Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvornår kan der frigives IC3 (Trafikpolitik)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 3/7 2018, 09:08 (2124 dage siden) @ Scharfenberg

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/tru/spm/637/svar/1500243/1916376.pdf


Det er meget fint at DSB henviser til at skifte i Fredericia, og det er da også en ganske fornuftig beslutning - hvis ingen af togene vel at mærket er forsinket.

Desværre har de sidste 14 dage budt på massevis af forsinkelser, derfor har rigtig mange passagerer kun set bagenden af deres tog i Fredericia. Hvis DSB mente deres beslutning med at henvise til skift i Fredericia, så burde man sørge for at i hvert fald regionaltoget mod Esbjerg afventede et forsinket IC tog fra Sjælland, så passagerne ikke strander en time i Fredericia.

Derudover aflyses der regionaltog i flæng på strækningen Esbjerg/Fredericia/Aarhus, hvilket gør det yderligere besværligt at rejse, når man ikke kan stole på at afgangen gennemføres som planlagt. I dag er allerede to regionaltog aflyst her til formiddag.

Mange har efterhånden erkendt, at DSB's køreplan fra Esbjerg mere er en hensigtserklæring end en egentlig køreplan. De vælger derfor at tage toget en time tidligere, for derved at kunne kompenserer for en evt. forsinkelse, så de ikke kommer for sent til deres aftale.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak