikker dækkede næsten 90% af det stigende danske sukkerforbrug. I 1989 fusionerede De Danske Sukkerfabrikker med bl.a. De Danske Spritfabrikker under navnet Danisco Sugar i Danisco-koncernen. Samtidig overtog man Andelsselskabet Sukkerfabrikken Nykøbing og hermed fik man (endelig) monopol på sukkerproduktion i Danmark. Danisco Sugar A/S blev i 2009 solgt til Nordzucker under navnet Nordic Sugar. I dag produceres al sukker i Danmark på de to tilbageværende sukkerfabrikker i hhv. Nakskov og Nykøbing Falster.

Links:
Danmarks Sukkermuseum
EVP om sukkerroer

Danisco

Oversigt over sukkerfabrikker


NavnDriftsperiode
Assens Sukkerfabrik 1884-2006
- Kolding saftstation 1899-1970
- Salbrovad saftstation 1884-1951
- Haarby saftstation 1884-1920
- Uglebjerg saftstation 1884-1912
Gørlev Sukkerfabrik 1912-2000
Højbygård Sukkerfabrik 1873-1960
Maribo Sukkerfabrik 1897-1962
- Stokkemarke saftstation 1898-1959
Nakskov Sukkerfabrik 1882-
- Horslunde saftstation 1882-1959
- Majbølle saftstation 1882-1958
- Græshave saftstation 1882-1956
- Vesterborg saftstation 1882-1956
- Stokkemarke saftstation 1882-1898
Nykøbing Sukkerfabrik 1884-
Stege Sukkerfabrik 1884-1989
- Mern saftstation 1902-1976
- Damme saftstation 1884-1928
- Damsholte saftstation 1884-1949
- Pollerup saftstation 1884-1936
- Holme saftstation ca. 1900-1950
Sukkerkogeriet Odense 1873-1970
Sakskøbing Sukkerfabrik 1910-1991
Synes du om artiklen?
Del den!
Næste artikel:
Assens Sukkerfabrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak